I starten af ugen lavede jeg min egen müsli, men har ikke lige haft tid og overskud til at lægge opskriften på bloggen. Jeg har også rødvinsbraiserede svinekæber, som ligger klar til at blogge måske her i weekenden. Skal dog afsted til Hotel des Nordens lige om lidt til Fest i Farver - et linedance arrangement, som Dance All Over holder i dag ... glæder mig!
Tilbage til müslien. Da vi var på Schackenborg Slotskro, fik vi en dejlig og sprød müsli hver morgen oven på den allermest cremede yoghurt. Så jeg har siden tænkt, at jeg ville forsøge mig med at lave min egen … det blev så nu.
Det kan anbefales, det blev virkeligt godt. Og duften … uhmmmmmm, dejlig, dejlig!
Jeg brugte en blanding af honning og æblesirup til at riste i, man kan sagtens nøjes med honning eller en almindelig sirup.
Tørristet müsli
2 håndfulde grofthakkede mandler
1-2 håndfulde solsikkefrø
2-3 håndfulde speltflager
2 håndfulde havregryn
ca. 1½ spsk æblesirup
ca. 1½ spsk honning (eller undlad siruppen og nøjes med 3 spsk honning)
1 håndfuld kokosflager
1-2 håndfulde tørrede blåbær, tranebær, rosiner eller lignende
Bland mandler, solsikkefrø, speltflager og havregryn – tørrist på en pande i nogle minutter, til blandingen begynder at dufte ristet. Tilsæt honning og sirup, bland grundigt og rist yderligere et par minutter.
Hæld nu på en bradepande med bagepapir. Bland med kokosflager og sæt nu i en 200 grader varm ovn i 5-10 minutter. Hold øje – kokosflagerne skal blot lige begynde at få en smule farve.
Tag ud af ovnen, bland med tørret frugt og lad køle af, før blandingen hældes på et glas med låg.
Drys på græsk yoghurt, almindelig yoghurt, a38 eller andre surmælksprodukter.

6 kommentarer:
Kære Hanne
Det lyder virkelig lækkert, det gad jeg godt, så nu vil jeg tjekke om jeg har det hele hjemme.
God fornøjelse i dag.
Knus
Vibeke
Ummm det er bare så lækkert med en god gang müsli på græsk, og så lige lidt honning ummm
Rigtig god fornøjelse med dansen.
Hyggehygge
Marianne
Mums!
Tusind tak for sidst :-)
Jeg nåede lige præcist at blive færdig med maden til gæsterne kom.
Jeg fik store roser for din kartoffelrösti, feta-bøfferne og en Hanne inspireret avokado/tomat salat...
Kære Vibeke
Tak - det var en skøn dag med dans og mange grin:o)
Jeg er blevet müslifan - så håber også, at det falder i din smag.
Knus Hanne
Hej Marianne
Ja, det er guf:o)
Jeg havde en skøn danseaften - Fest i Farver er virkeligt et godt arrangement... god dans, god mad, god gæsteinstruktør og masser af hygge.
Det var Charlotte Macari - kender du hende? Sikken et livsstykke.
Ha' en dejlig søndag.
Hanne
Hejsa Tine
Selv tak - det er nu hyggeligt lige at møde de gamle fra Borgerservice Social Blå;o)
Dejligt, at der var succes med maden:o) Den rösti er bare god ... og nem.
Knus Hanne
Send en kommentar