Den koncentrerede mørke saft ...
Fortyndet .... flydende smag af sommer
Det er ikke rigtigt sommer, før man har fået lavet en portion hyldeblomstsaft. Sidste weekend cyklede jeg ud fra morgenstunden og fik samlet ind til årets saftproduktion. Jeg har en gang læst, at man skal sørge for at plukke blomsterskærmene om morgenen, hvor duggen stadig er på blomsterne og holder fast på mest mulig pollen.
Da jeg kom hjem, lagde jeg blomsterskærmene ud på et par rene viskestykker, så forsvinder en del af de smådyr, som er i blomsterne. Derudover må man lige kigge blomsterne igennem, når man begynder at lave blandingen.... Lidt dyr vil der nok ryge med, men de sies fra ;)
Jeg fik ca. 4 L saft ud af denne portion. Og smagen er intens og lidt krydret, da jeg brugte en blanding af rørsukker og mørk muscovadosukker ... farven er også temmelig mørk på saften.
60 nyudsprungne blomsterskærme
5 økocitroner
2 L kogende vand
1200 g rørsukker
300 g mørk muscovado
55 g citronsyre
Bland sukker og citronsyre. Skær citronerne i tynde skiver.
Klip blomsterne fri fra det meste af stilkene. Læg lagvis nogle blomster, sukkerblanding og kogende vand og fortsæt til alle ingredienser er brugt.
Sæt nu tildækket i køleskabet 4-5 dage. Rør en gang dagligt. Si og hæld på flasker ... eller gør som jeg hæld saften i frostposer og frys det hele.
Nu er der 13 små poser i fryseren med hver 3 dl ... klar til at lave masser af hyldeblomstmousse, som jeg bare er helt vild med. Takker Camilla fra Himmelske kager for denne himmelske opskrift!!
4 kommentarer:
Hihi - jeg er helt enig! Jeg har også lavet hyldeblomstsaft i denne uge, og med den hede får den også ben at gå på! Jeg havde ikke set den mousse hos Himmelske Kager, men den lyder også som noget for mig, så den er straks gemt i det alt for store arkiv! :-D
God weekend herfra!
Mmm hvor skønt. Jeg har aldrig forsøgt mig, men efter at have læst alle de blogindlæg rundt omkring om lige netop hyldeblomstsaft, så overvejer jeg helt at plyndre buskene her i området :)
God weekend. Kh Nadia
Du må simplethen prøve den mousse ... i en lagkage er den helt fantastisk. Og folk som smager den går i dåne - det er jo noget lidt anderledes, så det giver point ;D
Rigtig skøn weekend til dig også - perfekt sommerdag!
Nadia, skynd dig - skynd dig, det må du simpelthen lave!! Og det er bare så simpelt og smager guddommeligt:)
Rigtig dejlig weekend til dig også.
Kh Hanne
Send en kommentar