mandag den 16. maj 2011

Hjemmelavet rabarber/jordbærmarmelade sødet med æblesirup

Jeg lod mig friste af en bakke jordbær i går, men nåede ikke at få dem spist. I dag blev de så til lidt marmelade i selskab med nogle tynde rabarberstængler fra haven.

Jeg fik lyst at prøve at søde med noget andet end sukker. Jeg har stadig nogle flasker fra sidste års æblesirupproduktion, de blev derfor til sødemidlet i denne marmelade. 
Jordbær- og vanille bredte sig med den allermest fantastiske duft i køkkenet.Og smagen ... uhmmmm, det er sommer på glas!!

260 g jordbær
115 g rabarber
250 g æblesirup
50 g rørsukker
1 stang vanille
1/4 tsk melatin blandet med 1 spsk sukker
Sirup og rabarber blev hældt i en gryde og fik lov at koge 2-3 min.
Herefter tilsættes jordbær, sukker og vanillekorn og stangen. Det hele koger ca 10-15 minutter til frugterne er møre.
Da jeg er lidt barnlig og ikke er helt vild med hele bær i marmeladen, gav jeg blandingen en tur med stavblenderen. Et hurtigt opkog igen og herefter blev melatin/sukkerblandingen rørt i og kogte yderligere et par minutter.
Hældes på skoldede glas, slynget med en smule Atamon.





4 kommentarer:

heidi sagde ...

Dét må være sommer på glas!
Godt jeg har en god portion rabarber i fryseren nu - det kan være det kan kvikke lidt op på en kold vinterdag, med sådan en portion her :-)

Birgitte Windfeld-Hansen sagde ...

tak for iden , jeg har noget solbærsirup jeg ikke har vist hvad jeg skulle bruge til, det ved jeg nu :-)

foodfanatic sagde ...

uhmmm Hanne, hvor ser det dejligt ud. Jeg har lige netop jordbær/rabarbermarmelade på to-do-listen disse dage, da en ældre herre jeg kender, ikke kan få nok, efter jeg forærede ham et glas sidste år. Jeg må vist hellere komme i gang, efter at have set dit indlæg :)
Kh Nadia

Hanne K's verden sagde ...

@Heidi - totalt sommer på glas. Smager SÅ godt.

@Birgitte - Selv tak. Det lyder som en god idé med solbærsiruppen. Den har jo også en mere gennemtrængende smag, så det kunne blive et spændende eksperiment.

@Nadia, det er virkeligt skønt. Og vanillen sætter bare prikken over iét. Den ældre herre bliver med garanti glad! Kh Hanne