fredag den 3. april 2009

Fisk på italiensk


I går fik vi havtaske. Det var en rigtig lækker fisk, ret anderledes synes jeg – meget saftigt.
Til retten kan man bruge den fisk, som man nu har lyst til – torsk, rødspætte, sej, kuller…

Det smagte super godt og det er nemt at lave, da det hele bare bliver lagt i et fad. Og vinen, basilikum, persille giver en skøn
italiensk, sommerlig smag.

Fisk på italiensk
4 Havtaskefileter
8 skiver lufttørret skinke
lidt olivenolie
½ courgette
ca 400 g søde tomater, f.eks. cocktail, cherry, san marzano
1 rødløg
2 porre
1 håndfuld hakket persille
en stor håndfuld frisk basilikum
evt. hvid balsamicoeddike
1-2 dl hvidvin
salt og friskkværnet peber

Læg halverede tomater, skiveskåret courgette, rødløg i strimler og snittet porre i et smurt ildfast fad.
Drys med salt, peber, persille og basilikumblade. Hæld balsamicoeddike og hvidvin ved. Du kan evt. bruge lidt citronsaft
i stedet for balsamicoeddike – eller blot nøjes med hvidvinen. Sæt fadet i ovnen i 20 minutter ved 200 grader.
Drys med salt og peber på fisken og svøb skinken omkring fileten. Tag fadet med grøntsagerne ud og læg fisken ovenpå.
Bag i ovnen ved 220 grader i ca. 15-20 minutter.

Server med bredbåndet pasta som f.eks. fettucini eller parpadelle.

God appetit:o)

6 kommentarer:

Mette Lykke sagde ...

Hanne altså ! du er bare så dygtig til atlave mad og finde på...

MissMuffin sagde ...

Hvor lyder det lækkert!
Det er helt sikkert en opskrift jeg vil prøve.
Kristian er ikke meget for fisk, men jeg spiser det gerne, især bagt fisk smager jo så lækkert og saftigt.

Hanne's verden sagde ...

Hej Mette Lykke
Tak - hvor er du sød:o)
Jeg kan godt mærke, at bloggen er med til at sætte ekstra gang i inspirationen. Den forpligter jo lidt til, at jeg får lavet noget ordentligt mad de fleste dage. Så det er en god ting.
Hilsner og god dag til dig.
Hanne

Hanne's verden sagde ...

Hej Miss Muffin

Jeg er også vild med fisk. Du må se, om du kan få ham til at spise dette... eller om du må lave det en dag, hvor han ikke er hjemme.
Hilsner fra Hanne

Vibeke sagde ...

Kære Hanne, det ser forrygende ud, og jeg ved, at det smagte godt.
Ja havtasken er anderledes, meget mere fast og ret saftigt.
Skøn måde at tiberede den på!
Knus
Vibeke

Hanne's verden sagde ...

Kære Vibeke
Ja, det var en rigtig god måde at tilberede på. Og jeg har nu fået smag for havtasken og skal helt klart prøve andre ting med den.
Knus fra Hanne