Sidste år startede min Fine Ven og jeg en ny juletradition. En dag imellem jul og nytår drikker vi likører, som var vi gamle kultiverede tanter. Vi håber, at det må vare ved i mange, mange år - og at vi som 70+ stadig nyder at sidde og skvadre og indtage søde dråber.
Man må være i god tid til denne tradition og få brygget nogle likører her i sensommeren, som vi kan nyde om ca. 4 (FIRE) måneder.
Solbærvodka/solbærlikør er et must - smager som saftevand med en lidt sjovere virkning.
Det blev til hele 3 versioner. Den første startede jeg med at brygge i Sverige, hvor der står en hel række af store solbærbuske.
Da vi ramte Danmark igen, var vores egne buske fyldt med fuldmodne bær, så det var bare med at komme igang med at plukke. Ikke det sjoveste job, men det lønner sig.
Opskrifterne er blot vejledende. Man må prøve sig lidt frem for at finde en version med rette sødme.
Lidhult-vodkaen
ca 2 dl solbær
1 stang vanille
ca 3 dl vodka
ca 1 dl sukker
Alt hældes på glas. Glasset vendes nu og da for at få sukkeret opløst.
Lad stå en måned og filtrer solbærrene fra.
Note:
En fin smag af vanille og solbær, som klæder hinanden. Ikke så sød, som de andre - man kan evt. tilføje mere sukker efterfølgende.
Solbærvodka med solbærblade
300 g solbær
200 g sukker
4 solbærblade
vodka
Alt hældes på glas, vodka fyldes på til det hele er dækket. Glasset vendes nu og da for at få sukkeret opløst.
Lad stå en måned og filtrer solbærrene fra.
Note:
Dejlig sød solbærsaft ;o) Solbærbladene forstærker solbærsmagen.
Opdatering 8/12-12
Til julefrokosten på jobbet blev denne vinderen. En skøn, skøn smag af solbær og tilpas sødme.
Solbærvodka med stjerneanis
250 g solbær
200 g sukker
1 stjerneanis
vodka
Alt hældes på glas, vodka fyldes på til det hele er dækket. Glasset vendes nu og da for at få sukkeret opløst.
Lad stå en måned og filtrer solbærrene fra.
Note:
Smagen og duften fra stjerneanis træder tydeligt frem. Solbær og lakridsnoter matcher hinanden godt.
Glæder mig til at smage nærmere. I går var blot nogle dråber - det bliver nok lidt mere i juledagene....
8 kommentarer:
Hvor er de smukke! Jeg får lyst til at lave flere likører!
... og god tradition, som man næsten burde indføre i det lille hjem... *gnækgnæk*...
Erstat vodkaen med mørk rom og sæt til lagring i mange år og resultatet bliver vidunderligt!!
@Piske,
Ja, farven er vildt flot. Kan næsten ikke vente på at hælde indenbords.
Gør det - gør det!! Det er SÅ hyggeligt og giver os anledning til at eksperimentere!
@Mads,
Uhm, det lyder dælme lækkert! Det vil jeg prøve til næste år.
Hviken mageløs madblog. Har sidet den sidste ½ time og savlet - glæder mig til at følge din blog.
Hilsen
Charlotte
Hej Charlotte
Velkommen her. Og tusind tak!! Det gør mig rigtigt glad.
Mange hilsner
Hanne
ser utro lækkert, har selv brugt blåbær istedet for. Smagte desuden også rigtig godt.
mvh
maria
@Maria,
jeg havde også blåbær på listen, men det blev ikke i år.
Laver du det på frosne blåbær eller friske?
Send en kommentar