Viser opslag med etiketten tamilsk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tamilsk. Vis alle opslag

tirsdag den 31. maj 2011

Oksecurry med kikærter, ris og peberfrugtraita

Det var min mening, at jeg i søndags, at jeg ville lave falafler. Da det så går op for mig, at ægte falafler laves på udblødte, ikke kogte kikærter. Så det måtte vente nogle dage ...
Lysten var dog til noget krydret, indisk/tamilskinspireret mad med spidskommen, koriander, sennepsfrø osv.

Efter research på Tamilskmad.dk, diverse sider med indisk mad, Klidmosters indiskinspirerede opskrifter forsøgte jeg mig med at skrive en opskrift ned og derefter gå igang med at lave retten. Det er lidt den omvendte verden for mig, da jeg oftest skriver opskriften ned, imens jeg laver maden.

Oksekødscurry


1 tsk hele spidskommen
1 tsk hele korianderfrø
1 tsk sorte peberkorn
frøene fra 2 kardemommekapsler
1 tsk brune sennepsfrø
Det hele ristes på en hed pande til sennespfrøene popper. Hæld over i en morter og lad køle lidt af og knus.

Bland derefter ovenstående krydderier med:
1 tsk paprika
2 tsk gurkemeje
½ tsk st. chili eller chiliflager
2-3 tsk god karry
Stil krydderiblandingen til side.

1-2 spsk avocadoolie
1 finthakket stort løg

4 fed knust hvidløg
1 spsk finthakket ingefær
1 finthakket rød chili med eller uden kerner
evt. karryblade

500 g oksekød
salt, peber

2 dåser hakkede tomater
ca. 300 g kikærter, kogte
ca. 2-3 dl kokosmælk

Start med at svitse det hakkede løg i olien nogle minutter. Tilsæt så hvidløg, chili, ingefær og krydderiblandingen, som svitses med endnu et par minutter - pas på, at det ikke brænder på. Tilsæt evt lidt mere olie.  Begynd at tilsætte kødet lidt efter lidt. Det skal stege - ikke koge.
Derefter tilsættes de 2 dåser hakkede tomater og evt en sjat vand. Lad små koge 1 times tid. Tilsæt kikærterne de sidste 20 minutters tid.
Smag til med et ordentligt skud salt og sort peber og tilsæt også kokosmælk og kog igennem.

Peberfrugtraita
½ tsk brune sennepsfrø
½ tsk spidskommen
2 dl græsk yoghurt
½ agurk
1 snackpeber
1 tsk fintrevet ingefær
frisk koriander
salt, peber
Start med at riste sennepsfrø og spidskommen til frøene popper. Hæld i en morter og knus frøene, når det er kølet en smule.
Bland yoghurt med finthakket agurk, peberfrugt, revet ingefær, hakket koriander, krydderiblandingen, salt og peber. Smag til.

Server med kogte ris og en lille salat f.eks. bare af blandede tomater og et drys frisk koriander.

Note: Det var virkeligt, virkeligt lækkert. Eksotisk, smagfuldt og knald på krydderierne.
Jeg vil dog en anden gang godt turde bruge lidt flere af krydderierne - bl.a. kardemomme. Jeg var lidt tilbageholdende, da ikke har leget så meget med de hele krydderier. Det har jeg nu mod på ... og tror, at der kommer mere fra Asien inden så længe.
 

 


mandag den 18. januar 2010

Indisk/Tamilsk mad

Ingredienser til chutney...Et glas skøn æblechutney...Curry-basen...Naanbrød...

Jeg arbejder sammen med en Kavitha og har længe været interesseret i at stifte bekendtskab med det tamilske/indiske køkken. I fredags fik vi os lidt en snak om forskellige ingredienser og retter. Jeg fik studeret hendes hjemmeside Tamilskmad.dk – og der er virkelig god inspiration at hente.

Så med inspiration herfra, fra Signe, Annemad og andre hjemmesider, fik jeg stablet en tamilsk/indiske menu på benene i går.

Det smager virkeligt godt – godt med krydderier i! Vi kunne måske godt have tålt det lidt stærkere, men det kan man jo altid prøve sig lidt frem med.

Efter at have studeret forskellige chutneys fik jeg komponeret denne …. Og den smager intet mindre end himmelsk! Det bliver ikke sidste gang, jeg laver den.

Æble/abrikos chutney
(2 små glas)
3 syrlige æbler i små tern
2 små rødløg, hakkede
1 rød snackpeber i små tern
5 abrikoser, hakkede
1 spsk revet ingefær
3 fed knust hvidløg
saft fra ½ citron
revet skal fra ½ citron
100 g brun farin
50 g rørsukker
½ dl balsamisk æbleeddike
1 dl hvidvinseddike
½ tsk salt
1 lille knust piri piri chili
st. chili efter smag

Bland æbler, løg, peberfrugt, abrikoser, ingefær, hvidløg, citron, sukker, salt og eddike i en lille gryde og lad små simre til kartoflerne er godt møre. Jeg kogte i ca. 45 minutter. Tilsæt chili/piri og kog yderligere 15 minutter.

Hæld på skoldede glas, evt. skyllet i Atamon.
Opbevar i køleskabet.

Oksekødscurry
(ca. 4-5 personer)
1-2 spsk ghee (eller olie)
3 hakkede løg
3 fed knust hvidløg
1 finthakket rød chili
2 stilke citrongræs
3 tsk st. koriander
2 tsk st. spidskommen
3 tsk gurkemeje
1 spsk tørrede karryblade – eller et bundt friske
1-3 tsk chili (efter smag)
½-1 tsk sambal oelek
ca. 800g oksebov i tern
1 ds flåede tomater, eller små søde cherrytomater
salt
vand
2 ds kokosmælk
saft fra 1-2 lime
frisk koriander

Svits løg til de er klare i ghee (eller olie). Tilsæt ved høj varme alle krydderier, chili, hvidløg og citrongræs. Giv det et par minutters svits. Tilsæt kød – lidt af gangen og lad det brune godt af og blive dækket helt af krydderierne.
Tilsæt vand, tomater og salt og lad småsimre mindt 1½ time, men gerne mere.

Tilsæt kokosmælk,saft fra lime og smag til med chili, sidskommen osv. Lad dette koge igennem mindst 10 minutter.
Drys til sidst med et bundt hakket koriander.
Server med ris, raita, naanbrød og chutney.

Naanbrød – jeg fulgte denne opskrift.
Da de var bagte, smurte jeg dem med ghee og dryssede med havsalt.

Næste gange vil jeg prøve at bytte sukkeret ud med honning og drysse med krydderi – måske paprika. De var lidt neutrale i smagen.

Raita
græsk yoghurt
agurk i små tern
frisk ingefær
et bundt frisk koriander
et nip salt
Yoghurt røres med fintrevet ingefær og hakket koriander og blandet med agurk.
Smages til med en anelse salt. Sæt koldt mindst ½ time.

Velbekomme:o)