fredag den 22. maj 2009

Forårsruller, thai-deller og mangosalat






Her en bunke billeder fra aftensmaden i går... stadig kan jeg ikke flytte rundt på billederne, så rækkefølgen er ikke helt i top.

Egentligt var det bare en pakke svinefars og en smule oksefars og en mango, der var udgangspunktet for aftensmaden i går. Det udviklede sig langsomt, så menuen blev forårsruller med oksefars og grøntsager, thai-deller med forårsløg, koriander og andre gode thai-ingredienser og dertil en skøn mangosalat.

Forårsrullerne blev denne gang lavet med frossen forårsrulledej - og i forhold til de tørrede rispapirsdejplader - så synes jeg bedst om de frosne. De er lettere at arbejde med. Og man kan sagtens genfryse en pakke, hvis man ikke bruger dem alle på en gang.

Forårsruller

smagsneutral olie
2 tsk revet ingefær
2 tsk revet hvidløg
1 rød chili, finthakket
200 g oksefars
2 gulerødder, fintsnittet
1 løg, finthakket
1 lille gul peber, finthakket
soya, salt, peber, sukker, risvineddike/citronsaft
Svits ingefær, hvidløg og chili i olie et minutstid. Tilsæt oksekød, gulerødder og løg - svits til kødet skifter farve. Tilsæt gul peber og svits endnu et par minutter. Smag til med soya, evt. salt, peber, sukker og syre i form af enten eddike eller citronsaft.
Fold forårsrullerne - jeg brugte 2 blade forårsrulledej pr. rulle - så bliver de mere sprøde og går ikke så let i stykker, når de steger.
Jeg bager forårsrullerne i ovnen penslet med lidt olie ved 220 g varmluft til de er gyldne. Det sparer på fedt ift. friturestegning.
Server med sød chilisauce, soya og ris.

Thai-deller

400 g svinefars
1 tsk revet ingefær
2 tsk revet hvidløg
1 grøn finthakket chili
det grønne fra et bundt forårsløg, finthakket
1 stilk citrongræs, fintsnittet
½ revet løg
1 æg
salt, peber
evt. st. chili eller sambal oelek
Rør farsen med de snittede grøntsager og krydderier og steg i rigeligt smagsneutral olie.
Jeg forsøgte mig med en teknik, jeg havde set i Chings Køkken. Hvor man vender kødet i æggehvide og fint majsmel for at få en sprød overflade.... Det var ikke specielt vellykket, teknikken er nok bedre til f.eks. kyllingfilet. Så bare steg, som ved almindelige frikadeller.

Mangosalat

1 mango
6 cocktailtomater
2-3 forårsløg
1 lille rødløg
1 rød chili
1 fed hvidløg
lime
koriander (i stedet f.eks. basilikum eller persille)
lidt rapskimolie eller andet
iceberg
Skær mangoen og tomater i små tern, snit forårsløgene, hak rødløg, chili og hvidløg fint. Bland det hele sammen med limesaft og olie. Bland grofthakket koriander i. Lad gerne trække en times tid. Fordel mangoblandingen ovenpå fintsnittet iceberg lige inden servering.

God appetit:o)

6 kommentarer:

Pernille på 1. sagde ...

Hej Hanne

Hvor ser det bare lækkert ud. Jeg kom i tanke om at det er rigtig længe siden at jeg har lavet hjemmelavede forårsruller :9

Hanne du skal bare klikke/markere billedet så kan du flytte det hvorhen du vil og lave det mindre hvis det er det du vil. Du kan ikke ændre på om det kommer i midten eller til højre/venstre det skal du vælge inden at du overfører.

Knus god fredag

Hanne K's verden sagde ...

Kære Pernille

Du er bare en skat!!! Intet mindre - nu har jeg kæmpet med det i 4-5 måneder, og nu kan jeg takket være dig:o)

Det var også lækker aftensmad. Jeg elsker forårsruller.

Rigtig god fredag til dig.
Knus fra Hanne

Vibeke sagde ...

Kære Hanne
Jeg har for laaang tid siden, prøvet at forklare det med billeder, men jeg tror, Pernille fik det forklaret meget enkelt, og hovedsagen er, at du nu kan.
Din mad ser herlig ud, jeg er vild med forårsruller, især når det er med oksekød.
Knus
Vibeke

Hanne K's verden sagde ...

Kære Vibeke

Ja, jeg er klar over det... jeg er nok bare lidt fatsvag. Metoden med copy/paste virker ikke for mig her på bloggen... Men det med at trække, det virker:o) Og ja, det vigtige er, at jeg nu kan;o)

Ja, forårsruller er skønne. Mad som er "gemt" i pakker - er jeg vild med:o)
Knus fra Hanne

Anonym sagde ...

Hej Hanne.

Dine forårsruller ser super lækre ud!
Men hvor mange bliver der?

Kh Emilie

Hanne K's verden sagde ...

Hej Emilie
Tak :)
Det kan jeg ikke huske, men mon ikke der bliver ca 10 ud af den portion, hvor der er 2-3 store spsk fyld i hver rulle. Selvfølgelig alt efter, hvor store man laver dem.
Kh Hanne