lørdag den 23. maj 2009
Rabarbertrifli
Denne opskrift er helt særlig. Den er fra en Teambuildingsdags for ca. 6 år siden. Vi var to afdelinger på Viborg Kommune, som skulle slåes sammen. Derfor blev der arrangeret en ”slå-sammen-dag” på Nykøbing Mors’ Vandrehjem.
Selve dagen er, som sådan nogle dage ofte er, med diverse friluftsøvelse. Det helt særlige – for mig i hvert fald – var eftermiddags-/aftenprogrammet, hvor vi skulle lave mad sammen med en fantastisk kok.
Joachim Randrup fra cucina-autonoma stod for dette indslag.
Vi lavede blandt andet en fantastisk hummerbisque, intervalstegt lammeryg og så denne dessert – rabarbertrifli med brændte figner.
Opskriften var ikke med angivelser af, hvor meget der skulle i af diverse ingredienser, så det må man prøve sig lidt frem med. Jeg angiver, hvor meget jeg ca. har brugt i dag.
Jeg er normalt ikke så vild med frugtdesserter og den dag, hvor vi blev præsenteret for, at vi skulle slutte en skøn dag med rabarbertrifli, var jeg en smule skuffet… Jeg havde jo haft en chokoladedrøm i tankerne... Den følelse blev gjort helt til skamme, for det smage skønt!
Mindet fra dagen er dejlige timer med kollegaer, en fantastisk madoplevelse og … Joachim Randrups kokkeforklæde… Jeg føler mig rigtigt kokkeagtig, når jeg påtager mit dette fantastiske stykke beklædning ;o)
Joachims ord:
Fløde
Appelsinyoghurt
Husblas
Rabarber
Makroner
Brændte figner
1. Skær rabarberne i korte stænger og skyld dem grundigt. Kog dem i lidet vand og sukker. Når de er møre sis væsken fra (gem lidt væske)
2. Pisk flødeskum og sæt den på køl
3. Knus makroner. Hak de brændte figner og bland begge dele. Læg det nederst i skålen. Fordel de siede rabarber over
4. Udblød 6 blade husblas i koldt vand i 5 min. Varm lidt rabarbersaft og pisk husblassen ud i den. Vend forsigtigt flødeskum og yoghurt sammen og til sidst husblassen. Fordel over rabarbertriflien og stil på køl…. Bon appetit.
Jeg brugte 500 g rabarber, 400 g sukker, korn fra ½ stang vanilie, ca 20 makroner, 6 brændte figner i karamel, 2 spsk karamel fra dåsen, 2½ dl fløde, 2½ dl appelsin yoghurt, 5-6 blade husblas.
God fornøjelse:o)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Uhm, den lyder skøn!
Ingredienserne er lidt andeledes and jeg normalt ville vælge, men den lyder rigtig spændende!
Hej MissMuffin
Ja, ikke ... ret mærkeligt med de der brændte figner i karamel... også appelsinyoghurten. Men blandingen af fingerne og rabarber er helt super. Og det hele hænger bare godt sammen.
Knus Hanne
Send en kommentar