Luksus grillkylling med "confiterede" løg, nye kartofler og tzatziki

Årets første agurk af egen avl ... og frisk dild. Det giver bare en ekstra glæde ved madlavningen at kunne gå ud i haven og høste sprød agurk, friske krydderurter, (snart) rå mængder af tomat osv.

Blikket faldt i søndags på en kæmpe bornholmsk unghane, som bare måtte med hjem på Weberen. Mere taknemmeligt mad findes nærmest ikke - det kan bare ikke gå galt.
Om man vælger den simpleste måde med blot at drysse godt med salt og peber eller man, som jeg gjorde, spækker den med krydderurter og smør under skindet - så bliver resultatet bare ALTID godt.

1 store unghane (ca 1800 g)
30 g smør
5 friske salvieblade
80 g lufttørret skinke
et ordentligt drys friskkværnet peber
ramsløgsalt (eller blot havsalt og f.eks. friskrevet hvidløg)
Rør blødt smør med finthakket salvie og skinke. Smag til med peber og salt.
Løsn forsigtigt skindet på kyllingen - både op over brystet, men også ind over lårene. Fordel smørfyldet under skindet.
Dryp lidt olie over kyllingen og drys godt med salt og peber - både udvendig og indvendig.
Steg ved indirekte varme på grillen i ca. 1 time.

Tip: Jeg har næsten altid frosset bacon og lufttørret skinke i fryseren. Det er det bedste "krydderi" i mange retter. Og når det er frosset, er det meget nemmere at hakke fint.

"Confiterede" løg
Nye rødløg halveres. Lægges i en grillbakke.
Løgene dryppes med lidt olie, æblesirup, æblecidereddike, salt og peber.
Stilles under kyllingen, som drypper med smør, saft og fedt ned i løgnene.

Note: Meget møre løg ... måske ville 45 minutter være nok. Men de smagte nu rigtigt dejligt og løgsødt.

Tip: Stege skyen blev siet fra løgene og sat i køleskabet. Dagen efter var det let at fjerne fedtet og fryse fonden i små portioner til lidt ekstra kraft i en sauce eller gryderet en anden dag.

Tzatzikien var blot moset feta, cremefraiche, olivenolie, hvidvinseddike, salt, peber, hvidløg ... og den lækreste agurk og frisk dild. Ikke noget fancy, men altid lækkert grilltilbehør.

Vi startede med en lille hapser - ristet fransk baguette med tzatziki og en lille smagsprøve fra Hotel Knapp. En  lille dip/pesto lavet af syltede grønne tomater og kapers.

 

 

En slags vanillegelato - italiensk vanilleis

Jeg eksperimenterer stadig med stor glæde på min ismaskine. Manden min er ikke den store isspiser og har kun fået en enkelt smagsprøve siden erhvervelsen af vidunderet. Så da han i weekenden spottede en lille bakke lækre hindbær, havde han det beskedne ønske at få sig noget vanilleis til. Straks må man slå til!!!

Jeg ville gerne forsøge mig med en is, som ikke er baseret på en "kogt" creme og hvor noget af sødmen kommer fra glukosesirup. Glukosesirup skulle have den egenskab at hæmme dannelsen af iskrystaller og gøre en is mere cremet og blød.

Jeg hentede inspiration her og i min nye bog Isbogen for ismaskineejeren af Thomas Marcussen.

2 æggeblommer
80 g sukker
45 g glukosesirup
et nip havsalt
1 stang vanille
½ L letmælk
1½ dl fløde
Pisk æggeblommer og sukker skummende. Det er vigtigt, når cremen ikke skal varmes, at man pisker til sukkeret er helt opløst. Tilsæt salt og marv fra vanillestangen.
Herefter hældes glukosesiruppen i en tynd stråle i æggene og der piskes grundigt. Gerne nogle minutter.

Bland mælken i æggeblandingen Piske fløden til skum og bland den forsigtig i massen.

Kør på ismaskine.

Note: Jeg er helt klart mest til mælkeis og smagen af denne er rigtig god. Den ægte vanille gør som altid godt.

Der var tendens til en ganske, ganske fine iskrystaller, men ikke noget, som vil afskrække mig for at bruge metoden igen. Isen var lettere at kugle op - også efter flere timer i fryseren. Og når den smelter, bliver den ikke vandpjasket og tynd lige med det samme.

Jeg vil dog arbejde lidt med større mængder glukosesirup for at se, hvilken forskel det måtte gøre.

Igen en metode, hvor man har is på ca ½ time.

Med lidt knust skildpadde .....

Karrymiddag ... kyllingedeller og svampesauce

God gedigen hverdagsmad - frikadeller af hakket kyllingekød dertil en karrysauce med svampe og ananas.

Kyllingefrikadeller med karry

800 g hakket kyllingekød

ca 2 tsk havsalt

et godt drys friskkværnet peber

1-2 tsk karry

2 små æg

ca 3 spsk mel

ca ½ dl ananassaft

1 revet skalotteløg

Rør kødet sejt med salt. Rør herefter de resterende ingredienser i. Lad gerne stå og trække ½ times tid og juster derefter med væsken.

Steg i olie.

Karryananassauce med svampe

1 klat smør

1 lille, finthakket skalotteløg

1 grøn finthakket chili

2 store finthakkede portobello svampe

2 tsk karry

1 spsk mel

ananassaft fra en lille dåse ananas

ca. 3-4 kyllingefond

evt ½ dl fløde eller kokosmælk

ananas i små tern

maizena til jævning

citronsaft

Svits ved ikke al for høj varme løg og chili  (med eller uden kerner) i smør til det bliver lidt mørt. Tilsæt svampene og svits endnu nogle minutter. Tilsæt karry og brænd dette af. Herefter røres melet godt ud i blandingen og der spædes med væde: ananassaft og kyllingefond. Lad småsimre.

Hæld fløde og ananas i saucen. Jævn evt. med maizena udrørt i vand. Smag til med salt, peber, citronsaft.

Server med ris - jeg brugte fuldkorns basmati. De er ikke helt så parfumerede og velduftende som de hvide basmatiris, men dog med den kendte basmati duft - og de var meget velsmagende og mere mættende end den hvide.

Note: 

En meget børnevenlig karryret - mild karrysmag, som man selvfølgelig kan pifte op med noget mere chili. Karrysmagen i dellerne er meget svag, her kunne man med fordel smide 1-2 tsk mere karry i.

Ananas er skøn sammen med karry. Jeg kan godt lide det sur/søde op imod karrysmagen.

Falske kærnemælkshorn

Det er svært at begrænse sig, når man (jeg) skal bage kage til kollegaerne. Derfor blev det ved siden af jordbær/rabarbersnitterne også til disse falske kærnemælkshorn ... falske fordi det egentligt er skyrhorn, men det klinger ikke specielt godt... men det smager godt!

Jeg så, at Tante Sød i går havde lagt en opskrift på bloggen på kærnemælkshorn og de så helt igennem lækre ud. I disse Stop af madspild-tider blev det dog til skyr, som stod i køleskabet, i stedet for kærnemælk samt justeringer her og der i forhold til fyld og mængder. Jeg bagte for ikke så længe siden kanelboller med spelt- og emmermel, hvilket var en succes. Dette måtte prøves igen.

Falske kærnemælkshorn
300 g Tipo 00 hvedemel
100 g fuldkornsemmer- og speltmel
15 g sukker
et nip salt
250 g smør
3/4 dl skyr
3/4 dl sødmælk
40 g gær
Smuldrer smør i melet. Det gøres nemt på en foodprocessor. Bland sukker og salt i.
Rør gæren ud i en blanding af skyr og sødmælk. Bland i melet og ælt hurtigt dejen sammen. Ikke noget med at ælte længe - få blot dejen samlet i et ruf. Sæt til hævning en times tid et lunt sted.

Fyld:
90 g smør
90 g rørsukker
1 tsk kanel
et lille nip salt
80 g mørk, hakket chokolade (jeg brugte Callebaut chokoladeknapper, 70 %)
200 g revet marcipan
Blødgør smør og rør med de øvrige ingredienser.
Del dejen i 4 og rul hver del ud i en cirkel. Skær ud i trekanter, fordel fyld og form til små horn.
Efterhæv ca  ½ time.
Bag ved 200 grader ca 15 minutter, til de er let gyldne.

Note:
Gode, gode horn. Sprøde, porøse, men ikke tørre og dejlig smørsmag. Fyldet er lige i øjet for en sukkergris, som jeg ... chokolade, remonce og kanel. Man kan eksperimentere med fyldet - bruge knuste makroner, smage til med kardemomme, vanille, marmelade, lys chokolade osv.
Jeg har tit tænkt over, hvad det gør af forskel, om man smuldrer smørret ud i melet eller om man smelter smørret og blander det som ved en almindelig gærdej. Og nu forstår jeg (tror jeg). Når smørret smuldres i, får man en mere sprød og porøs kage - og den hæver ikke så meget. Meget smag a la mormor og tidligere tider. Hvor imod med smeltet smør, får man en kage, som hæver meget mere og bliver luftig og fødselsdagsbolle/brødagtig.

Jordbær/rabarbersnitter

På job i dag faldt snakken på torsdagskageordningen. Listen over givere var løbet ud og ingen var på til i morgen. Det var oplagt at byde ind ... på en vejrmæssig kedelig dag kunne jeg godt bruge et par timer i køkkenet.

Jeg har for noget tid siden set, at Anne havde bagt rabarbersnitter, så inspireret af denne opskrift blev det til disse jordbær/rabarbersnitter. Og uden beskedenhed overhovedet - de smager fuldstændigt forrygende. Sprøde, søde, vanille,  mild nøddesmag, jordbær, tyk glasur. LOVE IT!!!

50 g cashewnødder
200 g hvedemel
70 g flormelis
et nip salt
½ stang vanille
150 g smør
1-2 spsk koldt vand
Blend/hak nødderne til mel. Bland nøddemelet med hvedemel, flormelis, salt og marven fra vanillestangen (findel marven ved at gnide det ud med en kniv i 1 spsk flormelis). Hak smørret ud i melblandingen. Det gøres nemmest i en foodprocessor, men man kan selvfølgelig sagtens nulre det med fingrene.
Saml derefter dejen med en smule koldt vand.
Dæk dejen med film og lad hvile ½ times tid i køleskabet.

Rul ud og skær til- se tip her. Bag ved 200 grader til stængerne er lysebrune - ca 10-12 minutter.

Smør marmelade på - jeg brugte denne - som bare er min absolut yndlingsmarmelade for tiden med en skøn, skøn smag af jordbær, rabarber og vanille.

Læg sammen og fordel glasur blandet af æggehvide og formelis, drys med krymmel og skær ud i små ... eller store snitter

Ørred i ovn med timiangulerødder, kartofler og estragonmayocreme på en doven søndag

Doven søndag!! Var hvad jeg var ramt af i søndags ... og de næste dage tydeligvis, for jeg burde jo for længst have smidt dette indlæg på bloggen. Lysten til at lave mad var ikke stor, men jeg havde taget en ørred op af fryseren, så jeg var nødt til at stramme mig an.

Jeg er stadig smådoven, så en decideret opskrift bliver det ikke, men mere idéer og cirka-anvisninger.

1 stor ørred fyldes med bunker af frisk estragon, citronskiver og drysses med estragonsalt, friskkværnet peber.

Pakkes i stanniol sammen med et par klatter smør og pres lidt citronsaft ud over.

Ca. 25 minutter ved 220 grader.

En stak gulerødder skæres i tynde staver. Pakkes i stanniol sammen med MERE RIGELIGT SMØR, en masse citrontimian, et dryp æblecidereddike, salt og peber.

Kartofler skæres i både, blandes med olie, salt, krydderurter og en tur i ovnen i ca. 30-40 min ved 220 grader.

Estragonmayocreme:

Mayonaise (helst Hellmanns eller hjemmelavet, hvis jeg skal bestemme)

cremefraiche

salt, peber

masser af frisk estragon

et dryp hvidvinseddike eller citronsaft

evt et drys cayenne for lidt ekstra bid

Note: Lækkert sommermenu, som der ikke var meget arbejde i, men smagte skønt.

Den estragonmayo kunne godt gå hen og blive en klassiker her - lidt smag a la kold bearnaise.

Og nu skal der dovnes ... foran fjernsynet imens Brødrene Price slår sig løs og viser deres køkkenmaskinpark.