søndag den 1. august 2010

Gratinerede hummerhaler



Da jeg var usikker på, om alle kunne lide muslinger, lavede jeg også en portion gratinerede hummerhaler.

Jeg ved ikke helt, om jeg forberedte dem på den rigtige måde. Jeg klippede dem op i skjoldet sådan, at jeg kunne fjerne den sorte tarm. Derefter blev hullet fyldt med hvidløgs/persillesmør og grillet i 5 minutter. Man skal passe på med, at de ikke får for meget!!!!

Inspirationen fik jeg fra Klidmoster her og her.

Det kan anbefales ... faktisk endte det med, at vi blev så mætte, at vi droppede hovedretten. Vi var startet ud med nogle hapsere på de små berømte Fakta-kiks, derefter 1½ kg muslinger og 1½ kg hummerhaler - ja, så måtte vi 5 tøser give op.

De flydende varer flød dog i en jævn strøm.... og da vi kom til desserten endte det med, at vi spiste de lettere mislykkede lakridspanna cottaer uden rabarbersuppen. 


Klidmoster havde for en tid siden lavet koldskål med lakrids og rabarber og derfor måtte jeg prøve den kombination til panna cottaen. 

Lakridspanna cotta
½ L fløde
½ stang vanille
50 g rørsukker
1 spsk lakridspulver
2 blade husblas (dette var for lidt ... så næste gang vil jeg tage 3 eller 4 blade fra start af)
Læg husblassen i blød i koldt vand.
Varm fløde, vanille og sukker op - det skal ikke koge. Når det er rimeligt varmt piskes lakridspulveret i.
Tag lidt af fløden op i en kop og opløs husblassen heri. Hæld husblassen i den store flødemasse og rør sammen. Hæld igennem en fin sigte og fordel i små glas eller forme.

Vurdering: Der var problemer med panna cottaen .... den ville ikke stivne. Derfor blev den varmet op en ekstra gang og der blev tilføjet ekstra husblas. ALT for meget ekstra husblas, så det endte med, at panna cottaen var helt bastant. Jeg har dog tidligere lavet efter samme opskrift dog uden lakrids, hvor cremen har været helt perfekt. Så jeg ved ikke lige, hvad der gik galt...
Derudover vil jeg en anden gang kun på ½ tsk lakridspulver i. Jeg fandt lakridsen for dominerende.

Rabarbersuppe
650 g rensede rabarber
170 g sukker
2 små stænger vanille
2 spsk citronsaft
7 dl vand
Rabarberne skæres i små stykker og koges ved svag varme sammen med sukkert i 10 minutter.
Kom vanillestængerne ved, citronsaft og vand og kog til de er møre.

Si rabarberne fra, tag evt. vanillestængerne og læg i suppen. Sæt suppen koldt i mindst 5 timer.

Så skulle suppen serveres med panna cottaen i midten .... den blev dog i stedet blandet med vodka og knust is og serveret sådan ... og den var god!!!

15 kommentarer:

Malene sagde ...

Mums hvor ser hummerhalerne bare lækre ud...og rabarbersuppe kan der jo spises litervis af om sommeren.

Anne sagde ...

Uhh jeg elsker sådan nogle smørgratinerede hummerhaler. Køber du dem fra fiskehandleren eller hvordan? Jeg har altid købt dem hos fiskehandleren på mit arbejde når de har dem (og fået en god pris), men synes ellers det er pænt dyrt og heller ikke ret tit de har dem. Og det er jo en stor portion du har - men ja, god mad koster jo penge.

Men så så jeg nogle frosne i et supermarked forleden og tænkte, at det jo også var en mulighed - ved bare ikke lige hvordan kvaliteten på dem er. Har du prøvet dem?

Lækkert ser det i hvert fald ud det hele - elsker skaldyr og muslinger.

MissMuffin sagde ...

Uhm, hummerhaler...
2 kg ligger der ude i min fryser, som skal spises næste søndag...
Jeg regner med at gratinere dem i fløde, hvidvin, hvidløg, lidt smør og masser af friske krydderurter..
Så skal de serveres med godt brød, mayo og lidt grønt...
Heroppe i det nordjyske kaldes det at rense hummerhaler at "røvve" hummer:)
Man giver halen et let knæk fra side til side så den løsnes og så kan tarmen trækkes ud gennem ryggen i et træk..
Det kræver lidt øvelse, men i min familie er der flere fiskere, så jeg har fået det lært...

Hanne K's verden sagde ...

Hej Malene
Tak:) Ja, jeg kunne godt blive forfalden til rabarbersuppe. Det smagte virkeligt skønt.

Hanne K's verden sagde ...

Hej LaTascha
Jeg købte disse hos fiskehandleren. 150 kr for 1 kg. Jeg ved ikke, om det er dyrt... Men de smagte vildt godt.
Jeg har en gang prøvet at købe i supermarked, de lugtede fisket og smagte heller ikke ret godt. Så lige hvad hummerhaler angår, tror jeg, at jeg vil sværge til fiskehandleren:)

Det var et dejligt måltid.

Hanne K's verden sagde ...

MissMuffin, uhmmmm..... er det første ord man tænker om hummerhaler.
Røvve .. det udtryk har jeg ikke hørt før. Det ville jeg gerne lære.
Det må være skønt, at du har så god adgang til de lækre haler!
Glæder mig til at læse din opskrift i næste uge.

Anne sagde ...

150 kr for et kilo er da ikke galt. Synes bare ind imellem de koster spidsen af en jetjager, men det kan være jeg har været langt udenfor sæson eller sådan noget:-)

Hanne K's verden sagde ...

LaTascha - jeg synes også, at det var en ok fair pris. Det kan godt være, at den svinger ift sæson .... må indrømme, at jeg ikke aner, hvornår der så er god sæson for hummere;)

Piskeriset sagde ...

Hanne, vil du gifte dig med mig? Hvis du laver maden, så nusser jeg katten! :-D

Nøj, hvor er jeg misundelig på hummerhalerne... øh, altså at være en af de personer, der spiste hummerhaler - og alt det andet til den middag... *suk*

Malou Klidmoster sagde ...

Kære Hanne

Mums, det var lige sådan jeg forestillede mig at hummerene blev :-)

Sikke da et festmåltid! Jeg havde helt glemt hvad det var hovedretten skulle ha' været? Men sikke en god idé at drikke desserten som drinks.

Når man arbejder med husblas er der en tommelfingerregel der siger: 1 blad pr dl væske + 1 ekstra for hver halve liter. Men da fløden her koger lidt ind og du ikke tilsætter yderlige væske er 4 blade nok helt passende. Men jeg ville nu nok stadig komme ca 1 tsk lakrids i - men jeg er jo også meget lakridssen :-)

Knus Malou

Hanne K's verden sagde ...

Piske. HAHA ... tror, at vi inden længe vil være i slagsmål om "hvem har køkkenet" ;)

Det var en fornøjelse at "få lov til" at smæske sig skaldyr:)

Hanne K's verden sagde ...

Kære Malou

Tak!!! Jeg var nemlig lidt i tvivl, da du skrev den buede side ;D
De smagte himmelsk - så tak for råd.

Hovedretten var 2 kyllinger (TO ... vi var jo hele 5 mennesker)fyldt med kryddersmør under skindet, en grydefuld aspargeskartofler og en salat. Men det betød jo super nem aftensmad i går:D

Det må jeg lige se, om jeg kan huske - det med husblassen.
Jeg puttede en hel spsk lakrids i ... det synes jeg var lige rigeligt. Men jo 1 tsk kunne nok passe.
Knus Hanne

foodfanatic sagde ...

Kære Hanne
Klokken er nu 1.16 om natten her i Dublin, og jeg er blevet så vanvittigt sulten af at læse dit indlæg, at jeg tror, at jeg er nødt til at gå på rov i køkkenet. Hvor ser det bare skønt ud. Den middag er lige efter mit hoved. Jomfruhummere smager fantastisk, og muslinger er noget af det bedste, jeg ved. Jeg er dog ikke længere overrasket, når jeg ser dig blogge om den ene af mine livretter efter den anden :)
Kh Nadia

Hanne K's verden sagde ...

Kære Nadia
Det var en herlig middag - fingermad, når det er allerbedst!
Haha ... nej, jeg overraskes heller ikke længere, men glædes:)
Kh Hanne

Anonym sagde ...

Hej.

Angående pris på jomfru hummerhaler, så kan i spare en del penge, hvis i køber direkte fra fiskekutteren.
Sidste gang jeg købte fik jeg dem til 45 kr kg og friskere bliver det ikke...

Niklas