mandag den 8. februar 2010

Oksekødstærte i ny version






Jeg elsker simpelthen denne oksekødstærte og har lavet den utallige gange. Der er bare noget trygt og godt ved at vende tilbage til en kendt opskrift igen og igen. Og sådan er denne tærte.

Inspireret af Piskeriset, som i februar har sat sig for at udforske tærterne, fik jeg også lyst til tærte.

Men selv om det er rart at vende tilbage til det kendte, så eksperimenterede jeg lidt med tærten denne gang.

Den traditionelle opskrift kan ses her og nu får i den nye variant, som absolut ikke er dårligere.

Det blev en kæmpe portion .. med salat til, kan den godt mætte ca. 6 personer. Vi har i hvert fald haft mad til 3 dage.

Fyld:
700 g oksefars
2 store løg
1 fintsnittet porre
1 pakke bacon
3 fed hvidløg
1 porre
200 g søde cherrytomater
merian
1 tsk timian
1 bundt frisk basilikum
cayennepeber
salt
ca. 150 g blød Feta

Æggeblanding
6 æg
3 dl fløde
1 dl cremefraiche
1 dl mælk
salt, peber
1 pakke butterdej

Svits løg nogle minutter, tilsæt kød og bacon og svits til kødet er brunet. Herefter kommer porre, tomater og krydderier i panden og der smages til. Det må gerne være lidt stærkt. Lad gerne blandingen køle lidt af. Læg det på den forbagte tærtebund.

Feta i tern fordeles over kødet. Æggeblanding hældes over og lav evt. et gitter af butterdejsstrimler, som pensles med æg.

Bages ved 200 grader i ca. 35-45 minutter.

Server med f.eks. tzatziki eller en god let salat.

6 kommentarer:

LaChris sagde ...

Uhhh den ser lækker ud! Den vil jeg lave i næste uge!!!

Hanne's verden sagde ...

Hej LaChris
Du vil ikke fortryde .. den er himmelsk. Og versionen, hvor man bruger tomatpassata i æggemassen, det er heller ikke værst :o)

Jule Mig sagde ...

Ser vildt lækkert ud !

Nu ved jeg hvad Fruen skal købe ind til, til i morgen. En ret jeg laver med oksekød og butterdej. Havde helt glemt den !!!

Og din tærte skal også prøves en dag. Hvad smager det der miriam af ??

Hyggehygge
Marianne

Hanne's verden sagde ...

Hej Marianne

Dejligt med alle de idéer og inspiration man kan få rundt i blogland.

Svært at forklare smagen - men efter hvad jeg lige ved, er det vist en vild oregano. Men jeg synes ikke, at smagen er helt så "skarp"/gennemtrængende som oregano kan være. Ved ikke, om det hjalp lidt :o)
Hanne

Jule Mig sagde ...

Jo tak... så har jeg en ide om, hvad det er hen af at det smager, tror at det må indkøbes !

Hyggehygge
Marianne

Piskeriset sagde ...

Hihi, hvor er det sjovt - din oprindelige opskrift er blandt dem, jeg kraftigt overvejer at afprøve i denne måned! :-D