søndag den 24. maj 2009

Så er jeg ved at være der...


I dag opskriften på det bedste rugbrød til dato. Jeg har nu eksperimenteret nogle gange med opskriften og nu er den ved at være, der hvor jeg holder mest af den. Godt med solsikkekerner, rugkerner og andre frø.

Opskriften passer til to 3 L’s brød:

1 kop surdej røres ud i

1 1/2 l vand (lunken)
3 store tsk. salt
500 g rugkerner
600 g solsikkekerner
150 g hørfrø
75 g sesamfrø
300 g groft rugmel
400 g hvedemel
3spsk. sirup(mørk)

Alt røres sammen og står til næste dag.

2. dag tilsættes
7-8 dl. vand (lunken)
600-800 g groft rugmel

Dette røres godt sammen. Der skal nu tage surdej fra.

Dejen kommes i smurte og sesamstrøede forme og efterhæver 4-6 timer.
Pensles med olie og bages på nederste rille ved 180 grader. til centrumtemperaturen er 98 grader.

8 kommentarer:

MissMuffin sagde ...

Uhm, det ser også rigtig lækkert ud!
Jeg tror også snart jeg skal igang med at eksperimentere med selv at bage rugbrød..

Hanne's verden sagde ...

MissMuffin - ja, hop du ud i det snart. Det er rigtigt sjovt og det smager bare noget bedre end industribrød!

Madame sagde ...

Det ser meget lækkert ud, Hanne! Udbløder du rugkernerne, eller er det ikke nødvendigt?

Varme klem!

Hanne's verden sagde ...

Kære Madame

Tak:o) De smager også super godt.
Og man kan jo bare putte de kerner i, som man synes bedst om.

Nej, jeg har ikke udblødt rugkernerne. Jeg synes ikke, at det er nødvendigt.
Knus fra Hanne

Belle Blues sagde ...

Bruger du et almindeligt stegetermometer til at måle de der ønskede 98 grader?

Jeg er nemlig tit i tvivl om, hvor lang tid jeg præcis skal give mine rugbrød. Efterhånden har jeg en god fornemmelse af det, men det kan være lidt svært at vurdere..

Hanne's verden sagde ...

Hej Belle Blues

Ja, jeg stikker bare et ganske almindeligt stegetermometer ned i midt i brødet.

Jeg tog et ud en gang, hvor jeg blev utålmodig, hvor temperaturen var 97 grader... Og den ene grad gjorde en forskel, det var ret klægt. Jeg synes, at det er super smart med termometeret.

Hilsner fra HANNE

Belle Blues sagde ...

Tak for tippet.. det må jeg prøve. Har man det så siddende i brøddet hele tiden, eller stikker man det først i til sidst?

Må indrømme at jeg faktisk aldrig har fået brugt mit stegetermometer, så er lidt hjælpeløs hvad sådan et instrument angår.. hehe

Hanne's verden sagde ...

Hej Belle Blues

Jeg bliver mere og mere glad for mit termometer. Tidligere har jeg haft en skør forestilling om, at jeg var en dårligere kok, hvis jeg brugte det hjælpemiddel...

Ja, bare i med det og så lad det være i. Mit er sådan et der bipper, når den er 3 grader fra den ønskede temperatur. Så jeg stiller den på 101 grad.

Hilsner Hanne