Æg i kokotte er noget af det mest taknemmelige at lave til f.eks. brunch. Nemmere bliver det ikke - og samtidig imponerer de med serveringen i en lille fine skål med den gule æggeblomme som blikfang, under ægget er overraskelsen i form af f.eks. bacon, grøntsager, pølse eller hvad man nu finder på og måske grønne dråber krydderurteolie på toppen.
Cirka mål til 4 kokotter:
2 tykke skiver tørsaltet bacon i strimler
1/4 squash
1 lille løg
estragonsalt
peber
4 æg
2 tsk fløde
salt, peber
estragonolie
Steg bacon sprødt og fordel i kokotterne. Hak squash og løg fint og svits i lidt baconfedt. Krydr med salt (f.eks. estragonsalt eller andet krydderurtesalt) og peber. Fordel oven på bacon.
Slå et æg ud i hver kokotte. Dryp lidt fløde over og salt, peber.
Bag ved 200 grader ca 10-14 minutter, til hviden er stivnet, men blommen stadig er flydende.
Lige inden servering kan man dryppe nogle dråber krydderurteolie over.
Note:
Hyggeligt og velsmagende.
De overskydende kokotter brugte jeg til madpakken sammen med en salat. Til rugbrød ville de også være lækre.
9 kommentarer:
Ser meget indbydende ud !!!
Hvis ikke jeg lige havde spist , ville jeg klart blive sulten !!!
Hyggehygge
Marianne
mums det skal prøves :-)
Hilsen
Birgitte
Hov, god idé! Mon ikke gemalen min skal udsættes for det i julen? :-)
Kære Hanne
Sikke en sjov måde at servere æg på. Det skal jeg da vist lige prøve på et tidspunkt :)
Kh Nadia
@Marianne,
Indbydende - og SÅ nemt :) ... så du kunne hurtigt have lavet dig en lille snack, hvis sulten trængte sig på senere ;)
@Birgitte,
Det må du gøre. Lækkert og meget hurtigt at bikse sammen.
Hilsen Hanne
@Piske, er sikker på, at din gemal vil sætte pris på det :)
Kære Nadia
Det må du gøre - særligt, hvis der er mange mennesker, så er det vildt nemt og har lidt wauw-effekt :)
Kh Hanne
Rigtig god og anderledes måde at servere æg på :)
Hilsen
Per
iphone 4 reparation
http://www.mobilreparationer.dk/
Send en kommentar