fredag den 23. oktober 2009

Søde sager: Citronroulade, "Springkage" og chokoladegave






Sødt skal der til!!

Jeg har været heldig at modtage en en goodiebag fra Lindt - 3 poser dejlig, fyldt chokolade og en chokolade-ansigtsmaske-ting ... spændt på at prøve det. Skønt og siger mange tak:o)

Desserten fra onsdag - opskriften på citronrouladen har jeg fundet hos Camilla's Himmelske kager. Den smager helt fantastisk dejligt. Den er både let syrlig, sød, frisk og luftig - og det var virkeligt nemt at bage, lave fyld og rulle rouladen. Så lov mig: PRØV DEN!!!

"Springkage" - eller Havregrynslagkage - springkage har vi i min familie døbt dagen, da der af og til er sprunget et stykke på gulvet, da den er lidt sprød/hård at skære ud. Vi elsker den!

250 g smør eller margerine (evt. halv af hver)
200 g sukker
130 g mel
130 g havregryn
god mørk chokolade
2-3 dl fløde
Dette (undtagen chokolade og fløde) æltes godt sammen med fingrene og trykkes ud i 2 forme. F.eks. springforme, hvor der lægges en cirkel bagepapir i bunden.
Bag ved 225 grader ca. 5-10 minutter, til de er gyldent brune i kanterne.

Drys revet chokolade over, imens bundene er helt varme og fordel forsigtigt med en pensel eller kniv.

Når bundene er helt kolde lægges de sammen med flødeskum.

Kagen bliver ekstra god af nogle timer i køleskabet, hvor den så får lov at ”sætte sig” lidt.

Velbekomme

8 kommentarer:

MissMuffin sagde ...

Uhm, den der springkage lyder ikke tosset:)

Hanne K's verden sagde ...

Miss Muffin - den er dejlig:o)
Har lige snakket med min mor om kagen, fordi jeg ikke syntes, at den smagte helt rigtigt, da jeg bagte den. Tror faktisk, at den er bedst med margerine. Sådan har jeg det normalt ikke - har faktisk ikke købt en pakke margerine i mere end 10 år, men lige til denne opskrift, må jeg vist gøre det...

God aften til dig :o)

Tine / det bedste jeg ved sagde ...

Hej Hanne,

Vil bare lige fortælle at jeg i går lavede din Amagergryde, og nøj hvor er den bare god! :-)

Da jeg så billedet af retten, troede jeg at kartoffelstykkerne var ananas stykker, så da jeg læste opskriften blev jeg helt skuffet. Tilsatte derfor ananas. :-) Næste gang tror jeg også jeg tilsætter lidt hvidkål...

Mmm.. En god ret! Tak for opskriften.

Kh. Tine

Hanne K's verden sagde ...

Hej Tine

Dejligt, at du også kunne lide Amagergryden. Hos os er den altid et hit.
Hvidkål tror jeg vil passe super godt til.
Kh Hanne

Vibeke sagde ...

Kære Hanne
Det er et sjovt navn!
Der ligger en udfording til dig på min blog!
Knus
Vibeke

Hanne K's verden sagde ...

Kære Vibeke

Den kunne ikke hedde andet - hver gang min onkel skulle skære af kagen, sprang det halve på gulvet;o)
Jeg kigger straks på din blog :o)
Knus Hanne

anneauchocolat sagde ...

Jeg har også lige fået chokoladen :) Har du prøvet masken ??
Venligst Anne

Hanne K's verden sagde ...

Hej Anne
Nej, jeg har ikke nået at prøve masken - hvad med dig? Derimod chokoladen ... den er snart væk;o)
Kh Hanne