søndag den 26. september 2010

Æblesirup .... efterårets guld på flasker


I sidste weekend fik min mor og jeg omdannet årets høst af vilde æbler til det pureste guld - æblesirup.

Sidste år rev vi æblerne på et rivejern og vred efterfølgende saften ud ved hjælp af et klæde. I år havde vi lånt en saftpresser til at gøre lidt af det hårde arbejde. Stadigvæk er det lidt et tålmodighedsarbejde - men så absolut hele slidet værd. Nu lavede vi også en temmelig stor portion, hvilket forlænger tiden markant. 

Æblesirup på ufiltreret æblemost
3 L ufiltreret æblemost
(revne æbler vrides i et klæde)
2250 g rørsukker (afhænger meget æblernes syrlighed)
3-5  vanillestænger

Vi havde 2 store "brændekurve" fyldt med vilde æbler og fik ca. 3 L ufiltreret æblemost ud af dette. Tror måske at saftpresseren ikke var helt i top eller vi ikke betjente den helt korrekt, for pulpen (restaffaldet efter presning) var temmelig våd. Måske vi undervejs skulle have gjort de inderste dele i pressen rene op til flere gange.

Vi fjernede kernehuse og skar æblerne i kvarte, inden vi kørte dem igennem saftpressen.
Vidunderet som hjalp os lidt på vej...
Vi valgte at lade mosten løbe igennem et klæde inden opkog for at fjerne nogle af urenhederne...
Mosten koges op og urenhederne bruser nærmest op. Så der skal skummes grundigt for at opnå en smuk og klar sirup....
Mosten skal koges ned ... Opskriften, som vi har taget udgangspunkt i, siger 1 L koges ned til ca 7,5 dl. Vi kogte det dog lidt mere ned, hvilket giver en lidt mere intens æblesmag.
Her har mosten kogt længe og er skummet en del, men stadig er der en smule skum, som må fjernes...
Sukker og vanille tilsættes og nu skal siruppen koges ind til den har rette konsistens.
Tag en lille skefuld op på en tallerken med jævne mellemrum, så kan man lettere vurdere konsistensen, når siruppen er afkølet...
Rengjorte og skoldede flasker ...
Siruppen er hældt på flasker - der blev i alt 8 flasker...

Siruppen fik i år den smukkeste rødlige farve og en intens smag.
Dog er den lige til den syrlige side, så vi giver den et opkog en af de nærmeste dage med noget ekstra sukker og vanille for at opnå et helt perfekt resultat ... det er jo trods alt et helt år, vi har glæde af de gyldne dråber.

Så er det ellers bare at bruge løs til skyr, A38, is, pandekager .... og i det salte køkken. Min mor havde hældt et ordentligt bløp inden i en and en dag i stedet for æbler - hvilket gav et super resultat. Så mulighederne er mange:o)

33 kommentarer:

Signe sagde ...

Mums, det ser lækkert ud.
Hvor har du fået fat i de flotte etiketter?

LaTascha sagde ...

Uhhh, hvor ser det godt ud. Sidst jeg lavede rosen sirup fik jeg kogt det for meget ind = meget meget stiv karamel på glas der aldrig nogensinde ville være kommet ud, så de blev kasseret. Måske jeg skulle prøve igen:-)

LaChris sagde ...

Et smukt syn! Sikken en tålmodighed der skal til...men det betaler sig jo i sidste ende :O)

Eva Bagger sagde ...

Hold da op, Hanne - hvor vildt! Tænk at lave sin egen sirup, det tager jeg virkelig hatten af for :) Lyder så lækkert netop til surmælksprodukter og pandekager og is!
Kh. Eva

heidi sagde ...

Så er det man godt kan fortryde lidt at man har solgt sin saftpresser til køkkenmaskinen!
Fantastisk farve det får - og sikke nogle fine etiketter. Er det nogen du selv har fabrikeret fra bunden af, eller findes der noget på nettet man kan bruge som skabelon?

Kager skal der til sagde ...

Hvor ser det godt ud... Men sikken et arb for 8 flasker.....

Håber at I hyggede imens.

Hyggehygge
Marianne

Lene sagde ...

Det lyder rigtig lækkert, men et stort stykke arbejde.

Hanne's verden sagde ...

@Signe - jeg er nærmest blevet afhængig. Etiketterne har min mor lavet ... ved faktisk ikke lige, hvordan hun har gjort. Måske er det fra Dansukker eller noget lignende :)

Hanne's verden sagde ...

@LaTascha
Tak :) Det var da træls med den rosensirup. Du må absolut prøve igen ... det smager SÅ godt.

Hanne's verden sagde ...

@LaChris,
Ja, min tålmodighed var sat lidt på prøve ... må nok også hellere indrømme, at ved den sidste indkogning forduftede jeg ;)

Hanne's verden sagde ...

Kære Eva
Jeg er bare så glad for mine sirupper. Har også lavet sirup af kirsebær, blomme og blåbær - og det er bare virkeligt lækkert.

Hanne's verden sagde ...

Hej Heidi
Du kan slå dig på en sirupproduktion af f.eks. nogle bær, så behøver du ikke saftpresseren. Jeg kunne godt tænke mig at lave hindbærsirup - det må være også være rigtigt lækkert :)
Jeg tror måske, at det er fra en skabelon et sted på nettet - det var min mor, som lavede dem :)

Hanne's verden sagde ...

Hej Marianne
De 8 flasker holder rigtigt længe ... det er jo kun en lille smule man bruger af gangen. Så jeg tror, at vi har sirup til næste sommer.
Og jo, vi hyggede os - selv om vi også bandede lidt ;D
Kh Hanne

Hanne's verden sagde ...

Hej Lene
Det er super lækkert og hvert et minuts arbejde værd :)

Marie sagde ...

uha det ser lækkert ud. Jeg bliver lige fast læser, så jeg kan få ny inspiration ;)
-Marie
følg med i min blog hvis du har lyst ;)
http://www.mariebraends.blogspot.com/

Hanne's verden sagde ...

Hej Marie
Velkommen her på bloggen :) Jeg håber, at du finder noget, som kan inspirere dig.
Jeg vil lige kigge forbi hos dig også.
Hilsner Hanne

foodfanatic sagde ...

Åh Hanne, hvor ser det dejligt ud. Det lyder som et lidt større projekt, men jeg får alligevel lyst til at prøve det, efter at have set dit indlæg. Kh Nadia

Hanne's verden sagde ...

Kære Nadia
Det tog nogle timer, men det var jo også en kæmpe portion. Hvis du nøjes med 1 L most til at starte med, så tager det ikke nær så lang tid.
Du vil elske det!!!
Kh Hanne

Piskeriset sagde ...

Uhm - æblesirup er en genial opfindelse, og sikke et lager, du har fået samlet dig. Fint forråd at have :-)

Hanne's verden sagde ...

@Piske - jeg er blevet total afhængig. Skal have et skud æblesirup hver morgen på mit skyr!!
Og må dele med min mor ... meeeen 4 flasker strækker jo også til en tid ;)

Sushistegen sagde ...

Det ser så godt ud, mit mundvand løber, og det eneste jeg tænker på... hvor finder jeg lige nogle vilde æbler. Tak for inspirationen

Hanne's verden sagde ...

Hej Sushistegen
Selv tak :)
Jeg er så heldig at bo ved siden af et gammel banelegeme og her må folk for længe tilbage have smidt masser af æbleskrog ud af togvinduet :)
Jeg håber, at du finder nogle. Ellers kan man selvfølgelig købe nogle lidt syrlige æbler.
Min mor har lige kogt siruppen op igen med lidt ekstra sukker ... nu blev det til hele 11 flasker :) Uhmmmm

Sushistegen sagde ...

:-) Så fik jeg lusket mig et en hel pose blandet nedfaldsæbler hos en sød kollega, så nu skal der koges sirup

Hanne's verden sagde ...

Sushistegen ... super fedt! Håber, at du bliver lige så vild med det, som jeg er :)

Claus Hjelm sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Claus Hjelm sagde ...

Hej
Det lyder rigtig spændende med æblesirup.
det vil jeg prøve at lave med mine juniorspejdere.
Mvh. Claus Hjelm
www.claus-hjelm.dk

Claus Hjelm sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Claus Hjelm sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Hanne's verden sagde ...

Hej Claus
Ja, det ville da være super sjovt sammen med spejderne ... og de vil nok sætte pris på at spise siruppen til nogle bålstegte pandekager;)
Hilsner Hanne

Christian sagde ...

Det lyder skønt med æblesirup. Med alle de æbler jeg har i haven,d er skal det helt klart prøves. Jeg tænker også at kombinere det med en smule mynte, eller måske rosmarin. Ihvertfald den første kan helt sikkert blive god - rosmarin er jeg usikker på, men i snaps er blandingen super fin.

Tak for opskrift og billeder :)

Hanne K's verden sagde ...

@Christian,
Tusind tak :)
Tænk at have masser af æbler i haven, det kunne jeg godt ønske mig.
Det lyder som nogle super gode variationer - æble/rosmarin skal jeg helt sikkert prøve kræfter med på et tidspunkt.

Anonym sagde ...

Lyder som en lækker opskrift jeg må prøve :-) Tilsætter du atamon eller noget i siruppen for at den kan holde sig?

Hanne K's verden sagde ...

@anonym
Det er super, super lækkert.
Nej, jeg steriliserer flaskerne og skyller med vodka - det er alt. Og de kan holde sig rigtigt længe.