fredag den 5. marts 2010

Kalvecuvette og bagte kartofler med cremefraicheskum

Klar til ovnen...

Jeg havde i går en skøn fredagsfridag. Super hyggeligt barselsbesøg hos en kollega med en masse, masse snak, en masse the, hyggelig tapas og lidt mere snak…

Aftensmad skulle der også til og energien var ikke til det store arbejde i køkkenet. At smide en steg i ovnen sammen med nogle bagekartofler var løsningen.. Og sammen med cremefraicheskum, smagte det præcis, som en fredagsmiddag skal: GODT!!

Jeg undrer mig hver gang, jeg laver steg, hvorfor jeg ikke laver det noget oftere. For det er bare så nem mad. Ikke meget forberedelse, det passer sig selv i ovnen og der er som regel rester tilbage.

Hvis man skal lave cremefraicheskum, skal man bruge cremefraiche 38%, da de magre versioner ikke kan piskes til skum. Og det er jo stadig en magere version end smør i kartoflerne ;o)

Kalvecuvette
Rids cuvetten, smør den evt. med gastrik og drys generøst med groft havsalt og friskkværnet peber.

Hæld gerne en sjat rødvin og vand ved. Hæv evt. stegen lidt ved at lægge den oven på et par halve skalotteløg. Så vil der også være lidt at lave sauce med, hvis man har lyst til det. Jeg valgte dog at gemme fonden i fryseren til en anden dag.

I ovnen ved 200 grader i ca 35-40 minutter. Derefter hviler stegen overdækket med stanniol og et tykt håndklæde til kartoflerne er færdige.

Bagte kartofler med piske cremefraiche
Kartoflerne vaskes og gives et kryds i toppen. Bages sammen med stegen – put dem gerne i ovnen 10-20 minutter før stegen - alt efter størrelsen på kartoflerne.
De skal bages i ca. 1 ¼ time. Vigtigt at de får nok, men stegen har også blot godt af at stå og trække 20-30 minutter.

Cremefraiceskum
1½ dl cremefraiche 38%
1 bundt purløg

Pisk cremefraichen, det tager 3-4 minutter. Det bliver stift som stiftpisket flødeskum.
Rør med en ordentlig bunke finthakket purløg.

Server med en god salat, Feta, oliven og en god bunke havsalat til kartoflerne!!

11 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Mmm - kræs! Jeg vidste ikke, at man kan piske creme fraiche op på den måde - ellers også har jeg glemt det! :-D

Meget dejlig aftensmad!

Vibeke sagde ...

Kære Hanne
Bare lækkert, og du har ret, en steg er noget af det nemmeste at lave, ikke hurtig, men den passer sig selv.
Knus
Vibeke

MissMuffin sagde ...

Jeg vidste ikke creme fraiche kunne piskes som flødeskum!
Det må jeg prøve...
Jeg elsker også steg, men vi får det også så sjældent. Det eller bar så lækkert og noget af det bedste pålæg man kan få:)

Mig sagde ...

Tak, Hanne !!! Hvor ser det bare lækket ud, og det creme fraiche piske tip, det skal prøves !

Mon ikke også man kan lave det nummer til noget kage halløj... altså uden purløg !

Har du ikke en anden dans du kan anbefale - Country style ???

Hyggehygge
Marianne

Hanne K's verden sagde ...

Hej Piskeris
Ja, det var kræs.
Hehe ... ja, man glemmer af og til, så det er godt og blive husket på dette og hint her i blogland;o)

Hanne K's verden sagde ...

Hej Vibeke
Tror lige præcis, at det er det med tiden i ovnen, som kan afskrække én ... men det er jo tåbeligt, eftersom man i den tid kan lave en masse andet:o)
Knus Hanne

Hanne K's verden sagde ...

Hej Miss Muffin.
Ja, du skal tage at prøve det. Cremen kan jo smages til med, hvad man lyster.
Sådan et stykke kalvekød på hjemmebagt rugbrød - er lige præcis super lækkert pålæg.

Hanne K's verden sagde ...

Hej Marianne

Jo, det må være rigtigt lækkert til en kage smagt til med vanille, kanel eller noget helt tredje.

Hmmm... danser I T'morrow Never Knows? Hvis I kan lide Sea of Heartbreak, kan I helt sikkert også lide denne ... lidt i samme stil.
Ellers har jeg ikke lige så mange countryidéer til letøvet hold. Men skal nok sige til, hvis jeg falder over noget.
Og så dog ... Jeg udlærte Simplicity Waltz til mine begyndere i torsdags. Super nem, sød countrymusik. En rigtig god begyndervals, hvis de endnu ikke har stiftet bekendtskab med vals.
Hanne

Mig sagde ...

Hej Hanne
Jo vi danser Tomorow never knows, den er sød. Har lært Go mama go idag.. tror jeg nok den hed.. Vi danser Rita´s Waltz - 4 5 6 waltz og ynglingen - Waltz asroc Texas.
Sætter Toes på ... på tirsdag.
Hyggehygge
Marianne

Hanne K's verden sagde ...

Hej Marianne

Toes har vi også på ... den er ok, jeg er bare ved at køre træt i den nu. Men sådan er det jo tit efter en tid;o)
Hanne

Anonym sagde ...

Husk det skal være 38% creme fraiche, ellers kan det ikke piskes