mandag den 14. maj 2012

Rabarberis


En sød og forsommerlig rabarberis med en svag lyserød farve og skønne vanillekorn. Selv min mand (som helst holder sig til vanilleis) roste isen, det må alligevel være lidt af et kvalitetsstempel.

Jeg kiggede hos Klidmoster og log mig inspirere af hendes rabarberis. Hvad skulle jeg dog have gjort, hvis hun ikke havde delt alle sine isidéer baseret på kondenseret mælk? .. Men det hun deler gerne og jeg er hende dybt taknemmelig!! 

Rabarberis
220 g rabarber
2 dl vand
½ stang vanille
Simrer til rabarberne er helt møre, pureres med en stavblender til mosen er helt fin.

4 dl rabarbermos
1 ds kondenseret mælk
marv fra ½ stang vanille
3 dl kaffefløde, 12%
2 spsk citronsaft
Alle ingredienser røres godt sammen. Smag til med citronsaft, hvis du synes, at isen er for sød.
Frys i ismaskine - eller i en form i fryseren, hvor der røres godt igennem ca hver ½ time, indtil cremen er som softice.

Note:
Sød og med en lille smule syre fra rabarber og citron. Konsistensen er cremet og præcis, som is skal være.

14 kommentarer:

Malou Klidmoster sagde ...

Kære Hanne

Aww, hvor er du sød :-)

Totalt lækker version - blev den lige så cremet som 'de andre' med kaffefløde? Jeg overvejer nemlig at begynde at skære lidt i fedtprocenterne. For sommeren er jo på vej, og med den MASSER af is :-D

Knus
Malou

Piskeriset sagde ...

Hanne, hvornår er det, at vi to skal giftes, og du derefter laver mad til mig hver dag? Jeg lover at have gode bordmanerer HVER dag :-D

Annika sagde ...

God ide med kaffefløden.
Til mig selv kan jeg godt finde på at bruge sødmælk (fra Osted Mejeri), den bliver hårdere men også noget lettere (har ikke udregnet hvor meget).

Hanne K's verden sagde ...

Kære Malou
:) - Jeg mener det!!

Ja, den bliver lige så cremet. Og jeg kan egentligt bedre lide smagen. Altså fløde er lækkert .. men i is kan jeg ofte bedre lide den lidt "lettere" smag. Lavede fornylig vanilleis, som jeg plejer med fløde og kond.mælk, hvor jeg synes, at man fik sådan en fedtet fornemmelse i munden.

Åh ja, vi glæder os over, at issæsonen er over os.
Knus Hanne

Hanne K's verden sagde ...

@Piske,
Du siger bare en dato ;) (der er dog lige et par skilsmisser, som så først skal ordnes ;D )

Hanne K's verden sagde ...

@Annika,
ja, jeg synes, at is lavet på fløde kan være lidt for meget. Fløde er fantastisk til mange ting, men mht is er jeg mere til de mælkebaserede typer.
Har du brugt sødmælk i versioner med kondenseret mælk? Jeg har kun prøvet det i gelato-variationer.

Annika sagde ...

Hanne: Yeps, kondenseret mælk + sødmælk (og en enkelt gang let).
Synes den bliver lidt hårdere og smelter hurtigere, måske bare mig der er sær, men jeg kan heller ikke lide den der 'gnalder' følelse i munden af fløde som man let kan få af fløde-is.

I dag skal jeg lave en speciel-version af 'min' dooley-is til min bror.
Han ELSKER hvid chokolade, mens mørk spytter han ud :(
Så i dag bliver fylder ændret til kiks, mandler og hvid chokolade, evt crunch.

Der skal jo være fordele ved at skulle passe hus og hunde når man åbner fryseren. Og der ER ikke plads egentlig, da der pt står 5 beholdere med is :( (skabsfryser med 3 skuffer)

Hanne K's verden sagde ...

@Annika,
Det lyder lækkert med den dooleyis - kan ikke lige spotte den på din blog, men måske det bare er mig :)
Jeg tror egentligt også, at jeg har haft samme oplevelse ift, når jeg bruger mælk - i hvert fald ift, at det smelter lidt hurtigere.
Gnalder-følelse .. hehe, god beskrivelse!

Det Lyseblå Køkken sagde ...

Årh.... Lækkert ser det ud, kære Hanne. Både is og tærte. Muuuums :-)

Is med kondenseret mælk ( især hj.lavet kondenseret mælk af slagsen ;-) ) er godt.

Nu har jeg kendt kondenseret mælk i godt og vel nogle og tyve år. Det er meget brugt i bl.a. Sydamerika. Jeg har en fantastisk Chilensk kogebog hvor der også er opskrifter på bl.a. is og andre desserter med kond. mælk. Jeg elsker den bog.

Spiser jo meget sjældent is men er nu glad for vores nyindkøbte ismaskine. Eller rettere - ungerne er glade for den ;-) Og har jo også fået lavet et par velsmagende udgaver ( som du har set )

Kh
Maj

Annika sagde ...

Må indrømme at jeg har ikke tid til min blog :$

Men erstatter blot de 3½dl med vand + 3/4 dl dooley (+/-).
Når isen er ca færdig ryger der lidt hakkede nødder (mandler for tiden blot), hakket chokolade og 4-6 digestive eller andet kiks som knas.

Server gerne i ½ melon og frugt-kugler i bedste 80er/90er stil ;)

Hanne K's verden sagde ...

Kære Maj
Tak :)
Jeg skal helt sikkert også prøve at lave min egen kond. mælk på et tidspunkt. Men indtil videre fungerer det fint med dåserne - og det er så super nemt.
Kh Hanne

Hanne K's verden sagde ...

@Annika, tak for opskrift - det må jeg prøve en dag!

Thit sagde ...

Hej Hanne K. Jeg har nu prøvet at lave denne rabarberis, men konsistensen var ikke en succes. Pga Aaaalt det vand i opskriften blev den meget krystaliseret og der gik over en time før man bare kunne lave noget der mindede om kugler af det. Er det kun mig der har det problem? Jeg tænker at lave isen med meget mindre vand næste gang, da det vel ikke er nødvendigt?

//Thit

Hanne K's verden sagde ...

Hej Thit
Det er jeg da virkelig ked af at høre. Jeg ville prøve at lave isen med lidt mindre vand næste gang. Jeg havde slet ikke problemer med krystallisering .. måske vandmængden i rabarber kan være meget forskellig?
Håber, at du har bedre held med det, hvis du forsøger dig igen.
Mange hilsner
Hanne