søndag den 25. juli 2010

Langeland .... ferien og maden





Vi er hjemme igen efter en dejlig uge på Langeland. Det har været skønt og afslappende at være på øferie. Langeland er total Morten Korch ... bindingsværkhuse, valmuemarker, kornblomster, blå himmel, venlige langelændere, bær i stride strømme osv.

Her boede vi i en ikke særligt velholdt ejendom. Da vi kom var der lidt startvanskeligheder med en stoppet vask. Da det blev ordnet dagen efter, kunne vi nyde det hele ... Der var rent, meget plads, en dejlig lukket have, fantastisk udsigt og ikke mindst et godt køkken!!
Jeg havde selvfølgelig også i bedste Nigella-ferie-stil tømt mit eget køkken for de vigtigste ting, (man skal ikke gå ned på udstyret!!) såsom knive, minihakker, Microplane rivejern samt en stor kasse med diverse olier, eddiker, sennepper, krydderier osv. 


Skøn udsigt fra køkkenet/gårdspladsen...

Må indrømme, at vi i løbet af de første 5-6 dage ikke bevægede os længere væk fra sommerhuset end max 7 km.... hvilket var afstanden ind til Spodsbjerg eller Rudkøbing fra sommerhuset i Fuglsbølle. Der var dømt total afslapning. Dagsprojektet var: Hvad skal vi have til aftensmad og hvor skal vi købe ind til det.

Fredag strammede vi os an og kørte en tur til Svendborg (vist mest fordi gemalen MÅTTE eje en afstandsmåler og en termokande inden hans jagtrejse....). Vi fandt jagtbutik og efterfølgende tog vi en slentretur i Svendborgs hyggelige gågader. Vi fik lidt frokost (jeg forstår ikke, hvorfor det i en ny by, som man ikke kender, stort set er umuligt at finde en ordentlig frokostrestaurant ... jeg synes oftest, at man ender ud med friturestegt kyllingebryst med friterede kartoffelskiver og ØV!!!! Er danskerne virkelig så nemme at spise af.... Jeg bliver virkelig muggen over at smide penge ud til så ringe noget mad!)

På turen tilbage til Langeland besøgte vi Caroline Fleming på Valdemars Slot på Tåsinge. Det blev ugens kulturelle indslag. Hvor gemalen hev mig igennem den store trofæudstilling .... Hvad er det med mænd og gevirer??

Maden fyldte selvfølgelig en masse ... her lige et par billeder. Opskrifter og blogindlæg om maden kommer i nogle selvstændige blogindlæg.

Fyld til forellernes maver...

Grillede foreller ...

Feriens allerbedste salat med hindbær/sennepvinaigrette, spidskål, melon, Feta og hindbær.... og servicen i sommerhuset var også i den rigtige Morten Korch-stil...

Røget sild med nye kartofler på ristet rugbrød ....

De lækreste bær fra en vejboderne ... Dét er fantastisk!!!

Nærbillede af hindbær ... tror, at jeg skal forsøge at lave Lambeth-hindbær på et tidspunkt!!!

Og tilslut en lille sommerdrink uden alkohol. Bare knuste limefrugter, grov rørsukker, honning, masser af knust is og danskvand....

8 kommentarer:

Vibeke sagde ...

Velkommen hjem Hanne!
Det lyder som om, at I har slappet af og nydt livet!
Salaten ser fantastisk ud!
Knus
Vibeke

Mig sagde ...

Hvor ser det skønt ud !!!!

Velkomme hjem !!!

Ferie er nu dejligt !

Hyggehygge
Marianne

Anne sagde ...

Velkommen hjem.

Hvor har jeg savnet dine indlæg....snøft...lidt ligesom da man var lille og alle kammeraterne var taget på sommerferie og man selv først skulle afsted 14 dage senere:-)

Hanne K's verden sagde ...

Kære Vibeke
Tusind tak :)
Den salat var virkelig god!
Knus Hanne

Hanne K's verden sagde ...

Hej Marianne

Enig - ferie er skønt!
Kh Hanne

Hanne K's verden sagde ...

Hej LaTascha
Tak skal du have :) Dejligt at være hjemme igen.

:) Hvor er du sød - tusind tak for det. Din besked gjorde mig super glad.
Kh Hanne

Piskeriset sagde ...

Sikke dejlige billeder! Det lyder nu også som et godt koncept for en ferie - lige noget for mig! :-D

Og så har du i øvrigt ret mht. frokoststeder - det er desværre ikke altid lige let at finde et ordentligt spisested til frokost - måske er danskerne bare ikke godt vant og/eller foretrækker madpakker?

Hanne K's verden sagde ...

Hej Piske
Skøn feriekoncept!

Du har nok ret mht madpakkerne. Når jeg har fået serveret sådan en dårlig tallerkenfuld mad, så fortryder jeg også, at vi ikke har taget madpakker med ud i sommerlandet....