Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har smagt de færdiglavede fiskepinde. Men idéen om små sprødstegte fiskestænger tiltalte mig. Denne opskrift er ikke en større videnskab, men det er velsmag og hurtig mad.
Jeg havde købt en side af en mørksej og det halve havde jeg lavet i ovnen, men det synes jeg ikke var en større succes. Derfor måtte jeg prøve noget andet med det sidste stykke.
Det vigtige er, at fisken kun skal have ca 1-1½ minut på hver side. Den skal være lysebrun og sprød udenpå, men bevare saftigheden indeni. Smagen af chilisglaze og sesamfrø gav det et asiatisk touch, som var super lækkert. Det er ikke sidste gang, jeg laver sej på denne måde.
Jeg havde ingen rasp, så jeg kørte 2 grove kiks i minihakkeren.
ca 400 g mørksej (torsk, lyssej eller lignende)
ca 1 dl rasp eller f.eks. 2-3 knuste grovkiks/knækbrød
½ dl sesamfrø
salt
ca 3 spsk chiliglaze eller chilisauce
ca ½-1 dl smagsneutral olie
Bland rasp sammen med sesamfrø og smag til med salt.
Skær sejen ud i strimler på ca 1½ cm bredde. Dyp først i chiliglaze og vend herefter i raspblandingen.
Varm olien op på en pande. Olien skal blive godt varm. (Stik f.eks. enden af en tandstikker ned i olien, når det syder omkring spiden, er den klar.)
Steg fisken ca 1½ minut pr side. Tag fisken op og læg på fedtsugende papir.
Server f.eks. med nye kartofler, nudler og en frisk salat.
Vi fik bagte rodfrugter til, men med foråret forude, er det lækkert med noget mere grønt og frisk til.
Inspirationen fik jeg fra en opskrift på TV2
lørdag den 6. april 2013
Hjemmelavede "fiskepinde" af mørksej med chili og sesam
søndag den 24. marts 2013
Green Curry - oksekød i grøn karry med nudler
Jeg er vild med at shoppe rundt i de små etniske butikker. Oftest handler jeg hos en lille thaikøbmand, som ligger i Gravene i Viborg. En lille butik, hvor man må vakle ned af skæv en stentrappe til kælderen, som er fyldt med gode sager. Friske grøntsager, krydderurter, den gode kokosmælk: Chaokohi, nudler i mange afskygninger, kondenseret mælk til god pris, karry-pastaer m.m. Samtidig er der god service og hjælp at hente, hvis man er i tvivl, om hvordan man f.eks. laver Tom Yum-suppe og andet.
Sidst jeg var dernede for at handle, købte jeg en grøn karrypasta. Og det var med udgangspunkt i denne, jeg lavede aftensmad i går. Det blev ret vellykket ... Nogen kaldte hver bid en oplevelse med overraskelser i form af blød/sød banan, knas fra nødder, cremet sauce osv. Store ord fra en jyde - så måltidet var godkendt. ;o)
Green Curry med oksekød
1-2 spsk smagsneutral olie
1-2 spsk green curry/grøn karrypasta
1 spsk friskrevet ingefær
1 fed fintrevet hvidløg
½ rød chili uden kerner
500 g hakket oksekød
evt. ekstra karrypulver
2 rødløg i strimler
1 squash i strimler
3 røde snackpebre i strimler
1 dåse kokosmælk
1 limefrugt
1 appelsin
salt eller fiskesauce
ca 1 tsk sukker
et bundt frisk koriander
banan
peanuts
brede Udonnudler eller lignende
Varm en wok eller stor gryde op, hæld olie på og rist karrypasta, ingefær, hvidløg og chili et minutstid under omrøring. Tilsæt evt ekstra olie, hvis det bider for meget fast i bunden af gryden. Tilsæt herefter oksekødet lidt efter lidt og brun det. Krydr med lidt salt og smag, om karrystyrken er passende - ellers tilsæt evt lidt mere karrypasta eller karrypulver.
Tilsæt nu rødløg, squash og svits til løgene falder lidt sammen. Hæld kokosmælk på og saft fra lime og appelsin, sukker og salt. Lad gryden småsimre 5 minutter. Tilsæt strimlet peberfrugt og stilkene fra korianderen. Lad simre yderligere nogle minutter. Peberfrugten skal bevare sprødhed. Smag til med salt, sukker og syre.
Server med nudler og drys rundhåndet med koriander, banan og peanuts. Server en limebåd til, så den enkelte selv kan justere med syrlighed.
Note: En meget vellykket thai-ret. Den grønne karrypasta er god! Og balancen imellem stærkt, sødt, syrligt, salt og bittert - samt banan, nødder og kokosmælk er skøn!
Sidst jeg var dernede for at handle, købte jeg en grøn karrypasta. Og det var med udgangspunkt i denne, jeg lavede aftensmad i går. Det blev ret vellykket ... Nogen kaldte hver bid en oplevelse med overraskelser i form af blød/sød banan, knas fra nødder, cremet sauce osv. Store ord fra en jyde - så måltidet var godkendt. ;o)
Green Curry med oksekød
1-2 spsk smagsneutral olie
1-2 spsk green curry/grøn karrypasta
1 spsk friskrevet ingefær
1 fed fintrevet hvidløg
½ rød chili uden kerner
500 g hakket oksekød
evt. ekstra karrypulver
2 rødløg i strimler
1 squash i strimler
3 røde snackpebre i strimler
1 dåse kokosmælk
1 limefrugt
1 appelsin
salt eller fiskesauce
ca 1 tsk sukker
et bundt frisk koriander
banan
peanuts
brede Udonnudler eller lignende
Varm en wok eller stor gryde op, hæld olie på og rist karrypasta, ingefær, hvidløg og chili et minutstid under omrøring. Tilsæt evt ekstra olie, hvis det bider for meget fast i bunden af gryden. Tilsæt herefter oksekødet lidt efter lidt og brun det. Krydr med lidt salt og smag, om karrystyrken er passende - ellers tilsæt evt lidt mere karrypasta eller karrypulver.
Tilsæt nu rødløg, squash og svits til løgene falder lidt sammen. Hæld kokosmælk på og saft fra lime og appelsin, sukker og salt. Lad gryden småsimre 5 minutter. Tilsæt strimlet peberfrugt og stilkene fra korianderen. Lad simre yderligere nogle minutter. Peberfrugten skal bevare sprødhed. Smag til med salt, sukker og syre.
Server med nudler og drys rundhåndet med koriander, banan og peanuts. Server en limebåd til, så den enkelte selv kan justere med syrlighed.
Note: En meget vellykket thai-ret. Den grønne karrypasta er god! Og balancen imellem stærkt, sødt, syrligt, salt og bittert - samt banan, nødder og kokosmælk er skøn!
søndag den 10. marts 2013
Carpaccio ... Såre simpelt/ubeskriveligt lækkert
Carpaccio kræver næsten ingen opskrift og beskrivelse ... men jeg har lige genopdaget retten efter mange år, hvor jeg ikke har skænket den en tanke. Jeg er begejstret!! Det er hurtigt at lave, det ligger let i maven og smager vidunderligt!!!
Jeg købte en af de pakker, som sælges i mange supermarkeder. Næste gang vil jeg gå til slagteren - og der kommer ikke til at gå lang tid! Jeg kasserede den ost, som lå i en lille pose, da det så temmeligt gråt og trist ud - og jeg havde lige købt et lækkert stykke økologisk Vesterhavsost hos ostehandleren, som jeg i stedet brugte.
Det møre kød, skarphed fra rucola, sprød salat, nøddesmag fra sprøde pinjekerner og Vesterhavsost, fedme fra olivenolie og ost, syrlig balsamico - det hele spiller bare så godt sammen og går op i en højere enhed, hvad smag og tekstur angår. Her er det virkelig på sin plads at bruge gode råvarer: olivenolie, flagesalt, ost, balsamico.
1 pakke carpaccio
et par håndfulde spæde salatblade (fx. rød mangold, rucola, spinat)
et par spsk pinjekerner
Vesterhavsost, Prima Donna eller Parmesan
1 spsk olivenolie
½ spsk god balsamico
Maldon havsalt
Friskkværnet peber
Rist pinjekernerne over ikke al for høj varme, de skal blot tage en smule farve. Lad dem køle helt af.
Skyl og slyng salatbladene.
Pisk olivenolie og balsamico sammen og smag til med havsalt og peber.
Fordel carpaccio ud på en tallerken. Læg en bunke salatblade på midten. Drys de ristede pinjekerner ud over tallerkenen, høvl nogle tynde flager ost og drys over. Dryp dressingen ud over.
NYD!!!!
onsdag den 20. februar 2013
Sennepskrydret laks, ovngrønt og kartoffelbåde
I nogle perioder bliver det til mange dage med "hurtigmad" og gamle travere - sådan en periode har vi været inde i. Pludselig bliver man led og ked af det og lysten melder sig til noget ordentligt mad. På jysk forstås: kartofler, kød/fisk, grøntsager og sovs! Sådan en lyst kom over mig i dag. Og det var et himmelsk måltid - lige hvad vi trængt til! Velsmagende, farverig og nærende.
En hel lakseside smurt med en sennepskrydret flødeost, stegte kartoffelbåde, krydrede ovngrøntsager og en kold bearnaise-inspireret dressing.
Alt skal i ovnen - så jeg brugte varmluft 190 grader, og havde 3 lag i ovnen - og byttede lidt rundt på tingene undervejs og skruede op for grillen til sidst, så alle 3 fade fik noget farve.
Sennepskrydret laks
1 hel lakseside
150 g flødeost naturel
1 spsk grov sennep
1 tsk tørret estragon
½ tsk estragonsalt eller havsalt
1 pk god bacon i skiver (f.eks. hanegals, som er lufttørret)
Rør flødeost sammen med sennep, estragon og salt godt sammen og smag til.
Smør flødeosten ud over laksen og dæk med baconskiver.
Bages i ca 25-30 minutter - og evt. grill de sidste par minutter. Pas på med at give fisken for meget, da den bliver tør og kedelig.
Ovngrønt
ca 3 spsk olivenolie
1 tsk agavesirup
½ lime, saften
1 fed revet hvidløg
et nip chiliflager
havsalt
1 porre
1 stort rødløg
2 store gulerødder
1 lille squash
1 stor rød peberfrugt
Alt blandes sammen, hældes i et fad og bages ca. 40 min ved 190 grader.
Note: Man kan bruge de grøntsager, som man synes op.
Dressing
1½ dl creme fraiche
2 spsk god mayonaise (f.eks. Hellmanns)
ca 1 tsk bearnaiseessens eller hvidvinseddike
½ tsk estragonsalt eller havsalt
1 tsk tørret estragon - eller frisk
lidt friskkværnet peber
Røres sammen og smages til.
mandag den 11. februar 2013
Gaver fra Urtekram --- Livet er meget mere ...
For efterhånden nogle uger siden modtog jeg en kasse fra Urtekram med skønne økologiske produkter - olier, krydderier, pasta, salt, peber og rosiner.
.
Urtekram har indgået et spændende samarbejde med Umahro Cadogan, som er kok og ernæringsekspert.
Umahro har udarbejdet en række opskrifter med fokus på: Livet er meget mere ... og har udgangspunkt i mad, som er nemt, sundt og spændende.
Jeg har været i tidsnød, men jeg skal inden længe have kigget på opskrifterne og særligt er der en spændende dressing, som skal prøves af. Indtil da vil jeg blot sige tak til Urtekram!
.
Urtekram har indgået et spændende samarbejde med Umahro Cadogan, som er kok og ernæringsekspert.
Umahro har udarbejdet en række opskrifter med fokus på: Livet er meget mere ... og har udgangspunkt i mad, som er nemt, sundt og spændende.
Jeg har været i tidsnød, men jeg skal inden længe have kigget på opskrifterne og særligt er der en spændende dressing, som skal prøves af. Indtil da vil jeg blot sige tak til Urtekram!
lørdag den 2. februar 2013
Bud på Nordens bedste kødsauce - Bolognese a la Hanne K med rådyr
Lige nu er der gang i Heinz' Kødsaucekamp på Facebook. Her kan man give sit bud på Nordens bedste kødsauce.
Jeg fik leveret en fin kurv fra Heinz for et par uger siden, som indeholdt ingredienserne til sidste års vindersauce. Gode råvarer pakket i cellofan ... ja, for en foodie er det jo næsten bedre end røde roser!
Jeg har de sidste uger gået og skrevet tanker ned, i forhold til, hvad der for mig kunne være i nordens bedste kødsauce. Jeg fandt det oplagt at tage udgangspunkt i rådyr - som er vældigt nordisk og som vi har rigeligt af i fryseren. Jeg valgte at hakke noget rådyrlammekølle og skære boven i små tern. Dette for at give saucen lidt ekstra struktur - og en mulighed for at fremhæve smagen af vildt.
ca 1/4 knoldselleri
1 persillerod
1 gulerod
1 løg
150 g god bacon
2-3 spsk olivenolie
1 spsk smør
200 g rådyrlammebov, i små tern (kan udelades)
500 g hakket rålammekølle
havsalt
2 fed hvidløg
4 friske salvieblade
1 kvist rosmarin
en lille buket frisk timian
5 enebær, knust
3 dl rødvin
1 lille dåse tomatpuré
1 dåse flåede tomater
ca 4 dl vildtfond eller boullion
ca ½ dl Heinz Ketchup
et nip sukker
Balsamicoeddike eller anden syre
havsalt, friskkværnet peber
Et godt drys friskrevet parmesan eller lignende ost
Hak knoldselleri, persillerod, gulerod og løg fint og skær bacon i små tern. Svits grøntsager og bacon i 1-2 spsk olie i ca. 10 min. Tag grøntsagerne op af gryden. Smelt smør sammen med en smule olivenolie. Brun først tern af rådyrbov og tilsæt herefter det hakkede kød lidt af gangen. Drys kødet med havsalt undervejs.
Hæld grøntsagerne tilbage i gryden sammen med knust hvidløg, knust enebær og hakkede krydderurter og lad det hele svitse et par minutter.
Hæld rødvinen på og lad den koge ind til ca. det halve. Tilsæt herefter tomatpuré og flåede tomater, som også svitser med et par minutter, før fonden hældes ved. Tilsæt ketchup, en smule balsamico og et nip supper. Lad nu saucen småsimre mindst 2 timer.
Smag til med friskkværnet peber, havsalt, sukker og balsamico.
Server med spaghetti og friskrevet ost.
Note:
En intens kødsauce med kraftig vildt smag. Jeg var faktisk forundret over, at rådyrlammet smagte så kraftigt. Det kan godt være, at jeg ikke vinder konkurrencen, men saucen fik toppoint herhjemme :)
Man kan sagtens følge opskriften og skifte kødet ud med oksekød. Det giver dog en lækker struktur til retten, at noget af kødet er skåret i små tern i stedet for at det hele er hakket.
fredag den 25. januar 2013
Hanne K's mexicanske chili med kyllingelår og bønner
Jeg har rigtigt fået gang i gåturene. Og det er godt på flere områder - både for motionen, men også for kreativiteten. Det er ofte på gåture, jeg får kreeret aftenens måltid. Sådan var det også med denne mexikanske kyllingeret.
Jeg havde købt 4 ferske hanekyllinger, som jeg fik pateret - brysterne kom i fryseren til senere aftensmåltider, skroget ligeså til en stor grydefuld fond og lårene brev brugt til denne mexicansk inspirerede simreret.
8 hele kyllingelår
salt
olivenolie
3 store løg, hakket
1 pk god bacon, f.eks. fra Hanegal - god bacon!!
1 stor rød peberfrugt, i små tern
4 store fed knust hvidløg
2 tsk spidskommen
2 tsk Plums chilikrydderi (eller en blanding af koriander, chilipulver, røget paprika m.m.)
1 ds konc. tomatpuré
2 dåser øko tomater, hakkede eller flåede
2-3 dl rødvin
2 store spsk Plums chilisauce (eller chilipulver, flager, friske chilier efter smag)
3-4 dl kyllingfond eller lignende
evt. 1-2 tsk Worchestershire sauce
1 spsk kakao
1-4 tsk mørk agavesirup (eller mørk sukker, rørsukker eller lignende)
1 lime, saften
salt
3 dåser kidneybønner
ca 10-15 g mørk chokolade, gerne 70-85% kakao
Skindet fjernes på kyllingelårene, da det alligevel vil blive blødt og kedeligt. Lårene krydres med et godt drys havsalt. En stor stegegryde varmes godt op og olie hældes i. Brun lårene godt ved høj varme - 3-4 stk af gangen. Tag lårene op og stil til side.
Hæld en evt lidt mere olivenolie i gryden og brun løg og bacon, skåret i mindre stykker. Når løgene er ved at være møre tilsættes knust hvidløg, hakket peberfrugt, spidskommen og chilikrydderi, som svitses med et nogle minutter, så krydderiernes smag udvikles.
Rist konc. tomatpuré 1 minuts tid og dernæst tomaterne. Tilsæt rødvin, chilisauce, kyllingefond, evt. worchestershiresauce, kakao, agavesirup, lime og salt. Hold lidt igen med agavesirup og lime - og smag til.
Sæt låg på gryden - eller hæld det hele over i en stegeso. Sæt i en 140 grader varm ovn og lad retten småsimre 1½-2 timer. Tag gryden/stegesoen ud, tilsæt kidneybønner og lad gryden snurre ca. 15 minutter på komfuret (eller hvis du bruger en stegeso, sæt den ind i ovnen i yderligere 15 minutter). Sluk for varmen og rør chokoladen ud i saucen. Smag senere retten til med salt, agavesirup og lime.
Server med en grov avocadodip lavet af 2 avocadoer, 10 San Marzano tomater skåret i små tern, limesaft, salt og ½ finthakket rødløg.
Retten i sig selv er nærende, sund og mættende med kødet, bønnerne og grøntsagerne. Men vil man gerne have lidt ekstra tilbehør kan ris, perlebyg eller groft brød fint serveres til.
Note: Jeg er vild med mexikansk mad. Chili con carne er altid et hit hos os - og denne kyllingeret er en god konkurrent til netop Chili Con Carnen. Jeg vil anbefale, at man bruger kyllingelår, da kødet på lårene er langt mere saftige end brystkød og kan tåle at simre i et par timer, hvor krydderierne udvikler sig og kommer til sin ret. Chokoladen afrunder retten perfekt med en dyb, krydret smag.
Jeg lavede i dag en stor portion chilisauce, som jeg nu har frosset i små bøtter. Chilisaucen er fantastisk til chiliretter! Jeg er helt tosset med de store, skønne chilier, som man kan købe blandt andet hos Chilihouse og i Camilla Plums netbutik.
Abonner på:
Opslag (Atom)