søndag den 8. juli 2012

Estragonsalt

Det er lige nu, man skal sørge for at gemme nogle af havens vidunderligheder til den mere mørke tid. Jeg har haft gang i en del forskellige projekter - små projekter, som hver for sig ikke tager ret lang tid at lave, men som gør én himmel henrykt vinteren over.

Jeg er helt fantastisk vild med estragon ... sikkert fordi, at det smager af bearnaisesauce!

De sidste par år har jeg lavet denne estragonsalt, som er meget anvendelig. Jeg bruger den i cremefraichedressing sammen med lidt hvidvinseddike, skalotteløg, salt og peber - og så har man en slags kold bearnaise. 
Ovnstegte kartofler drysset med saltet er efterhånden også en klassiker her. 
En kollega fik et lille glas, og hun fortalt, at det smagte skønt at bruge i kogevandet til nye kartofler.

Det er såre simpelt. Man plukker en ordentlig bunke estragon, skyller det godt, tørrer det (dette gøres f.eks. nemt i en salatslynge).

Jeg fik 100 g estragon ud af bunken.
Bladene puttes i en minihakker eller lignende sammen med 400 g groft salt.
 
Efter en tur hakkeren får man dette super, forårsgrønne salt. Som jeg tørrer i ovnen ved ca 75 grader med 15 minutters interval til saltet er tørt. De første par intervaller har jeg ovndøren til at stå på klem.
Gem nu i nogle glas og du har estragonsmag for fuld udblæsning i mange måneder.

17 kommentarer:

Tante Sød..og den sure øko-citron... sagde ...

ih, jeg er osse bare vild med netop estragon.... du har nok ret i det med bearnaisen!!! Kan man spise bearnaise til sin morgenmad her om lidt??????

Hanne K's verden sagde ...

@Tante sød ... Dét kan man - er jeg sikker på!!! Bon appetit ;)

Home by Bianca sagde ...

Sikke da en skøn idé! Dejligt når man kan nyde sommeren lidt længere :)

Hanne K's verden sagde ...

@Bianca,
Ja, det er netop det.
Ha' en dejlig søndag.

Anonym sagde ...

Nej hvor er det fint og lyder lækkert - jeg var desværre ikk den heldige kollega :) men hvor finder man lige estragon..?

Hanne K's verden sagde ...

@Anonym
:)
Jeg har det i haven. Ved ikke, om man kan være heldig at finde det hos nogle grønthandlere. Det bedste vil nok være at forhøre sig hos havefolket, om man kan tigge en bunke.

Piskeriset sagde ...

Vores krydderurter har holdt fest og ballade, mens vi har været sydpå, så det kan være, jeg skal lave en gang krydderurtesalt for at planterne ikke skal vokse mig over hovedet :-D

Tak for inspirationen!

Hanne K's verden sagde ...

@Piske,
Ja, det er helt vildt, som det gror. Det er dog også en skøn fornemmelse bare at kunne klippe sig nogle ordentlige bunker.
:)

foodfanatic sagde ...

Kære Hanne
Alene synet af det bundt estragon, gør mig glad. Er det fra egen have? Hvis, så er jeg altså dybt misundelig :)
Kh Nadia

Hanne K's verden sagde ...

Kære Nadia
Ja, det er fra egen have. Det er helt, helt vildt som krydderurterne bare vokser og breder sig. Det er virkelig lige til at blive glad af.
Kh Hanne :)

Unknown sagde ...

Syndens det lyder godt men er det ikke for meget salt forhold til krydderurt der kommer i ??

og vil lige høre har du prøve at gøre det med andre krydderurter ??

det er fordi jeg tinge måske jeg ville prøve med noget organo

Hanne K's verden sagde ...

Hej Peter
Du kan jo prøve dig lidt frem. Saltmængden passede perfekt med estragonen - og det er blevet en salt med utrolig stor estragonsmag. Du kan også se på billederne, hvor intens farven er.
Hilsner Hanne

by Busk sagde ...

Hvor er det bare en god idé, den skal jeg lige huske til sommer når haven er fuld af estragon :-)

Kig evt. forbi min blog jeg har gang i en give away
http://bybusk.dk/2013/04/06/fodselsdags-give-away/

Hanne K's verden sagde ...

@by Busk
Det må du gøre - jeg har stadig noget tilbage og det smager fortsat kraftigt af estragon og farven holder også.
Jeg kigger forbi :)

sunin sagde ...

Hej Hanne K

Min estragon er vokset "en halv meter" her i sommerferien og jeg fandt heldigvis din opskrift, der ser rigtig lækker ud, da jeg søgte på "estragonsalt".
Vil straks lave det i morgen...

Et spm.
Har du gode erfaringer med hvad der går godt at blande af krydderurter?
Jeg har pt. i haven - i rigelige mængder... ; estragon, timian, rosmarin, persille.

Tak og fortsat god sommer.

/sunin

Hanne K's verden sagde ...

Hej Sunin
Håber, at du fik lavet en skøn estragonsalt. Jeg er nærmest afhængig, så skal vist have lavet endnu en portion, så der er til hele vinteren.
Jeg blander gerne timian, salvie, oregano, rosmarin og persille sammen - eller blot et par af dem sammen. Jeg tænker på dem som "italienske krydderurter" og synes, at de går godt sammen.
Estragon bruger jeg sjældent sammen med andet end f.eks. purløg eller skalotteløg.
Mange hilsner Hanne

Anonym sagde ...

Hej Hanne hvordan med interval tager du det ud og lader køle af så ind igen eller hvordan