søndag den 17. oktober 2010

Pastatærte a la tøm køleskabet


Piskeris har en Give away, hvor man for at komme med i puljen af mulige vindere, skal komme med tips til, hvordan man kan rydde køleskabet.

I dag kiggede jeg dybt i køleskabets skuffer og lavede denne tøm-køleskabet-pasta-tærte. Jeg måtte dog også en tur i fryseren, hvor jeg havde nogle kyllingerester. Drivhuset blev rippet for nogle af de sidste tomater .. frygteligt, at det snart er helt slut. De er søde og helt fantastiske nu.

Pastatærte
ca 200 g pasta

Fyld:
rapsolie
1 rødløg
1 gul snackpeber
1 porre
1 fed hvidløg
3 friske salvieblade
½ tsk tørret timian
ca. 300 g kyllingekød
ca 1 dl Feta i små tern
10 små tomater

Æggeblanding
3 store æg
1½ dl creme fraiche
1 dl mælk
½ dl revet Prima Donna ost
cayennepeber
salt
friskkværnet sort peber
et par spsk finthakket persille

Kog pastaen og fordel i et smurt fad...
Snit løg, snackpeber og porre...
Svits først rødløg og snackpeber i olie sammen med lidt tørret timian. Svits ca. 5 minutter...
 Tilsæt så porre, hvidløg, kyllingekød og salvie. Svits yderligere 5 minutter ved ikke alt for høj varme... 

Fordel grøntsags- og kyllingeblandingen over pastaen. Fordel også Fetatern og tomater... 
 Pisk æg, creme fraiche, mælk, persille, Prima Donna, cayenne, salt og peber sammen...
Fordel æggeblandingen over fyldet. Bag ved 200 grader i ca. ½ time...

Server med en tomatsalat og en skefuld creme fraiche...

12 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Glimragende restemad! Jeg har flere gange lavet en 'blandet landhandel' af pasta og grøntsager i et fad - gerne med ost over - men det med æggeblandingen havde jeg ikke tænkt på...

Hanne K's verden sagde ...

@Piske, ja - absolut en god måde at udnytte rester på.

Anne sagde ...

Mums det ser godt ud. Godt man ind imellem har nogle rester der skal bruges. Det kan der komme mange gode ting ud af.

Den positive vejleder sagde ...

Kære Hanne,
Smukt "Coverbillede" med de røde og grønne pangfarver! Og sikke en dejlig ret; helt nyt for mig - jeg har aldrig prøvet at lave pastatærte... smart måde at tømme køleskabet på! (havde ikke set Piskeris' give away, det skal jeg da lige se på!)
Kh. Eva

Hanne K's verden sagde ...

Hej Anne
Ja, det er ikke så dårligt, hvad man lige kan få ud af de forhåndenværende ting ... i hvert fald hvis man er i humør til det ;)

Hanne K's verden sagde ...

Kære Eva
Jeg elsker at tage billeder af tomater;) Jeg kan slet, slet ikke lade være. "Mine små børn" fra drivhuset ... som nu næsten er slut.
Skynd dig at kigge Piskes give away! Hun plejer at have nogle gode ting i posen:)
Kh Hanne

Mad skal der til sagde ...

Umm det ser bare SÅ lækkert ud !!!!

Hyggehygge
Marianne

Hanne K's verden sagde ...

@Marianne, Tak - og så var det super nemt :)

foodfanatic sagde ...

Søde Hanne
Ord kan ikke beskrive, hvor fantastiske de tomater ser ud. Jeg er SÅ misundelig på dit drivhus. Var det ikke fordi, at det er over midnat og cirka 0 grader udenfor her i Dublin, ville jeg straks gå i gang med at bygge et på altanen. Forhåbentlig er jeg kommet på bedre tanker, når morgendagen kommer :)
Kh Nadia

Hanne K's verden sagde ...

Kære Nadia
:) Jeg håber, at du var kommet på bedre tanker her til morgen ;)
De tomater har været fantastiske hele sommeren og jeg er næsten tomat-depri nu, hvor sæsonen er slut.
Kærligst Hanne

Anonym sagde ...

Pasta? Jeg ved godt, at man kan få pasta, der er formet som ris, men er det det du viser på første billede?
Eller er det snarere ris som du benævner pasta?
Mange ???-tegn om denne ret, men dine retter i det hele taget - de er værd at beskæftige sig med -
synes cep

Hanne K's verden sagde ...

Hej Cep

Tak for din kommentar :)

Ja, det er pasta formet som riskorn på billedet - Risoni.

Dejligt, hvis du kan finde inspiration her.

Hilsner Hanne