Det har været lidt småt med tid til at blogge de sidste dage. Meget fritid er gået med forberedelser til Take off II. Det hele kulminerede i går i et fantastisk arrangement. Take Off er Karup Airliners andet dansearrangement. Temaet for dagen er selvfølgelig fly… Og I år havde vi lånt ”Tut” af flymuseet i Karup. Dagens gæsteinstruktur Shaz Walton gjorde sin entre i flyet.
Vi lærte super gode danse af Shaz Walton – en funky dans til musik af Pussycat Dolls, en nightclub til Miley Cyrus og en 70ér-agtig/discoting. Og det hele blev livetransmitteret - så vi har allerede hørt, at arrangementet blev fulgte i Malaysia og England - vi er noget stolte, da vi en lille bitte klub med kun ca 35 medlemmer.
Humøret var i top og alt klappede, som det skulle. Kagebordet var, som sidste år, rigtigt godt. Og vi forspiste os alle voldsomt – så det var godt, at vi skulle ud og svinge hofterne igen ovenpå.
Lidt billeder fra dagen….
Shaz og "Tut"
2 kageborde...
2 kommentarer:
Kære Hanne
Det lyder som et sjovt arrangement. Jeg dansede også i min unge dage, før jeg fik fibromyalgi.
Men sikke da et kagebord, det er da helt vildt :-)
Knus
Malou
Kære Malou
Det var super sjovt. Det er skønt med dans - man kan overhovedet ikke være sur eller trist, når man danser:o)
Knus Hanne
Send en kommentar