onsdag den 29. juni 2011

Kokosyoghurtis

Så fik jeg lavet en kokosis, som ligger lige til mine smagsløs. Ikke for sød, men alligevel med god kokossmag, frisk, let og UDEN iskrystaller. Isen er lavet på yoghurt, hvilket Piskeriset foreslog som løsning til iskrystalproblemet. Den kunne godt gå hen og blive ret vanedannende. Jeg har allerede lavet 3 portioner ... med lidt forskellige typer yoghurt. Både med en blanding af den fede græske yoghurt, letmælksyoghurt og sødmælks. Jeg synes bedst om versionen lavet på sødmælksyoghurt.

3 dl sødmælksyoghurt
100 rørsukker
et lille nip salt (giver en dybde i den søde smag - og giver ikke en salt smag til isen)
1 dåse kokosmælk (IKKE light)
Pisk sukker, salt og yoghurt sammen, så sukkeret opløses. Tilsæt herefter kokosmælk og pisk hurtigt sammen.
Smid i ismaskinen ... og kør til isen har den rette konsistens! Hvis der skal laves ispinde, skal massen ikke være helt så fast, da det så er lettere at få isen i formene.

Nemt, nemt - få ingredienser og is på under ½ time.

Når isen har været i fryseren i længere tid, er det nødvendigt, at den står og tør ca. 20 minutter.
Eller man kan fryse dem i små ispinde ... og så kan man spise med det samme!! Jeg er tilhænger af den sidste løsning, da min tålmodighed absolut er lille, når først jeg trænger til is!!




14 kommentarer:

Signe sagde ...

Sikke nogle fine forme - hvor har du købt dem?
Mmmm, elsker kokosis!

Hanne K's verden sagde ...

@Signe - ja, de er ret fine og nemme at få ud af formen.
Jeg fandt dem hos Kop & Kande i Viborg til 29 kr for en form til 6 stk.
Jeg vidste ikke, at jeg elskede det ... men det gør jeg ;)

Anonym sagde ...

Uuuhhjjj Den skal prøves. Hvor lyder det dog vildt lækkert. Fine is pinde :-)

Piskeriset sagde ...

Årh men altså - det lyder skønt! Og dejligt at du kunne bruge tippet :-)

Hanne K's verden sagde ...

@Vibeke - det skulle du gøre. Ja, de pinde er fine. Måske man skulle købe en pakke eller to mere ;)

Hanne K's verden sagde ...

@Piske - ja, tak for idéen. Virkelig en lækkerbisken!

KageMor sagde ...

Lyder som en rigtig lækker sommeris.

Hanne K's verden sagde ...

@KageMor - det er lige præcis, hvad det er :)

C'est La Vie By G. sagde ...

Kan man mon lave den, selv om man ingen ismaskine har? Men i stedet bare rører i den af og til?

/Gitte

Hanne K's verden sagde ...

@Gitte - ja, det er jeg helt sikker på, at man kan. Sikkert en god idé lige at røre rundt af og til.
Og ønsker man at lave ispinde, kan man jo efter at have rørt nogle gange hælde massen på formene :)
God fornøjelse.

Anonym sagde ...

Jeg har nu prøvet din is og waw den er lækker. Jeg har lavet et indlæg og linket til din blog. Håber det er ok :-)

Hanne K's verden sagde ...

@Vibeke - skønt at høre. Og tusind tak for linket, det gør mig kun glad. :)

totaltikage sagde ...

mums det skal vi da prøve at lave i weekenden...
Har du nogenside prøvet at lave hyldeblomstis (sorbet) og i så fald har du en god opskrift ?

Hanne K's verden sagde ...

@totaltikage - glæd dig, det smager SÅ godt.
Nej, har endnu ikke prøvet at lave hyldeblomstsorbet, så kan desværre ikke hjælpe med en opskrift.
Men har set at Signe har lavet denne opskrift: http://signesmad.dk/hyldeblomstsorbet/dessert/