Viser opslag med etiketten tortillas. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tortillas. Vis alle opslag

fredag den 11. september 2009

Burritos, Quesadillas, Guacemole = Fredagshygge








Så blev det fredag og vi havde planlagt hygge i stuen … mad i sofaen, Beck og total afslapning.

Har tænkt på mad i flere dage (eller det gør jeg jo altid;o)) Men tænkt i hyggemadbaner. Har været omkring en stor bøf, tærter, thairetter og frisk pasta … endte dog med et par mexicanske eksperimenter. Nye smage og kombinationer og en klassiker .

Burritos med chorizo/kyllingefyld
(fyld til 5 tortillas)

olivenolie
1 rødløg, hakket
7 cm chorizopølse, i små tern
1 lille bakke champignon, i tern
1 rød chili, finthakket
2 fed hvidløg, knust
350 g kylling inderfilet eller bryst
1 rød snackpeber, i strimler
¼ tsk cayennepeber
2 tsk merian
1 tsk oregano
2 tsk paprika, edelsüss
1 tsk stødt koriander
1 spsk konc. tomatpuré
saft fra ½ limefrugt
½ dl fløde
½ dl creme fraiche 38 %

5 tortillas
2 dl revet cheddar
5 spsk creme fraiche 18 %

Svits rødløg og chorizo i olien til løgene er bløde. Tilsæt champignon og svits ved høj varme nogle minutter. Tilsæt hvidløg, chili, peberfrugt og kylling og steg yderligere 3-5 minutter.
Tilsæt krydderier og lad dem stege med et øjeblik, før tomatpuré, fløde, lime og creme fraiche tilsættes. Lad simre 7 minutter.

Køl lidt af. Rul burritos med kødfyldet, 1 spsk creme fraiche og et drys ost. Og igen drys ost ovenpå.

I ovnen ca 20 minutter ved 200 grader – til gyldent.

Quesadillas med oksekød og chipotle


4 tortillas
1 lille rødløg, hakket
1 lille peberfrugt, i små tern
1 bundt forårsløg
250 g oksefars
½ tsk chipotle
1 tsk spidskommen
salt

2 dl revet cheddar
2 spsk finthakket frisk koriander

Svits løg, peberfrugt, forårsløg og oksefars. Tilsæt krydderier. Køl blandingen af.
Når den er næsten kold blandes med cheddarost og frisk koriander.

Læg en tortilla på en varm pande. Skru ned for varmen til svagt blus, da brændt tortillas smager afskyeligt. Fordel halvdelen af fyldet på tortillaen og læg en ny tortillas over. Lad stå over varmen til osten begynder at smelte. Vend tortillaen – f.eks. ved at lægge en flad tallerken ovenpå og vip panden, så tortillaen ender på tallerkenen og lad den glide over på panden igen. Lad tortillaen stå til også den anden side bliver sprød. Vend evt. nogle gange på denne måde. Det er vigtigt, at den bliver sprød, men ikke branket.

Skær ud i trekanter.

Tilbehør – guacemole og creme fraiche.

onsdag den 24. juni 2009

Middelhavswraps med basilikumcreme





I aften fik vi wraps - eller tyrkiske fladbrød med middelhavsinspireret fyld. De tyrkiske brød er lidt mere bastante end hvedemels tortillas - begge dele fungerer super med dette fyld.

En tur i krydderurtehaven og så i gang med at finde på. Og det blev rigtigt vellykket – dejlig basilikumcreme og oksekød med masser af persille, timian, oregano og hvidløg sammen med salat. Lækkert, sommerligt og måske bedst af alt – hurtigt lavet.

Middelhavswraps

Hvedemelstortillas, wraps eller tyrkiske fladbrød

olivenolie
500 g oksefars
3 finthakkede skalotteløg
2 fed knust hvidløg
1 dl hakket persille
3 spsk frisk hakket oregano
1 spsk frisk hakket timian
en sjat rødvin
Svits løgene i olien nogle minutter, brun herefter kødet her. Tilsæt, når kødet har skiftet farve, hvidløg og hakkede krydderurter. Svits et minuts tid. Tilsæt en sjat rødvin og lad dette koge ind i kødet.

Basilikumcreme
2 dl cremefraiche
et stort bundt frisk basilikum
salt, peber
et dryp citron
et nit sukker

Blend ½ dl cremefraiche med basilikum, citron, salt, peber og sukker.
Bland herefter dette med resten af cremefraichen. Årsagen til, at jeg kun blender en smule er cremefraichen er, at den bliver helt tynd af det, dette undgår man, hvis man nøjes med at blende en smule og derefter blande det hele sammen.

Hertil masser af tomater, agurk, iceberg og rødløg.

Tips
Hvis man ikke bryder sig om, at løgene er alt for skarpe i smagen, kan man med fordel lægge dem i en blanding af eddike og koldt vand 10-20 minutter.