torsdag den 4. november 2010

Æbletærte med marcipan

Et sidste blogindlæg herfra, inden turen går til Tyrkiet - skal køre om en time. Vi skal med fly fra Billund kl 18 og så er der bare dømt ferie!! 
Jeg glæder mig helt, helt vildt. En uge med sol, sommer, masser af dans, sang og det hele sammen med gode venner og sjove folk. Det bliver SÅ godt.

3 til 9-døgnsudsigt

Tilbage til maden ... jeg gik i fælden ;) Piske, Eva fra Mumsfilibaba og flere andre bloggere har allerede hoppet på æble/marcipan-efterårsbølgen. Og ja, selvfølgelig må jeg også på den. Jeg fandt en opskrift på bloggen Valdemarsro, som så interessant ud. Så med udgangspunkt i den lavede jeg en æbletærte.

Fyld
175 g revet marcipan
2 store æg
1 dl fløde
2 spsk mel
2-3 spsk æblesirup

3 cox orange æbler
æblesirup

1 portion sød mørdej.
Forbag tærtebunden ca 10 minutter ved 180 grader.

Fyldet laves ved at røre revet marcipan med æg, fløde, mel og æblesirup. Hældes i den forbagte tærtebund.
Ovenpå lægges tynde skiver æble, som tilsidst dryppes med æblesirup.

Bages ved 175 grader ca 30 minutter.

Serveres med f.eks. cremefraiche rørt med kanel og æblesirup.

Note: Et godt punktum på vildtmiddagen!! Jeg er vild med marcipanfyld. Æble og marcipan er et godt makkerpar!!!

Nu må jeg lige ind at hoppe lidt på kufferten og fylde håndbagagen godt op ;o)

16 kommentarer:

foodfanatic sagde ...

Kære Hanne
Jeg har ikke været så aktiv her i bloggerverdenen den seneste uges tid, fordi jeg bruger så frygteligt lang tid på den konkurrence. Så smutter jeg lige herind, og du har lavet det ene vidunder efter den anden. Denne her tærte ser helt fantastisk ud. Marcipan og æbler - så bliver det næppe meget bedre.
Kh Nadia

Tanker skal der til sagde ...

Ummm den ser god ud !!!

Ønsker dig en dejlig ferie !!! Du siger lige til hvis du skulle lære en god country dans ikk ..

Hyggehygge
Marianne

Piskeriset sagde ...

Uhm! Det er helt rigtigt - æbletærte med marcipan er en sikker vinder ;-)

Rigtig god tur - håber at maden vil overraske positivt :-)

Signe sagde ...

Mmmm, mazarintærte, nu med æbler.
God ferie!

Tina Liel sagde ...

Hvor dejligt med sådan en ferie - ha en dejlig tur! Sikke en lækker tærte! KNUS♥

Eva Bagger sagde ...

hehe ;-)

Camilla sagde ...

Hej Hanne,

håber du får/har haft en god ferie :o)

Hold da op den ser lækker ud den æbletærte, den må jeg bestemt prøve en dag!

knus
Camilla

Sofie sagde ...

Hej:0)
Jeg sad og googlede "hjemmelavede" bolcher og endte her på din herlige blog:0)
Jeg har lavet det nogle gange nu og blev lidt træt af det fordi de nærmest mislykkedes. Efter ganske få dage klistre de totalt sammen og bliver nærmest "bløde". Har du oplevet det før? Måske du vidste nøjagtig hvad det skyldes? Tænkte om jeg pakkede dem for hurtigt?
Jeg skal bruge nogen til den weekend vi har 1. søndag i advendt, men tøt næsten ikke og lave dem nu i frygt for de bare smelter sammen igen.
Knus Sofie

Hanne's verden sagde ...

Kære Nadia
Kender det godt ... det er ikke altid, man kan være lige aktiv her.
Men tusind tak :) Krydser stadig fingre og håber for dig, at du vinder!!!
Og ja - det er et godt match med æble og marcipan.
Kh Hanne

Hanne's verden sagde ...

@Marianne, tak :)
Jeg giver lige lyd snart - Robbie McGowan Hickie havde et par gode danse med :)

Hanne's verden sagde ...

@Piske - ja, absolut en vinder!
Og nej .... desværre intet positivt ift maden i Tyrkiet :(

Hanne's verden sagde ...

@Signe - Tak, en helt fantastisk tur!

Hanne's verden sagde ...

@Tina - det har været super dejligt!

Hanne's verden sagde ...

@Eva ... Ja, hehe ;)

Hanne's verden sagde ...

Hej Camilla
Tak :) Det var en dejlig ferie.
Og tærten faldt i god jord.
Knus Hanne

Hanne's verden sagde ...

Hej Sofie
Dejligt at høre, at du kan lide bloggen.

Jeg synes ikke, at jeg har haft problemet med klistrede bolcher. Kun hvis de står åbne uden låg på.

Men jeg lader dem altid køle helt af, inden jeg putter låg på. Jeg opbevarer dem i plastikbøtter i køleskabet og der kan de sagtens holde sig 1 måneds tid eller lidt mere.
Jeg vender dem altid i en pose med ½ tsk flormelis og ½ tsk magnesiumtearat, som også hjælper med, at bolcherne ikke klistrer så voldsomt.
Derudover kan det også hjælpe at udskifte halvdelen af druesukkeret med glucose. Det giver både sprødere bolcher og hjælper også til at de klistrer mindre. Men massen bliver bare voldsom varm og de skal klippes hurtigere - så på den måde er det lidt mere besværligt at arbejde med.

Jeg håber, at du kan bruge dette til noget og at dine næste bolcher bliver en succes :)
Kh Hanne