Kanelsnegle med spelt og emmer

Spiser jeg på følelser? Jo, det tror jeg nok. I dag var jeg træt efter en lang arbejdsdag, hovedpine og der var koldt i huset, sådan helt efterårsagtigt. Tanken på kanel trængte sig på ... lækker remonce med kanel og blød gærdej: Kanelsnegle måtte være svaret. Der var ikke langt til handling og hvor gjorde det godt.

Jeg var straks solgt til Klidmosters grove kanelsnegle, da hun bloggede denne opskrift. Jeg lod mig inspirere af den og sprang straks i køkkenet.

Dej
3 dl mælk
35 g gær
25 g smeltet smør
1 spsk akaciehonning
1 tsk kardemomme
½ dl grahamsspeltmel
1 dl fuldkornsemmerspeltmel
1 tsk salt
4-6 dl hvedemel
Opløs gær i mælk og smeltet smør. Tilsæt honning, kardemomme og de to typer groft mel. Herefter tilsættes salt og hvedemel til dejen kan æltes. Jeg lod dejen være rimeligt klistret for at undgå for tørre snegle.
Dejen hæver til dobbelt størrelse - ca. 1 time - et lunt sted.

Remonce:
150 g smør
50 g brun farin
100 g rørsukker
½ stang vanille
1 spsk kanel + lidt til at drysse med
1 knivspids salt
Rør blød smør med de resterende ingrediencer. Giv evt. smørret 10 sekunder i mikroovnen for at blødgøre.

Rul dejen ud, fordel remoncen og drys evt. med lidt ekstra kanel. Rul sammen til en roulade og skær snegle ud. Sæt sneglene rimeligt tæt i en lille bradepande. Sneglene vil så komme til at hænge sammen og det holder på remoncen ... og det er helt klart meningen!!!

Bag ved 225 grader i 15-17 minutter.

Hvid glasur og kanel er guf for mig! ... og sådan en skøn snegl med en kop Kusmi Prince Vladimir, så er lykken gjort.
Det var lette og luftige snegle. Den lidt grove mel gjorde slet ikke dejen tung, som jeg måske have forestillet mig.