søndag den 4. juli 2010

Fyldt svinemørbrad og kartoffel-/grøntsagsfad










Jeg er bagud med blogindlæg ... her menuen fra en af dagene i sidste uge.

Svinemørbrad kan være lidt kedeligt, synes jeg - men med et godt sydlandsk-inspireret fyld, kartoffel-/grøntsagsfad, grov tzatziki og oliven, så er der dømt feriestemning og velsmag.

Fyld til mørbrad
ca. mål
1 dl tomatpesto
1 hakkede pinjekerner - rist dem evt. først
1 dl revet Bella Donna eller anden hård ost
1 kugle frisk mozarella,, hakket
et par store håndfulde krydderurter - f.eks. vild merian, basilikum, citrontimian
Det hele blandes.
Mørbraden skæres forsigtigt op, så man får et fladt stykke kød. Fyldet fordeles og mørbraden lukkes med kødnåle eller snøres med bomuldssnor.
Brun i olivenolie på en meget varm pande. Pak ind i folie og sæt i ovnen ved 200 grader ca. 20 minutter.
Tages ud og hviler til grøntsagerne er færdige.

Grøntsager
Samtidig med, at mørbraden sættes i ovnen, sættes et fad med forskellige grøntsager - f.eks. rødløg, forårsløg, peberfrugt og en rest kogte kartofler. Hæld lidt olie ved og krydr med salt, peber og evt. flere friske krydderurter.
Når mørbraden er færdig, bliver grøntsagsfadet i ovnen til kartoflerne er gyldne.

Server en grov tzatziki til, lavet med gulerødder og agurker i ca. tændstikstykke stave.
Med en blanding af cremefraiche, græsk yoghurt, dild, salt, peber, et skvæt hvidvinseddike og hvidløg.

10 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Argh, hvor ser det godt ud! Jeg er vild med billedet af den overskårne svinemørbrad - nammenam! :-D

Hanne's verden sagde ...

Piske, det var også rigtigt godt ... og det var helt klart fyldet, som gjorde forskellen.

marianne Sa sagde ...

Tillykke med gevinsten hos Vibeke. jeg er glad for at du vandt - for derved fandt jeg din dejlige blog, som jeg glæder mig til at følge. Ummm - den mørbrad ser dejlig ud.

Hanne's verden sagde ...

Hej Marianne

:) Du fik da lige smilet frem hos mig. Tusind tak.
Og du skal være meget velkommen her.
Mange madglade hilsner
Hanne

foodfanatic sagde ...

Det ser SKØNT ud kære Hanne. Hvor sjovt, jeg står faktisk og skal lave fyldt svinemørbrad her i morgen eller i overmorgen. Igen er vi på samme kulinariske/mentale plan :) Kh Nadia

Anonym sagde ...

Mange tak for inspiration. Jeg lavede selv en fyldt svinemørbrad med fyld af revet Comendante-ost fra Sønderhaven Gårdmejeri, krydderipasta fra Netto (½ glas persille og ½ glas hvidløg), honning-dijon senup, snittede soltørrede tomater og en smule rød peber. Mørbraden blev udvendigt kryddret med peber og lidt rosmarin - derefter viklet med bacon. Den smagte helt enormt fantastisk. Igen tak for dine mange gode indlæg

Hanne's verden sagde ...

Kære Nadia
Jeg har helt overset din kommentar :) Godt, at der er kommet et nyt kommenatar-redskab i blogspot...
Og igen ser det ud til, at vi er på samme banehalvdel ;)
Kh Hanne

Hanne's verden sagde ...

Hej Anonym
Uhm, det lyder godt nok også som en god kombi, du der har lavet.
Tak skal du have :)

Lars Haahr sagde ...

Føj den smager godt :) super fyld til svinemørbraden, vi laver den for anden gang i aften. Mvh Lars og Tine, Esbjerg.

Hanne's verden sagde ...

Hej Lars og Tine
Ihhh, hvor bliver jeg glad!! TAK for kommentaren.
Og tak for, at I lige mindede mig om den mørbrad.
Mange hilsner
Hanne