Manden min har fødselsdag i dag, så jeg spurgte ham selvfølgelig, om der var noget særligt, han kunne tænke sig ……… Og så tror man jo, at han ville have et ønske om en stor lækker bøf, and, vildt eller noget andet ekstravagant. Men nej, det ydmyge ønske var medisterpølse med rødkål.
Det skulle han selvfølgelig have. Jeg havde i sidste uge fundet forskellige opskrifter på rødkål – blandt andet en braiseret rødkål fra magasinet Mad & Venner – december 2006. Så inspireret af dette lavede jeg en portion rødkål. Og fik også prøvet mine nyindkøbte flasker med kirsebæreddike og æblesirup fra Meyers Madhus.
Men begge eddiker i kålen kan sagtens erstattes af en vineddike af en slags.
Måske han allerhelst ville have haft kogte kartofler, brun pandesauce og medister … men det kan jeg simpelthen ikke holde ud. Kommentarer var også "meget tilfredsstillende" ;o) - hvilket er lig med stor ros.
Så menuen blev julemedister, den braiserede kål, en vildt sauce – gemt i fryseren fra en dyrekølle og kartoffelbåde. Så en middag vi begge kunne nyde ;o)
Braiseret rødkål
650 g snittet rødkål, fint/groft efter smag
3 store æbler, i små tern
3 skalotteløg, fine skiver
2 fed hakket hvidløg
3 spsk kirsebæreddike
1 spsk god rød balsamicoeddike
3-5 spsk rørsukker
1 spsk æbleeddike
lidt æblesirup
evt. lidt solbærsaft
krydderier efter smag – jeg brugte 1 tsk kanel, 1 tsk nellike, lidt revet muskat
½ tsk salt
friskkværnet peber
20-30 g smør
Bland krydderierne.
Ingredienserne lægges lagvis i et ovnfast fad. Kål – æble – løg, drys med krydderier og sukker - kål – æble – løg osv. Slut af med at dryppe eddike og sirup og fordel smørklatter over kålen.
Sæt fadet i en 150 grader varm ovn i 2-3 timer, alt efter hvor mørt/sprødt du ønsker kålen.
Dertil ovnstegte bådkartofler drysset med salt, peber og timian.
evt. lidt solbærsaft
krydderier efter smag – jeg brugte 1 tsk kanel, 1 tsk nellike, lidt revet muskat
½ tsk salt
friskkværnet peber
20-30 g smør
Bland krydderierne.
Ingredienserne lægges lagvis i et ovnfast fad. Kål – æble – løg, drys med krydderier og sukker - kål – æble – løg osv. Slut af med at dryppe eddike og sirup og fordel smørklatter over kålen.
Sæt fadet i en 150 grader varm ovn i 2-3 timer, alt efter hvor mørt/sprødt du ønsker kålen.
Dertil ovnstegte bådkartofler drysset med salt, peber og timian.
8 kommentarer:
En gang imellem er en god medister bare toppen!
Din rødkål ser interresant ud, men var det æbleedike eller æblesirup du brugte?
Knus
Vibeke
Spændende måde at lave rødkål på. Jeg plejer nu altid komme æble og løg i kålen, men ikke helt i de mængder :-)
Og min mand vil ALTID have lasagne på sin fødselsdag!!
Kære Vibeke
Jeg brugte kirsebæreddike, æbleeddike og æblesirup, men kan se, at jeg vist ikke har fået det hele tilføjet - jeg må lige rette det. Der kan nemt smutte noget i skrivningen, når man under madlavningen står og putter lidt i fra alle flaskerne for at opnå en ballance i smagen.
Knus Hanne
Hej Signe
Putter du større eller mindre mængder løg og æble i?
Jeg tror, at jeg vil droppe kanelen næsten gang. Jeg er ikke helt overbevist om kanelens plads i det salte køkken;o)
Lasagne er heller ikke at foragte. Men lidt variation kunne man jo nogle gange tænke sig;o)
Kh Hanne
Hej Hanne
Mindre - som regel 1 stort æble og ditto rødløg til 1 rødkålshoved - og så også en kanelstang, laurbærblade og en vanillestang, samt balsamico og æblesirup (alternativt saft eller ribsgele).
Jeg plejer at sige at min mand har "faste-pladser-syndrom", han kan godt lide tingene som de plejer :-)
KH Signe
Kære Hanne
Jeg havde selvfølgelig regnet det ud men, at jeg skrev det, er fordi at hvis nu en "mindre øvet" vil prøve at lave den rødkål, (den ser jo interresant ud) så ville det være synd, hvis det ikke lykkedes.
Knus fra
Vibeke
Hej igen Signe
;o) Ja, der er god tryghed i, at tingene er som de plejer.
Måske det giver lidt en anden smag at bruge en kanelstang... det er værd at prøve en gang.
Kh Hanne
Hej Vibeke
Super, at du lige gjorde opmærksom på det. Ind imellem går det lidt stærkt eller man glemmer et eller andet. Så dejligt, når nogen gør opmærksom på en fejl. Tak:o)
Knus Hanne
Send en kommentar