onsdag den 28. oktober 2009

Skinkestang - en klassiker fra husgerning





I går skulle det (igen) gå lidt hurtigt. Det har været en hektisk tid de sidste uger. Der er knald på arbejdsmæssigt - både generelt, men også fordi jeg skal holde 1½ uges ferie. Første feriedag i dag :o) SÅ dejligt! Og i morgen rejser jeg til Tyrkiet på en uges danseferie. Glæder mig helt vildt.
Vejret er vist ikke helt fantastisk dernede, men det betyder ikke så meget - for vi skal jo danse!!!
Den eneste bekymring jeg har (og den er stor) er maden. Sidste år boede vi på et 5 stjernet hotel dernede og efter 2 dage, syntes jeg maden var kedelig og dårlig. At det er en forkælet indstilling at have, er jeg godt klar over. For der var måske 20-30 m buffet, men der var næsten intet som tiltalte mig. I år skal vi bo på et 3 stjernet hotel og har fået at vide, at vi skal forvente os for meget af maden.... Men for pokker - mad er jo vigtigt!!! Og især når vi skal danse mange timer hver dag. Vi må se og håbe det bedste.
Når jeg kommer hjem, er jeg sikkert fyldt med energi til at få lavet noget god mad herhjemme. Det har været lidt småt med det de sidste uger.... jeg vender stærkt tilbage.
I går fik vi en skinkestang - en opskrift, som vi lavede i husgerning i aftenskolen i 7. klasse. Det er hurtigt og hyggeligt ... og vældigt usundt. Men det får være...
Skinke-/Hamburgerrygstang
En stor pladebutterdej
1 bakke champignon
2 pakker god hamburgerryg i tern
1 bæger flødeost (den fede!!!)
dijonsennep ... eller noget andet
cayennepeber
paprika
citronsaft, hvid balsamicoeddike
salt, peber
Champignon rengøres, skæres i skiver og svitses på en varm pande evt. i lidt olie.
De varme champignon blandes med ost, sennep, hamburgerryg, krydderier og det syrlige. Smag til.
Fordel fyldet som vist ovenfor og fold dejen omkring. Pensel lukningen med æg for at holde på fyldes og pensel hele stangen.
Bages ved 200 grader i ca. 25 minutter til gyldent.
Server gerne med en god salat.

18 kommentarer:

MissMuffin sagde ...

Jeg elsker skinkestang!
Jeg laver den med skinke, champignon, purløg og pikantost. Uhm... En klassiker!

Ha en rigtig dejlig ferie, jeg er så misundelig:)

Manna sagde ...

Uhm, den er go´. Jeg laver den som Miss Muffin beskriver, men er opsat på at prøve din opskrift også. Jeg fletter altid oversiden ind over fyldet

Linebinevaskemaskine sagde ...

uhm :) skinkestang er bare godt. jeg tror jeg brugte skinke, flødeost naturele, dijon sennep, purløg og revet gulerod sidst. Det lyder da som en super ferie :) håber maden er bedre denne gang ;)

Hanne's verden sagde ...

MissMuffin, I min opskrift fra skolen, skulle der også purløg i. Jeg varierer den en smule af og til, men den skal jo helst smage "som dengang".

Tak:o) Det bliver så godt!

Hanne's verden sagde ...

Kære Manna

Ja, det er en af de retter, som man ikke går fejl af.
Jeg fletter også nogle gange - det ser lidt mere dekorativt ud. I går var kriteriet ikke æstetik, men hurtighed ;o)
Kh Hanne

Hanne's verden sagde ...

Hej Line

Ja, det er dejligt.
Jeg plejer heller ikke at putte det syrlige i skinkestangen. Men jeg syntes, at det gav lidt bedre balance i smagen.
Jeg krydser også fingre for noget bedre mad end sidst ... selv om det nok er lidt naivt, når nu det er et "dårligere" hotel. Men jeg har elkande og posesuppe med, hvis det går helt galt ;o)

anneauchocolat sagde ...

Hanne, tak fordi du har lavet en post om skinkestang. Så fik du mig lige til at mindes hvor meget jeg elsker denne butterdejsdrøm :)
Kh Anne

Hanne's verden sagde ...

Kære Anne
:o) Det var så lidt.
Og rigtig comfort-food på en grå efterårsdag.
Med en panna cotta ovenpå - ville det have været helt perfekt;o)
Kh Hanne

Piskeriset sagde ...

Jeg troede faktisk, jeg læste forkert, da der stod danseferie - men da du så også skrev det længere nede, så var det rigtigt! Hvad er det for noget dans? Mavedans? :-)

Hav en rigtig dejlig ferie! Jeg er selvfølgelig slet ikke misundelig - det er meget sjovere at gå på arbejde i gråvejr og regn ;-)

Hanne's verden sagde ...

Hej Piskeris

;o) der bliver ikke meget daseferie over den næste uge, men masser af dans - linedance. (not the cowboy-way!!!!)
Glæder mig helt, helt vildt. Vi danser formiddag, eftermiddag og aften - og lærer en helt masse nye danse af 3 fantastiske udenlandske instruktører.

Kan godt forstå, at du hellere vil blive hjemme i regnen;o)

foodfanatic sagde ...

Nøj, det lyder bare lækkert med den skinkestang. Igen noget som lige falder i min smag. Det er sjovt med de retter helt tilbage fra folkeskolen. Jeg har også stadig nogle opskrifter fra den gang. Må snart få kigget nærmere på dem. Hav en super god ferie (og bliver du for træt af maden, så tjek eventuelt tripadvisor. Jeg brugte siden en del, da jeg skulle til Malta, og vi spiste vitterligt bedre, end vi gjorde i Paris, fordi vi havde researchet lidt inden).

Hanne's verden sagde ...

Hej Nadia

Ja, det er så sjovt med de opskrifter fra dengang. Jeg har en frygtelig grim mappe overtegnet med skrækkelige tegninger, peace-ord/tegn og andet teenage-krimskrams. Absolut ikke alle opskrifter, som er gode - men chokolademousse, skinkestang, amagergryde og ungarnsk risfad, dem vender jeg tilbage til med jævne mellemrum.

Tror desværre ikke, at det bliver til, at vi kommer andre steder hen at spise. Det er meget intenst, at vi er sammen alle 120 dansere på et hotel kun for os. Men tak for tippet - vil helt klart benytte mig af det på andre ferier:o)
Vi høres ved om en uges tid.
Hanne

Deborah sagde ...

Jeg har aldrig prøvet at lave skinkestang - heller ikke i husgerning så vidt jeg husker :) Men det skal jeg da en dag kan jeg se ;-) Tak for opskriften.

Hanne's verden sagde ...

Hej Deborah

Selv tak:o) Ja, du skulle prøve det - det er især lækkert, som en frokostret eller natmad.
Hilsner fra Hanne

Vibeke! sagde ...

Kære Hanne
Skinkestang har jeg ikke lavet i skolen, nå ja, - jeg gad nu heller det køkkenskolehaløj, det var for kedeligt, fatasiløst simpelt hen.
Havde hun/læreinden da bare kommet op med sådan en opskrift som denne, i stedet for alle de besynderlige fyldretter sagovælling, mannagrød osv. så kunne det måske have fanget.
Den skinkestang skal jeg prøve, det lyder interessant!
Knus
Vibeke

Klidmosteren sagde ...

Kære Hanne

Tænk, det har jeg aldrig fået. Heller ikke lavet det i skolen.

Da jeg var i lære lavede vi dog af og til noget der ligner. Rester af kød (steg eller lignende), tynde skiver letkogt kartoffel, spinat og flødeost.

Jeg håber at du har en god ferie og nyder det lune vejr i Tyrkiet :-)

Knus
Malou

Hanne's verden sagde ...

Kære Vibeke

Når jeg tænker efter, så tror jeg heller ikke, at denne ret var fra det obligatoriske husgerningsfag, men i stedet fra aftensskolen. Dér havde vi nemlig selv indflydelse på, hvilke retter, vi ville lave.
Du skulle prøve det - perfekt som lidt natmad eller en ret på frokostbordet.
Knus Hanne

Hanne's verden sagde ...

Kære Malou

Spinat kunne jeg forestille mig, ville være godt i sådan en stang. Også rester af forskellig art.

Tak:o) Jeg har haft den allermest fantastiske ferie!! Hårdt at være hjemme igen.

Knus Hanne