Når det skal være nemt, bliver det tit en pastaret.
I dag en super simpel ret med kun en smule kød - men masser af smag og super god pasta.
Jeg tror på, at hvis man bruger en super god pasta, så behøver man ikke så meget sauce.
Jeg er vild med De Cecco pasta - super kvalitet! Man kan virkelig smage forskel på de billige pastatyper og den gode. Prisen er selvfølgelig også en anden, men...
Denne ret er ikke så sund, men dejlig "trøstemad" på en kold dag.
Opskrift:
ca 80 g Papadelle eller linguine pasta pr. person
Sauce:
1 spsk smør
50 g bacon
2 skalotteløg
200 g oksefars
100 g champignon½ rød chili
½ fed hvidløg
½ tsk karry
1/4 tsk timian
1 spsk balsamico eddike eller ½ dl rødvin
1 spsk ketchup
½ dl fløde
salt, peber, lys balsamico
evt. et nip sukker
Svits fintsnittet skalotte og strimlet bacon i smør til løgene er klare.
Tilsæt oksefars, svits til det er brunet. Svits champignon nogle minutter sammen med kødet - tilsæt også finthakket chili, hvidløg, timian.
Balsamicoeddike eller rødvin hældes på for at koge panden lidt af og alkoholen skal lige fordampe.
Tilsæt dernæst ketchup, fløde, salt og peber. Lad simre 5-10 minutter og smag til med eddike, salt, peber og evt. et nip sukker.
Rør pastaen i saucen og tilsæt en smule af kogevandet fra pastaen - det er med til at give lidt sauce.
Tips:
Kogevandet fra pastaen er altid god at blande i saucen - det jævner en smule pga. stivelsen i vandet.
God appetit:o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar