Jeg er noget bagud med at blogge. Så må vist lige tage mig lidt sammen!
I går havde vi vores familier til fælles fødselsdagsfrokost. En del af retterne har jeg tidligere blogget, men lidt nyt var der også imellem.
Jeg starter bagfra med kagerne.
Vi fik en dejlig lagkage med mørke lagkagebunde efter denne opskrift. De kan virkelig anbefales. Det er vigtigt at æggene piskes grundigt og at massen bliver stor, fyldig, lys og cremet. Der er ingen bagepulver i, derfor er det æggene, som skal give bundene fylde.
Limemoussen er efter denne opskrift. Jeg synes i første omgang, at moussen var lidt til den syrlige side. Men lagt sammen med de søde bunde, gik det op i en højere enhed og smagte super godt.
Pyntningen fik jeg idéen til her - fra kageguruen over dem alle.
Så der er snuppet lidt her og der for at få lavet kagen.
Igen lavede jeg en kiksekage – det er virkelig kræs. Gæsterne var også ret tilfredse med den og det samme var mine kollegaer, som nød godt af resterne fra både den og lagkagen i dag.
En kiksekage bringer nostalgien op i de fleste.
Denne gang tilføjede jeg 2 spsk Grand Marnier – det gjorde den ikke dårligere.
Kiksekage
150 g smør
300 g mørk chokolade (gerne halvdelen 55% kakao, halvdelen 70% kakao)
1 dl flormelis
2 past. Æggeblommer
2 spsk Grand Marnier
20 firkantede vaniliekiks
Smelt smørret og tag gryden af varmen. Hak chokoladen i små stykker og rør dem ud i smørret til det er smeltet. Rør flormelis, æggeblommer og Grand Marnier i den lune chokoladeblanding - jeg piskede godt til for at få en fin blank creme uden klumper.
For en lille smal form - f.eks. en lille sandkageform - med plastfilm.Fordel et tyndt lag chokolade i bunden af formen. Læg et lag kiks, derefter chokolade og igen kiks. Fortsæt og slut af med et lag chokolade. Stil kagen tildækket i køleskabet til næste dag.
Den skæres bedst, hvis den har været ude af køleskabet en halvtimes tid inden servering.Intens, intens chokoladeoplevelse og super nem at lave.
14 kommentarer:
Har du ikke en potteplante, som kan date en af mine? For jeg vil også med til dine familiefødselsdage, når der er så lækre kager! :-D
Mmmm!!
UHM, hvor lyder dne lagkage mega lækker og sikke fin den er!
Kiksekage og rød sodavend ville også være fint i min mave, jeg elsker kiksekage:)
Piskeris, ;-D JO, mon ikke ... der er en Novemberkactus, som godt kunne bruge lidt selskab;o)
God idé - for jeg kan jo kun sige én ting til dig: I lige måde.
Miss Muffin - rød sodanvand??? Det lyder alternativt. Jeg har lige spist en rest, men fik kold mælk til, det var ikke dårligt.
Tak - det blev nu noget skævt det mønster. På den anden side, så er spindelvæv vel heller aldrig symmetriske og ensartede;-)
Ih altså, man skulle da være et skarn, hvis man ikke havde lyst til at smage!
Det ser sørme godt ud, og den limemousse lyder interessant.
Knus
Vibeke
Øj det ser lækkert ud. Og den der kikse kage... mums. Jeg tror ikke jeg har fået kikse kage i ca 25 år (yikes) mon ikke det er på tide at jeg laver en -s- Tak for inspiration
Uhm. Endnu en opskrift fra din hånd som jeg bare MÅ prøve. Mange tak for det.
Nam nam, jeg har lyst til kiksekage nu. Tak Hanne :)
Hej Vibeke
Den limemousse var virkelig dejlig - især sammen med de søde lagkagebunde. Det gjorde at kagen var godt afstemt i forholdet sødt/syrligt.
Knus Hanne
Hej Vibeke
Skynd dig at lave en kiksekage - det tager kun et splitsekund og smager himmelsk godt.
Selv tak:)
Hej Nadia
Selv tak - skønt med gode idéer og inspiration:o)
Hej Anne
Selv tak - skønt med kiksekage. Og det tager bare ingen tid at fremtrylle sådan en lækkerbisken. :o)
Kære Hanne
Wow, jeg havde helt glemt at kiksekage eksisterede. Den er det er meget smukt eksemplar :-)
Knus
Malou
Kære Malou
Jeg havde også helt glemt kiksekage indtil her i sommer, hvor jeg for første gang selv lavede en.
Og det er godt nok en overset kage - for det smager da forrygende og er såre simpelt at bakse sammen.
Knus Hanne
Send en kommentar