tirsdag den 21. juni 2011

9 retters frokost - Nationscup

Det har været en begivenhedsrig dag ved den venskabelige kokkekonkurrence Nationscup U21 for unge kokke. Det var med sommerfugle i maven jeg lukkede skærmen ned på job, flexede ud for at være gæstedommer ved F.O.O.D og Region Midtjyllands U21-arrangement.

Det havde jeg nu ikke grund til at have, men tanken om at skulle op til en hel flok ukendte personer, som jeg ikke anede hvilken baggrund kom med, tog lidt pusten fra mig.

Jeg blev taget godt imod af Pelle Andersen og Sonja Poulsen, begge fra F.O.O.D. Palle tog straks en flok af de ankomne gæstedommerne med ned i køkkenerne, hvor deltagerne i konkurrencen var i fuld gang med kreere deres menuer.
 Billeder fra det danske holds køkken...
 

Vi fik en briefing af den meget karismatiske og engagerede konferencier Nicolai Tram. Michael Larsen fra Svineriet fortalte lidt om, hvordan man bedømmer retterne ud fra kriterierne SMAG - TEKNIK - DET VISUELLE.

Konkurrencen foregik på den måde, at de 5 officielle dommere (Eric Vincent - fransk køkkenchef på Tire Bouchon i København, Kalle Bergmann -madskribent og bag bloggen Honest Cooking, Maria Forcada - spansk madskribent, Michael Larsen - Svineriet i Aarhus, Tara Steven - engelsk madskribent) alle fik de 3 retter portionsanrettet. Gæstedommerne fik forret og dessert portionsanrettet og hovedretten blev serveret fra fad. Dette da, det er atypisk i en kokkekonkurrence, at der skal laves hele 35 kuverter og da deltagerne er unge kokkeelever.

Nationscup foregår over 3 dage - og der er på alle 3 dage udvalgt en råvarekurv, hvor holdene skal bruge nogle bestemte varer. Der var stor ros til den lokale råvarekvalitet. Dette var rigtigt skønt at høre, da de danske forbrugere ofte udråbes til ikke at have nogen kvalitetssans ... gode lokale råvare må jo da betyde, at der findes nogle kritiske og bevidste forbrugere her i Midtjylland!

I dag indeholdt kurven:
Makrel
Kalvefilet
Kalvebrisler
Spidskål
Friske jordbær
Økologisk piskefløde

Dommerne var på plads og tiden nærmede sig første servering...
 

 

 
De engelske kokke kæmper her med at få forretten klar til tiden. De er nogle minutter for sent på den. Samtidig er der gået noget galt i kommunikationen. De har forstået det sådan, at det kun var hovedretten, der skulle serveres for både officielle dommere og gæstedommere. Det betød, at vi gæstedommere blev "snydt" for den første ret.
 
Og man kunne for en gang skyld sidde og tage billeder, uden det vækkede opsigt ...
Billeder af retterne kommer i et andet blogindlæg .. Anretningerne,som de officielle dommere fik, kan ses på Kalle Bergmanns blog Honest Cooking her.

4 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Det er ret interessant at høre om. Kunne du finde på at tage med til et lignende arrangement igen?

Hanne K's verden sagde ...

@Piske - ja, det kunne jeg helt sikkert, hvis jeg fik muligheden.
Virkelig en god og anderledes dag.

Malou Klidmoster sagde ...

Kære Hanne

Uh, det ser godt ud. Er glad for at du fik en god oplevelse ud af det :-)

Glæder mig også til jeg skal være gæstedommer ved finalen på lørdag.

Knus
Malou

Hanne K's verden sagde ...

Kære Malou
Det var bare en super oplevelse.

Du kan roligt glæde dig! Mon ikke også nogle af deres begynderfejl, så er udryddet. Så som, at der ingen forret var fra det engelske hold ;)

Glæder mig til at læse om din oplevelse efter på lørdag.
Knus Hanne