lørdag den 21. november 2009

Tortillas med chili con carne

Stærk kaffe og chokolade
Chili con carnen var mere rød/brun end billedet viser....


Tortillas med chili con carne

500 g oksebov
2 løg
olivenolie
3 fed hvidløg
2 røde chilier
1 grøn chili
2 tsk spidskommen
2 dl rødvin
300 g tomater uden skind
1-2 spsk ketchup - HEINZ
1 kop stærk kaffe
lidt vand
½ plade mørk 70 % chokolade
salt, sukker
hvide eller brune bønner

tortillas
2 dl revet cheddar
1 dl creme fraiche

Skær kødet i strimler og fjern fedt, sener og andre urenheder.
Skær løg i tern og svits i olie til de er møre. Tag op af gryden. Svits nu kødet af 2-3 gange for at undgå, at det koger, krydr med salt. Hæld løgene tilbage i gryden og tilsæt chili, spidskommen og hvidløg – svits yderligere et par minutter. Hæld rødvin ved samt tomater, lidt vand og ketchup.

Tilsæt efter 1 times tid kaffe, chokolade – disse 2 ingredienser giver virkelig retten et spark af smag. Lad simre endnu 1-2 timer. Det, der skal opnås er, at kødet bliver så mørt, at det nærmest trævler.
Den sidste ½ time koges bønnerne med.

Smag til med salt, sukker, evt. mere spidskommen og evt. mere chili.

Fold tortillas med et par skefulde kødfyld, 1 spsk cremefraiche og et drys ost. Læg på en bradepande og drys lidt mere ost på toppen.

I ovnen ca. 20 minutter ved 220 grader til overfladen er gylden.

Server med guacemole, cremefraiche og salat.

7 kommentarer:

MissMuffin sagde ...

Uhm, det lyder rigtig lækkert!

Hanne's verden sagde ...

Miss Muffin, og det var det! :o)

Vibeke sagde ...

Kære Hanne
Det er da sådan en ret hvor duften breder sig, og man bliver fristet, og må smage ret mange gange:)
Knus
Vibeke

Hanne's verden sagde ...

Kære Vibeke
Lige præcis:o)
Knus Hanne

CHLOE ULIKE sagde ...

Hej Hanne det lyder som en dejlig opskrift.. hvor mange personer er opskriften tilegnet ?

CHLOE ULIKE sagde ...

Hej Hanne det lyder som en dejlig opskrift.. hvor mange personer er opskriften tilegnet ?

Hanne K's verden sagde ...

@Chloe
Nok ca 6 personer, vil jeg mene :)