I går var en dejlig dag. Camilla Plum siger i sit program, at man bliver et lidt lykkeligere menneske af at spise dette måltid. Det giver jeg hende fuldt ud ret i, men også af at lave måltidet. Det har været den bedste lørdag længe. Der er noget rensende, rekreativt over at hygge i køkkenet en hel dag.
Den samlede menu:
(der vil i løbet af dagen komme links til de forskellige retter herunder)
Langtidsstegt chilikylling
Når alle de forskellige elementer er færdige, er det blot at samle sig en lille blød taco eller tortilla. Og det er en bid af himlen!
Det ser ikke ud af meget med sådan en lille pandekage med lidt fyld. Mange vil nok lade sig forskrække af, at dette måltid tager så lang tid at lave. Det er jo heller ikke koncentreret køkkentid. Nogle af tingene passer sig selv og kræver blot, at man af og til snurrer lidt rundt i gryden, holder øje med stegetermometeret m.m. Det lønner sig i dybe smagsnuancer, mørt og saftigt kød og glæde! Man bør unde sig en gang imellem at lave et sådan måltid.
Når jeg - forhåbentligt snart - bliver ejer af en tortillapresse, så vil jeg selv lave skønne, bløde og mindre tacos. Har fundet en opskrift hos Kim, som skal afprøves.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar