I Sverige snakkede vi vældigt meget om svampe. Det piplede op i skovbunden, men til min store ærgrelse ved vi bare alt for lidt om, hvilke der er spiselige.
Jeg havde plukket en pose med nogle små fine svampe, som jeg var sikker på var sommerkantareller. Vi valgte dog at spørge en svensker ... og det var nok smart nok. For han mente absolut ikke, at det var kantareller. Modvilligt måtte jeg smide min fangst ud.
Da vi kom til Danmark og skulle have et hurtigt aftensmåltid, fandt vi en bakke kantareller ved den lokale. Og så måtte jeg nok give svenskeren ret ...
Jeg vil se, om jeg ikke kan finde et sted her i efteråret, hvor jeg kan komme med på en svampetur. Det kunne være rigtigt skønt selv at kunne gå ud og samle svampe.
½ pakke bacon
en lille klat smør
2 små skalotteløg
1 fed hvidløg
1 bakke kantareller
½ glas hvidvin
lidt hvidvinseddike eller citronsaft
2½ dl fløde
en lille smule salt
et godt kværn peber
frisk basilikum
Start med at rengøre svampene med en blød børste og en lille kniv. Man skal helst undgå at vaske kantarellerne (og svampe i det hele taget), da de mister meget smag herved.
Svist bacon til det er gyldent. Tag det af panden og tør panden godt af. Det er ikke meningen, at baconsmagen skal overdøve den fine smag af kantarel.
Svits finthakket skalotteløg i smør til de er klare. Tilsæt de rengjorte og skivede kantareller og svits nogle minutter. Tilsæt herefter finthakket hvidløg.
Hæld hvidvin på og lad det komme op at koge før også fløde hældes på og lad småsimre endnu nogle minutter til saucen bliver tyk.
Smag til med hvidvinseddike eller citronsaft, salt og peber. Tilsæt evt lidt kogevand fra pastaen for at få den rette konsistens til saucen. Drys med frisk basilikum.
Server også gerne med et drys friskrevet parmesan eller lignende og friskkogt Tagliatelle.
Note:
Dejlig og hurtig pastaret. Der er noget særligt over kantareller, men andre svampe kan også sagtens bruges. Det er lidt ærgerligt at bruge bacon sammen med den fine svamp. Men vi havde brug for lidt kød ... svampesmagen vil dog komme meget bedre til sin ret uden.
10 kommentarer:
Lækker, lækker, lækker. Jeg bliver godt nok sulten af at kigge med. Samler selv lidt svampe, så jeg ved hvor godt de smager.
Hehehe - vi fik også et par retter med kantareller den anden dag, og de smager altså godt, de små skurke - selvom jeg haaader at ordne dem!
Mmmm... pasta med svampe.... mmm... *argh sulten!*
Nam nam ... Pasta og svampe er bare en fantastisk kombination.
Godt jeg har spist, for ellers ville jeg være godt gnaven over ikke at have svampe i køleskabet så jeg kunne lave en portion
/Christoffer
@Blandede fornøjelser,
Ja, det er det virkeligt. Jeg må virkelig have lært at finde de gode svampe!
@Piske,
Hahaha .... ja, min tålmodighed er heller ikke rigtigt til det med at gøre dem rene.
Håber, at du fik stillet sulten!
@Christoffer,
Jeg er også glad for, at jeg er kommet over frygten for svampe, som jeg havde som barn.
Du må ha' nogle tørrede svampe i skabet i til sådanne nødstilfælde ;D
Hanne
Kantareller er lette at genkende... de er orange, har lameller og hvis du lige kører neglen hen over stilken så skulle den gerne være hvis nedenunder.
Man kan også finde nogle der har pigge i stedet for lameller - det er ikke kantareller som vi kender dem, men i samme familie og smager super godt :)
@Litzy - jeg kunne godt se, da jeg så de rigtige kantareller, at de er nemme at kende.
Håber, at jeg falder over nogle en anden gang.
Jeg elsker den fremragende pasta opskriften og flotte fotos, jeg kan lide dine opskrifter, vil jeg holde øje, kram
Hej Rosita
Velkommen her på siden :) Og tusind tak for dine pæne ord. Det gør mig glad!!
Mange hilsner Hanne
Send en kommentar