lørdag den 4. april 2009

Italiensk fastfood...

Det har været en super skøn dag i dag. Vejret har været fantastisk og jeg har været ude på en 14 km gåtur med min veninde.
En virkelig win-win situation - skønt med motionen, at nyde vejret og ikke mindst snakken og samværet.

Da jeg kom hjem var jeg bare vildt sulten. Vi skulle egentligt have haft en lækker bøf med dejligt tilbehør i aften, men da Gustav først kommer hjem kl. 19.30, så måtte jeg bare lave noget hurtigt mad. Og heldigvis er der en del tilbage fra fiskeretten i går, så det kan han få.

Jeg lavede en hurtigt pastaret og det smagte dejligt. 10 minutters arbejde og der var serveret.

Tortellini til 1 person:

100-150 g tortellini
1 tsk olivenolie
2 skiver røget lam, bacon, lufttørret skinke
3 forårsløg
10 små, søde tomater
1-2 tsk flødeost – naturel, pikant eller lignende
1 håndfuld frisk basilikum
Kog tortellinien i saltet vand.
Svits strimlet røget lam, forårsløg og tomater i olivenolie et par minutter. Tilsæt flødeost og noget kogevand fra pastaen.
Lad osten smelte sammen med kogevandet til der er en smule sauce. Tilsæt tortellinien og basilikum og vend det hele sammen.

Bon appetite:o)

6 kommentarer:

Vibeke sagde ...

Ja Hanne det kalder jeg Fastfood.
Herligt, når man lige har et eller andet der kan bruges, jeg har som regel altid noget skære skinke, Parma eller lign.
Det ser rigtig lækkert ud.
Knus
Vibeke

Mrs Cakeaholic sagde ...

Uhmmmm...hvor ser det skønt og lækkert ud, nogle gange er det nemme og hurtige også det bedste...Og Italiensk er altid godt.
Ha en dejlig aften, og lad os krydse fingre for at solen skinner lige så dejligt i morgen :-)

Pernille på 1. sagde ...

Det ser rigtig lækkert ud dit italienske fastfood, jeg ville da lige ønske at jeg havde noget jeg kunne bikse sammen til det :):)
Kan du have en dejlig mandag

Hanne's verden sagde ...

Kære Vibeke
Ja, det er vigtige ingredienser at have i huset, så man hurtigt kan lave skøn tallerkenfuld pasta. Jeg elsker det.
Knus Hanne

Hanne's verden sagde ...

Hej Mrs Cakeaholic
Ja, det hurtige og nemme er absolut ikke at kimse af. Og italiensk er bare noget af det bedste.
Hilsner fra Hanne

Hanne's verden sagde ...

Kære Pernille
Ja, det er skønt med en skøn tallerkenfuld pasta. Det går hurtigt og smager bare fantastisk godt.
Mange hilsner fra
Hanne