Det er ca mål, man må smage lidt efter, så den rammer den gode balance.
Dressing:
en sjat olivenolie
en sjat frugteddike (jeg brugte mango, men æblecidereddike vil også være godt eller blot lidt citronsaft)
en sjat agavesirup (anden sirup eller sukker)
en lille smule stærk chilisauce (eller frisk chili)
en smule chilipulver
havsalt
Salaten:
1 lille spidskål
1/4 mango
et lille bundt purløg
en lille klump god cremet Feta
et par spsk hjemmesaltede og ristede cashewnødder, mandler (eller evt blot peanuts)
Pisk dressingen sammen og smag den til.
Snit kålen fint og kram den lidt sammen i hænderne, så bliver den mere tyggevenlig. Skær mango i små tern. Bland dette godt rundt i dressingen og vend finthakket purløg i. Hæld op på et fad. Skær fetaen i tynde skiver og bryd skiverne i mindre stykker ud over salaten. Drys med de hakkede nødder.
Note: En perfekt forårs-/sommersalat til f.eks. grillet kylling eller fisk.
5 kommentarer:
uhm, den lyder skøn og sund Hanne og dejlige forårsfarver...
@Tante Sød
Jeg blev også helt glad af at spise den :)
Rigtig lækker salat. Jeg har prøvet at komme granatæblekerner i istedet for feta. Det kan også anbefales
@Anonym
Granatæbler kan jeg godt forestille mig vil være fint i - og pynter jo på en hver salat.
Jeg havde ikke lige mango, men anvendte istedet cantaloup melon. Det var super..
Super lækker salat :)
Send en kommentar