torsdag den 29. juli 2010

Middelhavspasta og et par desserter




Nu er jeg ved at være igennem maden fra vores ferie på Langeland. Det tog alligevel en del tid ;)

Den sidste aften droppede vi at tænde grillen op og jeg lavede i stedet en pasta af de ting, som var tilbage i køleskabet. Retten blev fuld af smag fra de forskellige krydderurter, kapers, soltørrede tomater osv. - meget smag af italien. Smagen blev ekstra intens, da det fik lov at småsimre længe ... dette mest pga., at det tog komfuret MEGET langtid om at få en stor gryde vand i kog...

Da vi ikke havde mere hvidvin, brugte jeg rosé til saucen, det fungerede fint. (Og Gustav var glad for, at roséen forsvandt på den måde, så han ikke var tvunget til at drikke det lyserøde "sprøjt"!!!)

Desserterne er på det ene billede er bare Hansen is med hindbær. Jeg blev ret glad for jordbærisen :) 

Den nederste dessert blev lavet midt på ugen, hvor mine forældre var på besøg. Jeg har ikke blogget selve maden fra den dag, da det var nogle næsten uspiselige, seje, tørre hjortesteaks ....... FØJ!!! Og så lige på den dag, hvor der var gæster... Heldigvis havde vi også serveret et par fade med små hapsere og tilbehøret var der heller ikke noget i vejen med. Men ret ærgerligt.

Opskriften på marcipanmedaljerne skriver jeg heller ikke, for de var temmelig bløde. Så billedet er mere til inspiration. For hvis man i stedet finder en opskrift på almindelige medaljer af mørdej eller en sprød mandelsmåkage, er jeg sikker på, at det vil være en super skøn dessert og hurtig at smække sammen, imens gæsterne er der.
Cremen er blot flødeskum rørt op med passionsfrugtcurd. Man kunne i stedet bruge lemoncurd, hvis det er lettere at støve op i butikkerne. 

Tøm-køleskabet-pasta
olivenolie
2 rødløg i strimler
1 hakket skalotteløg
1 spsk hakkede kapers
4 hakkede soltørrede tomater
1 stort fed knust hvidløg
1 pk serano skinke
3 skiver hakket Bresaola
3 finthakkede salvieblade
1 kvist frisk timian
et par dl rosévin eller andet vin
et par håndfulde frisk basilikum
et par håndfulde revet Prima Donna
Svits løg i olie et par minutter og tilsæt herefter kapers, soltørrede tomater, skinke, Bresaola og krydderurter - svits endnu et par minutter. Tilsæt nu vinen lidt af gangen og lad den koge næsten ind af flere omgange.
Lige inden pastaen er klar vendes frisk basilikum i retten og der justeres evt. med lidt kogevand fra pastaen, så man får den rette konsistens.

Kog pasta og vend det hele sammen. Server med et godt drys Bella Donna, Parmesan eller lignende.

6 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Endnu et bevis på, at rester ikke behøver at være kedelige - nøj!

Ret ærgerligt med de steaks - hvor havde I købt dem henne?

Hanne K's verden sagde ...

:)

Ja, det var vildt ærgerligt. Især da vi dagen før havde fået de supermøre kængurumedaljoner, som var købt det samme sted.

Det var en slagter i Rudkøbing - Pigernes Slagter. Jeg var rimelig vred over, at de kunne finde på at sælge så tynde bøffer .... for det er jo umuligt at bevare saften i dem. Slagteren sagde ovenikøbet, at jeg skulle stege dem 3-4 minutter pr. side - jeg gav dem 1½-2 minutter og døde det var de!! ;D
En anden ting var, at den ene bøf var helt lille, 1 var mellem og 2 større - det synes jeg også er dårlig stil! Brok, brok... ;D

Mig sagde ...

Ummmmmm det ser lækkert ud !

Hyggehygge
Marianne

Hanne K's verden sagde ...

Tak, Marianne :)

Vibeke sagde ...

Kære Hanne
Pastaen ser da bare dejlig ud, og dine medaljer er frygtelig fristende:)
Hvor ærgerligt med de bøffer, og så havde du ovenikøbet købt den ved en slagter, det er meget dårlig reklame, de har nok fået dem hjem frosne, og ladet dem tø, måske har de ligget lidt for længe i fadet hos slagteren, så saft og kraft bare har ligget i bunden af fadet.
Knus
Vibeke

Hanne K's verden sagde ...

Kære Vibeke
Tak - medaljerne så rigtigt fine ud og fyldet er så dejligt. Skal bare lige have fundet en opskrift på en sprød kage.

Ja, virkelig dårlig reklame for den slagter. Men ret skal være ret - for kødet vi fik dagen inden var super godt.
Vi så faktisk, at de skar hjortekødet ud til bøffer - så det var helt friskt. Jeg tror, at det var fordi bøfferne kun var ca 1-1½ cm tykke. Alt, alt for tynde. Og som jeg skrev til Piskeris, så havde slagteren sagt, at jeg skulle stege dem 3-4 min pr. side.... jeg gav dem dog kun 1½-2 min. pr side, da de netop var så tynde. Men selv det var alt for meget. Rigtigt ærgerligt:( Men man skal jo ikke græde over kedeligt kød, så vi spiste tilbehøret med velbehag;)
Knus Hanne