onsdag den 11. maj 2011

Ramsløgsalt


Jeg har stadig ikke været heldig at finde ramsløg i skovene i Midtjylland. Jeg har dog været så heldig at få en stor klump til haven, som jeg håber kan bruges til næste år. Lige nu hænger de noget med bladene.

Op til weekend har jeg derimod været heldig at finde ramsløg i Brugsen de sidste uger. Så jeg har fået lavet forskellige ting med dem.

Her en hurtig opskrift på Ramsløgsalt. Mange har allerede blogget om denne salt - bl.a. Klidmoster. Så det er mest for min egen skyld, så jeg kan finde opskriften igen til næste år.

50 g ramsløg
150 g havsalt - gerne flagesalt
Det hele køres godt sammen i en minihakker. Spredes ud på bagepapir og tørres i ovnen ved 50-60 grader. Det tog 1-1½ time ... den sidste halve time blev med varmluft, da jeg begyndte at blive lidt utålmodig.
Rør i saltet ca hvert 15. minut.

Hæld på et rent glas ... og der er krydderurtesalt til laaaaaaaaang tid! Skønt i pastaretter, omeletten, på æggemaden, det blødkogte æg, vildtstegen osv.

7 kommentarer:

heidi sagde ...

You beat me to it :-)
Jeg fandt ramsløg i Superbest på Fabrikvej i mandags, og lavede også salt, så endnu et ramsløgsalt-indlæg ser lyset om ikke så længe...

Hanne's verden sagde ...

@Heidi ... haha :)
Det er nu rigtigt fantastisk, at vi nu har fået smagt de grønne vidundere. Jeg blev ikke skuffet, hvad jeg ellers havde frygtet.

Piskeriset sagde ...

Det er nemlig rigtig skønt at have på lager. Er spændt på om dit haveprojekt lykkes :-)

Hanne's verden sagde ...

@Piske - ja, jeg er helt vild med krydderurtesalt. Der skal laves en masse af det med alle krydderurterne her til sommer.
Krydser fingre for at de breder sig vildt næste forår!

palle lind sagde ...

Hey
Sidste år plantede jeg ramsløg i min have, de hang osse lidt sidste år. Men i år er de perfekte og flotte. Jeg skal ud og hente flere til plantning i næste uge, og håber så på endnu flere til næste år, da de 4 planter fra sidste år ikke rækker til mit forbrug.
Venligst Palle

Hanne K's verden sagde ...

Hej Palle
Ja, man kan vist ikke få for mange ramsløg. Jeg har dog hørt, at de skulle sprede sig helt enormt.
Kan man købe planterne hos planteskolen?
Vh Hanne

Unknown sagde ...

Vil lig oplyse om at vi er nogle der er ved at plante Ramsløg i et område der heder skibelund ved bjerringbro nede langs tyrebæken .
Mvh.
Kurt