søndag den 29. maj 2011

3 slags rabarberkys

Claus Meyer er min inspirationskilde i denne weekend ... også disse kys tog sit udspring i hans Almanak.
Jeg havde også set Spis mit svin's lakridskys, som gav inspiration til en kombination af rabarber og lakrids.

En kæmpe portion blev det til, men de kan forsøde min dansere på tirsdag til sæsonens sidste danseaften.

Rabarbersaft
50 g rabarber
½ stang vanille
3 kardemommekapsler
1 dl vand
25 g sukker
Gør rabarberne klar og skær i små stykker. Skrab vanillekornene ud af vanillestangen og gem dem. Rabarber, vand, kardemomme og den tomme vanillestang blandes i en lille gryde og koger til rabarberne er møre - ca. 8 minutter.
Si nu saften fra og hæld den tilbage i gryden sammen med sukker og vanillekorn. Kog hurtigt op, til sukkeret er smeltet og lad køle lidt af.

Marengs
8 æggehvider
et nip salt
400 g flormelis
½ tsk eddike
rabarbersaften - ca 3 spsk.
Pisk æggehviderne stive og hvide sammen med et nip salt. Når hviderne er stive tilsættes flormelis lidt efter lidt.
Når marengsen er sej og fed tilsættes rabarbersaft og eddike.

Jeg delte marengsmassen i 3. Hold den ene helt ren med kun smag af rabarber og vanille.

1/3 fik tilsat:
1 1/4 tsk rå lakridspulver f.eks. fra Johan Bülow

1/3 fik tilsat:
75 g hakket chokolade med frysetørrede jordbær

Sprøjt små rosetter af massen, bag ved ca. 160 grader i ca. 16-22 minutter. De skal tages ud, inden de begynder at blive brune, men skal også være sprøde udenpå.

Køl af og opbevar i tætlukket kagedåse.

Note:
De rene rabarberkys har en meget svag smag af rabarber. En let syrlighed til det søde.
Rabarber/lakridskyssene har en intens smag af lakrids - a la gode søde lakridskarameller. De er rigtigt gode, hvis man er til lakrids.
Rabarber/jordbærchokoladekyssene er også virkeligt lækre. Chokoladen og syrlighed fra bær smager godt igennem. Og der er lidt mere bid i dem.

Hjælp?
De er nu efter at have været i en kagedåse nogle timer, allerede ved at være bløde. De er stadig skrøbelig/sprøde yderst, men der er meget "tyggegummi" indeni. Så måske de skulle have bagt lidt længere...
Kan man mon tørre dem noget mere i ovnen nu eller er det bare ærgerligt?

Note: Jeg har dagen efter forsøgt med at tørre de små kys ved 100 grader. Det kunne sagtens lade sig at gøre. Så det er bare at tørre, indtil de har det knas og den mænge "tyggegummie" inden i, som man føler for.

 

    

12 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Skal vi bytte et par tortellinier for et par kys? Altså rabarberkys :-D

Meget smukke og indbydende - og så er jeg jo fan af at putte lakrids i søde sager ;-)

Hanne's verden sagde ...

@Piske - det var da et super bytte! :)
Jeg er også fan efter disse!

Frk. Skjold sagde ...

Nøj de ser lækre ud.

Og ja, jeg tror bestemt du kan give dem en tur mere i ovnen. Men jeg ville gøre det ved omkring 100-120 grader, sådan bager/tørre jeg altid mine og jeg har aldrig oplevet at de blev bløde

Signe sagde ...

Du kan sagtens eftertørre dem - ved lav varme til de er sprøde igen :-)
De ser sørme gode ud - heldige dansere du har.

Birgitte Windfeld-Hansen sagde ...

Det ser super godt ud. Dem gemmer jeg til jeg er nået på normalvægten ;-)

Hanne's verden sagde ...

@Frk Skjold - det vil jeg prøve. Det er lige med at finde den rette sprødhed og fortsat med lidt "tyggegummie" i midten.

Hanne's verden sagde ...

@Signe - Det må forsøges i aften. Nu har jeg jo offentligt gjort, at de får dem i morgen ;)

Hanne's verden sagde ...

@Birgitte - Tak. Der er jo heldigvis også kys, som ikke feder ;)

spismitsvin sagde ...

Nææææææ, så blev man lige linket til.. Fedt :-)

Dine marengs ser også rigtig gode (og prof) ud!

Hanne's verden sagde ...

@Spismitsvin ... :) Og jeg siger tak for inspiration. Har lige spist et par stykker - de er klart favoritten, dem med lakrids!

Birgitte Windfeld-Hansen sagde ...

Efter at have haft fornøjelsen af at smage disse pragtfuld marengs, vil jeg lige tilføje at dem med hakket chokolade og frysetørrede jordbær er min absolutte farvorit :)

Hanne's verden sagde ...

@Birgitte - jeg tror, at jeg giver dig ret. Det var også min favorit. Men lakridsvariationen var jeg også ret vild med.