Nej, helt ny tallerkenæra bliver det nok ikke ... men jeg har lige købt 6 af disse ovale Pillivuyt tallerkener. Jeg har længe ønsket mig nogle hvide tallerkener. Det ser jo pænt ud, når man fotograferer mad på en hvid tallerken uden flimmer. (ser dog ud til, at jeg nu skal vare mig for refleksioner fra lyset ...)
Jeg elsker dog mine blå gamle fajancetallerkener fra Gustavsberg. Så dem svigter jeg ikke ;)
Jeg var på shoppetur i Viborg. Skulle købe ... tallerkener eller egentligt var målet en fødselsdagsgave.
Men se lige, hvad jeg fandt. Verdens bedste læbepomade til kun 85 kr. i Føtex og i funky indpakning. 4 stk. sprang i min kurv ... og egentligt ærgrer jeg mig lige nu over, at jeg ikke købte nogle flere ;D
På turen fik jeg lyst til en sandwich og overvejede at gå i Sunset ... smeltet cheddarost er jo til tider rart;).
Men jeg besindede mig og købte i stedet gode koldhævede flûtes, cheddarost og noget hamburgerryg.
Flûtes blev skåret op, ost og hamburgerryg fordelt - ca 5 minutter i ovnen til osten begynder at smelte.
En dressing af creme fraiche, ketchup, dild, salt, peber, sukker og lidt eddike fra syltede agurker blev blandet sammen og fordelt over fyldet sammen med skiver af solvarm tomat fra drivhuset. Uhmm.... dejligt.
Vores egne skønne Tigarella tomater med tiger striber....
4 kommentarer:
Hvor er dine nye tallerkner flotte !!!
Og giver dig helt ret i at det ér den bedste !!! Og godt nok billigt.
Hyggehygge
Marianne
Jeg synes nu, at refleksionerne gør tallerkenen ekstra flot :-)
Men ja, det er rart med hvide tallerkner, for det giver mere 'ro', når der skal anrettes og tages billeder.
Hej Marianne
Jeg er også rigtig glad for dem. Det ovale fremgår godt nok ikke så meget af billedet - men det ser fint ud.
:) Ja, et rigtigt knaldtilbud var det!
Kh Hanne
Piske, ja - det har du måske ret i. Jeg har bare ikke tænkt på, at der er så mange refleksioner, når I andre tager billeder.
Send en kommentar