mandag den 8. august 2011

Sagen er bøf!

Sverige bød på kød af virkelig god kvalitet. Må indrømme, at jeg var lidt overrasket... ved ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig. Nu ved jeg bedre!!

Vi fandt denne højrebsbøf på lidt over 500 g, som var helt utrolig god. God fedtmarmorering og heftig smag af oksekød og bøf. På den allerbedste måde.

Der er ikke så meget opskrift i dette. Jeg gned bøffen i lidt olivenolie, salt peber og rosmarin. Ikke for meget tilsætning af smag, da bøffen skulle komme til sin ret. Ca 5 minutter pr side (mere hvis man ikke bryder sig om rødt kød) og 10 minutters hvile.
Ved servering skæres den store bøf i skiver og drysses med lidt flagesalt.

Dertil en hurtig salat, grillede kartofler og denne sommers yndlingscreme med estragon. Jeg er helt vild med estragon!
Cremefraiche, lidt mayo, estragon, skalotte, balsamicoeddike, salt og peber. Det må gerne lige stå og trække smag i mindst ½ time.

Er det ikke bare et fantastisk stykke kød?
Jeg undrer mig over, at man ikke i Danmark ser så store bøffer ligge i køledisken. Jeg har sågar ved en slagter i Viborg fået svaret "Vi forhandler ikke højreb" ... jeg er stadig rystet. Højreb er jo FANTASTISK.

Til 2 personer vil jeg også hellere dele en 5-600 g bøf end købe to små på 200 g.... eller 150 g. 150 g er jo ikke en bøf - det er jo bare en skive kød, som ved stegning med garanti bliver tør og kedelig.
Skal man ha' bøf, skal det gøres ordentligt...


7 kommentarer:

Malou Klidmoster sagde ...

Kære Hanne

FY - tænk at vise den slags! Nu sidder jeg her med en rumlende mave der skriger på BØF :-D

Det er virkelig en flot en af slagsen. OG så vi siger: alt under 300 g er jo pålæg ;-)

Lækkert tilbehør også.

Knus, Malou

Hanne K's verden sagde ...

Kære Malou

Hahaha .... det er jo lige, hvad det er.

Og sorry - men du kan nå at hente en inden aften :)

Knus Hanne

Piskeriset sagde ...

Uha - jeg er enig med Malou - det var ikke pænt gjort :-D

Men ja, i udlandet kan man virkelig nogle dejlige bøffer´...

Hanne K's verden sagde ...

@Piske .... Uuuuundskyld ;D

Vi vil også ha' det i Danmark!!!

Anonym sagde ...

Jeg stemmer også i med ønsker om bredere udvalg af kød i Danmark - eller rettere det "brede" Danmark.
I København har vi jo "Slagteren ved Kultorvet" som har praktisk talt alt, men selv i store supermarkeder er udvalget jo horribelt (ja horribelt er sgu et godt ord).

Og sjovt du lige blogger om bøf i dag. Tidligere i dag faldt jeg over et "Steak Master class" kursus på Copenhagen Cooking som løber af stablen om 14 dag ... Prøver at finde tid til at tage det kursus :-)

/Christoffer

Den positive vejleder sagde ...

Helt enig. En lille sølle bøf bliver alt for nemt tør og grå. Jeg er tosset med tatar, så for mig kan det ikke blive råt nok ;-)
Det ser bare godt ud. Også resten af tallerknen.
Kh. Eva

Hanne K's verden sagde ...

@Christoffer,
Jeg er grøn af misundelig over madmulighederne i København.

Og ja, horribelt er det totalt rette ord i denne sammenhæng!!

Spændende kursus - så deler du vel ud af nogle gode tips efterfølgende ;)
Hanne