søndag den 24. april 2011

Grillet kalvecuvette, små kartofler, rødløg og RAMSLØGcreme

Endelig fandt jeg ramsløg ... ikke fritvoksende i skoven, men hos den lokale Brugsen. 
Jeg har egentligt frygtet efter den lovprisning ramsløget har fået med sig, at jeg ville blive skuffet over smagen. Men det gjorde jeg overhovedet ikke. Smagen er sart, frisk, mild løg/purløgsagtig. Virkelig forårslækkert. Næste år kan jeg sagtens finde på at køre efter dem i Risskov ... hvis NOGEN ikke snupper den, før jeg når det ;o)
Her i påsken har jeg derfor brugt løs af ramsløgene. Første dag med en Feta-ramsløgscreme. Inspireret af denne opskrift fra Klidmosters hånd. Den er cremet og lækker. Kan bruges som dip til grillede kartofler, pynt på smørebrød og dressing i en laksesandwich. Alle muligheder prøvet af i løbet af påsken og det virker!!

Feta-ramsløgcreme
100 g god Feta  (F.eks. Tavernas Cooking & Baking, som er cremet og lækker)
7 ramsløg
½ dl fløde (eller mælk)
peber
evt en lille smule salt
1 dl cremefraiche
Start med at blende/minihakke Feta, ramsløg og fløde til en cremet masse.
Rør den derefter med cremefraiche og smag til med peber og evt. salt. Fetaen er meget salt, pas derfor på med saltmængden.

Kartofler og grønt på grill
Her er det kun fantasien, som sætter grænser. Jeg brugte:
1 bakke små kartofler
3 rødløg
1 gulerod
5 ramsløg
et bundt citrontimian
rapsolie
20 g smør
salt, peber
Bland de små kartofler med kvarte rødløg og gulerødder i grove stykker.
Bland sammen med hakket ramsløg, citrontimian, olie, små smørklumper, salt og peber.
Grilles over indirekte varme i ca. 45-60 minutter til kartoflerne er møre og gyldne.

Kalvecuvette
1 kalvecuvette
ristet hvidløgssalt
røget paprika
salt, peber
rapsolie
Rids stegen grundigt i fedtlaget. Smør med lidt olie og krydr med de krydderier, som du ønsker - f.eks. som ovenstående.Vigtigt med godt med salt. Og brug fingrene, så du får krydderierne godt masseret ind i fedtet/kødet.
Ca. 35 minutter ved indirekte varme. Lad efterfølgende hvile 10-20 minutter.

Note:
Et lækkert grillmåltid. Det er en svir, at vi nu igen kan vælte os i friske krydderurter fra haven. Det er bare at bruge løs.
Kalvestegen var mør og smagen god. Ikke overkrydret, man skal kunne smage det lækre kalvekød.
Kartoffel/grøntsagsfadet vil blive brugt ofte i løbet af de næste måneder. Det er super enkelt, hurtigt at forberede og smager fantastisk.
Ramsløgscremen er jeg allerede afhængig af!!

 

 

 

 

10 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Mmm - skønt måltid! Kartofler på grill har jeg ikke prøvet endnu, men mon ikke jeg når det i år, hvis vi får flere dage som disse? ;-)

God påske!

Hanne K's verden sagde ...

@Piske, lad os krydse fingre for masser af grilldage denne sommer. Det er bare super nemt lige at smide nogle små kartofler og grønt på grillen.
Tak og i lige måde:)

Malou Klidmoster sagde ...

Kære Hanne

Sorry, jeg har altså tømt Risskov helt ;-)

Lækker lækker grillmad - er vild med at hele måltidet er lavet på grillen. Fetacreme er bare noget af det bedste - mums :-)

Kram
Malou

Birgitte Windfeld-Hansen sagde ...

Jeg har kun prøvet tørret ramsløg, af den simple grund at de ramsløg jeg har sået plante på vores jord aldrig har slået an ,jeg helt sikker på de friske er fantastiske ! lyder som en god menu .
god påske

Hanne K's verden sagde ...

Kæreste Malou
Du er en værre slambert!!! ;D

Fetacremen er helt, helt vild mums.
Tak for inspiration til den!
Kuns Hanne

Hanne K's verden sagde ...

@Birgitte - åh ja, det var mums.
Den plante, som jeg har i haven, har indtil nu også kun stukket 5 små, pistler af nogle blade op af jorden ...
Men måske du også kan være heldig at finde en bakke af de friske i Brugsen eller et andet supermarked. Absolut værd at stifte bekendtskab med.
God påske til dig også.

SushiStegen sagde ...

Det lyder bare for lækkert, jeg tror jeg tager imod dit råd og smutter i Brugsen :-)

Hanne K's verden sagde ...

@Sushistegen - har lige skrevet på din blog, at de er på tilbud i Sparbutikkerne fra i morgen. Håber, at du finder dem :)

Miss A sagde ...

Hej Hanne :)

Sikke en skøn påskemiddag.

De bedste hilsner fra
Anita
Liv og Mad

Hanne K's verden sagde ...

Hej Anita
Åh ja, det var det :)
I det hele taget en dejlig påske med dejlig mad.
Kh Hanne