onsdag den 28. januar 2009

Bruschetta med tomat






Igen i dag blev det til Lasagne. Jeg havde en rest af den godt lagrede Klovborg tilbage... så lå valget jo lige for;o)

Dertil tomatbruschetta, som også altid er et hit. Både som antipasti, som forret eller som tilbehør til en pastaret eller andet.

Opskrift:

Godt italiensk brød - f.eks ciabatta
Cherrytomater eller andre søde tomater
1-2 fed hvidløg
frisk mozarella
1 bundt frisk basilikum
olivenolie
salt, peber

Halver tomaterne og giv dem et tryk, så du fjerner de fleste af kernerne. Dette for at undgå at brødet bliver for vådt.
Hak tomater, hvidløg og frisk mozarella. Giv evt. tomaterne et drys sukker, hvis det er i vintersæsonen for at give lidt sødme til de vinterkedelige tomater.
Bland det hele sammen med fintstrimlet basilikum, en smule olie.

Fordel på skiveskåret brød og drys med god havsalt og et drys friskkværnet peber.

Gratiner i ovnen indtil osten smelter og bliver let gylden.

Velbekomme:o)

Ingen kommentarer: