søndag den 9. maj 2010

Grillet Ribeye med yndlingsgrøntsager og fyldt tyrkiskbrød







Grillen blev tændt i dag .... det er nu dejligt og helt specielt med duften fra grill - især de første gange på sæsonen.

Jeg har set Klidmoster lave en Fetacreme og jeg fulgte hendes anvisninger - og indholdet blev: Feta, mælk, gul peber, ½ rød chili, 1 fed hvidløg, 1 håndfuld purløg og citronsaft.
Jeg synes, at cremen blev lidt for bitter ... jeg tror, at det var peberfrugten, som smagte igennem på en - efter mine smagsløg at dømme - ikke så god en måde. Men konsistensen var dejlig, så jeg må eksperimentere lidt mere med det i løbet af sommeren.

Yndlingsgrøntsagerne
Jeg bliver aldrig træt af disse grøntsager, de kan varieres, som man har lyster med forskellige grøntsager, krydderurter, sirupper, honning, forskellig syre, eddiker osv.
Denne variation var god med kartoffel og løg .. løgene duftede skønt og gav en skøn sødme til kartoflerne.

1 stor bagekartofler i tynde strimler
2 gulerødder i tynde skiver
3 bananskalotter i tynde både
½ bundt grønne asparges
1 bundt snittet forårsløg
1 håndfuld frisk citrontimian
5 store blade citronmelisse
citronolivenolie
salt, peber
Bages ved indirekte varme i grillen i ca 40 minutter

Fyldte tyrkiskebrød
2 tyrkiske brød
1 finthakket gul snackpeber
1 finthakket rødløg
en smule olivenolie
2-3 spsk hakket purløg
1-2 spsk hakket frisk koriander
2 håndfulde cheddarost
Svits snackpeber og rødløg et par minutter i olivenolie.
Køl lidt af. Bland derefter med purløg og koriander. Fordel ½ af osten på det ene brød, herefter grøntsagsblandingen og igen ost. Læg det sidste brød oven på. Læg på et ildfastfad og grill ca 7 minutter over indirekte varme.

Derudover steges bøfferne et par minutter på hver side og lad hvile 5-7 minutter inden servering.

Hovederne af de 3 bukke, som nu fylder vores fryser :)


10 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Uh, det ser godt ud! Dejlig varieret!

... men jeg må dog indrømme, at jeg lige plirrede med øjnene, da jeg nåede til bukkebilledet! :-D

Malou Klidmoster sagde ...

Kære Hanne

Mums, det ser lækkert ud det hele :-)

Jeg har en idé om hvorfor din fetacreme blev bitter. Mistanken falder på purløget, da det indeholder nogle svovlforbindelser der bliver frigivet når det bliver blendet. Det kan godt give en skarp bitter smag.

Tak for din mail, jeg prøver at få taget mig sammen til at svare i morgen.

Knus
Malou

heidi sagde ...

Det kan godt være Klidmoster har ret i at det er purløg der giver bitter smag - men ikke desto mindre vil jeg alligevel foreslå at lave den fetadip vi altid får når vi laver grillmad.
Fetaost blendes med mælk eller cheasy fraiche til passende konsistens, og masser af purløg, et skvæt olivenolie, kværnet peber, og evt hvidløg blendes med. Min bedre halvdel kan ikke lide purløg i "rå" form, men i denne udgave elsker han den, og jeg har aldrig oplevet at den blev bitter.
Nu fik jeg så til gengæld inspiration til at putte chili i også, så det skal prøves næste gang :-)

Hanne K's verden sagde ...

Piskeris - haha ... jeg tænkte godt nok på, om jeg skulle advare i overskriften....

Hanne K's verden sagde ...

Kære Malou

Det kan godt være, at det var purløget. Jeg havde læst, at man kunne få en smag, som ligner ramsløg ved at blande purløg og hvidløg. Måske jeg næste gang blot skal hakke purløget og blande det i bagefter.
Tak for rådet :)
Stress endelig ikke over min mail.
Knus Hanne

Hanne K's verden sagde ...

Hej Heidi

Uhm, din dip lyder god.
Jeg vil helt sikkert også forsøge forskellige versioner. Så har skrevet din bag øret:)

Vibeke sagde ...

Kære Hanne
Lækker menu!
Din mand har da vist været heldig, - ja det har du da også, "vildtfryseren" er vel fyldt!
Knus
Vibeke

Hanne K's verden sagde ...

Kære Vibeke
Ja, han var total heldig.
På hans premiere-riffel-jagt skød han 2 dyr på de første 7 minutter. (ja, du kan nok høre, at den historie fortæller han dagligt .... flere gange ;D )
Så jo, fryseren er fyldt til randen :)
Knus Hanne

Lise sagde ...

tænk jeg troede først bukkejagten gik ind i DK den 16. maj :-)

Hanne K's verden sagde ...

Hej Lise
Det gør den skam også. Han har været en tur i Tyskland, hvor den går ind 1. maj :)
Hanne