onsdag den 19. maj 2010

Grove boller med urehvede, squash - bagt på surdej

Fra sidste weekends pizzaprojekt var der en klat surdej til overs. Og med nyindkøbt urehvede - både en grov og en fin udgave - var det oplagt at bage nogle boller.

Det blev lidt ud fra devisen, tøm køleskabet ... og her var en squash, a38, som kunne finde vej i røreskålen. De er lidt bastante, så måske man skal kombinere lidt med almindeligt hvedemel eller spare lidt på den grove. Men smagen er lækker - og jeg har haft glæde af dem hver morgen på job i denne uge:)

I alt ca. 30 boller
1 dl surdej
1 dl A 38
6 dl vand
10 g gær
300 g fintrevet squash
3 tsk havsalt
2 tsk agavesirup
1/4 dl olivenolie
4 dl grov urehvede
ca. 16 dl fin urehvede
Rør surdej og gær ud i væsken. Tilsæt squash, sirup, olie, grov urehvede og herefter saltet.
Rør og tilsæt fin hvede - og ælt til sidst grundigt. Det er en fordel med røremaskine, men håndkraft kan også sagtens gøre det :)

Hæv 3 timer ... gerne mere. For boller og hæv igen 1 times tid. Pensel med vand.
Bag ved 200 grader ca. 15-20 minutter.


3 kommentarer:

Malou Klidmoster sagde ...

Kære Hanne

Du fik bloggen tilbage! Hvor er jeg bare glad på dine vegne. Det var da lige til at få ondt i maven over i går.

God 2. pinse dag :-)

Kram
Malou

Hanne K's verden sagde ...

Tak, søde Malou!

:) Ja, ondt i maven og tårer i øjnene. Men stor lettelse i dag :)

Også en dejlig 2. pinsedag til dig.
Knus Hanne

Denns sagde ...

Gode boller