lørdag den 29. maj 2010

Lasagne med grøntsager


Lasagnetrang kan pludselig opstå ... hvilket skete fredag aften kl. 17. Så hurtigt ned til slagteren og hente hakket oksekød, mælk til bechamel, grøntsager og lufttørret skinke. 2 timer efter var maden på bordet.

Jeg valgte at lave en lidt stor portion kødsauce. Da jeg havde taget andelen fra til lasagnen, lod jeg resten småsimre endnu en times tid for at opnå den mere intense smag, som er så skøn med kødsauce. Dette er nu gemt i fryseren til en dag, hvor det skal gå hurtigt.

Der er masser af smag i denne lasagne, selv om den er mager - spar ikke på krydderurterne!

Kødsauce
800 g oksefars
1 lille courgette, revet
3 gulerødder, revet
1 pakke lufttørret skinke, hakket
2 løg, finthakket
2 fed hvidløg, knust
1 glas rødvin
et bundt frisk oregano
et par stilke frisk timian
2 blade salvie
tørret merian
tørret basilikum
1 lille dåse tomatpuré
1 dåse øko tomater
vand
salt, peber, sukker
Svits grøntsager og kød lidt efter lidt. Tilsæt rødvinen og lad koge lidt ind. Tilsæt puré og lad dette simre med. Herefter tilsættes friske og tørrede krydderurter, øko tomater (jeg vælger øko, da de er mindre bitre end de almindelige dåse tomater), vand, sukker, salt og peber.
Lad simre - gerne et par timer - men hvis du, som jeg kommer lidt sent igang er det ok med en ½ times tid...

Mager bechamel
1 tsk smør
ca 1 spsk mel
ca 4 dl mælk
lagret ost
salt, peber
Smelt smør og pisk melet her i. Varm mælken og pisk i lidt af gangen til en lidt tynd sauce.
Kog igennem 1-2 minutter. Bland ost i - så meget at det giver en lidt stærk ostesauce. Smag til med salt og peber.

1 kugle frisk mozarella til gratinering

Læg lasagnen sammen og fordel mozarellaen på toppen.
30 minutter ved 200 grader og der kan serveres:)

10 kommentarer:

Signe sagde ...

Fredag middag sendte jeg en sms til min mand med ordlyden; hvis du gider købe lasagneplader, gider jeg godt lave lasagne. Han svarede Juhuuuu, så vi fik samme aftensmad som jer :-)

Hanne K's verden sagde ...

Signe, der er bare noget helt særligt ved lasagne. Det bliver man ALDRIG træt af :)

IF Stjernen sagde ...

Mums! Det er vist på tide at vi får lasagne :-)

Jeg har snuppet opskriften til SUND MAD bloggen.

Hanne K's verden sagde ...

Hej Britta
Ja, den egner sig super som sund mad ... og med en skål salat til, så er det et skønt måltid.

Vibeke sagde ...

Kære Hanne
Herlig menu!
Hanne jeg har fået alle dine kommentarer igen, jeg er simpelthen så glad! - hvad har du gjort, udover at ændre dit layout?
Det ser iøvrigt dejligt ud, som en af mine læsere skrev, af og til skal man have nyt tapet!
Knus
Vibeke

Hanne K's verden sagde ...

Kære Vibeke

Det er jeg glad for at høre:) Nu håber jeg, at alle google-nedbruds-problemer er over stået. Jeg har ikke gjort noget ... altså ud over at ændre layout, men måske det har "prikket til" noget ... Ja, det er rart med lidt nyt tapet ;) Det var jo dig, der var min inspirator til at få lettet looket en smule.
Knus Hanne

Hanne K's verden sagde ...

Kære Vibeke

Det er jeg glad for at høre:) Nu håber jeg, at alle google-nedbruds-problemer er overstået. Jeg har ikke gjort noget ... altså ud over at ændre layout, men måske det har "prikket til" noget ... Ja, det er rart med lidt nyt tapet ;) Det var jo dig, der var min inspirator til at få lettet looket en smule.
Knus Hanne

Hanne K's verden sagde ...

Kære Vibeke

Det er jeg glad for at høre:) Nu håber jeg, at alle google-nedbruds-problemer er overstået. Jeg har ikke gjort noget ... altså ud over at ændre layout, men måske det har "prikket til" noget ... Ja, det er rart med lidt nyt tapet ;) Det var jo dig, der var min inspirator til at få lettet looket en smule.
Knus Hanne

Mig sagde ...

Her i huset elsker vi det også alle sammen !!!

Hyggehygge
Marianne

Hanne K's verden sagde ...

Marianne - det kan jeg godt forstå :)