søndag den 7. marts 2010

Hjemmelavede trøfler / romkugler

Ikke specielt dekorativt ... men uhmmmm, hvor det smager godt ;o)
Jeg har siden jeg bagte mudcake haft nogle kagerester i fryseren. I dag fik jeg tid til at lave trøfler.
Super nemt og hvor det smager af barndom.

Mudcaken er særdeles velegnet, da den er skøn og intens i smagen. Men ellers kan man jo tilføje lidt god kakao, hvis kageresterne er knap så smagsfulde.

Jeg havde også en rest chokolade smørcreme i fryseren - så det var meget nemt at gå til.

Jeg formede til små kugler, da det er en kraftig sag, så jeg synes, at de er bedst som små mundfulde.

Ca. 50 små trøffelkugler
Ca. 450 g kagerester
4 spsk chokoladesmørcreme
2-3 spsk mørk rom

Farvet krymmel.

Kageresterne køres i foodprocessor sammen med blød smørcreme og rom til en ensartet masse.
Rulles til små eller store kugler som dækkes med krymmel.
Måske vil det være en god idé at gøre massen lidt mere lind med lidt mere smørcreme. Det var lidt svært at få krymmel til at sidde fast. Men det er jo en smagssag, hvor klæg man ønsker dejen.

Nemt … og her kan jeg virkelig se et formål med at bruge rester!!! ;o)

26 kommentarer:

Mig sagde ...

Har også kage rester i fryseren... Måske jeg skulle se at få prøvet den opskrift !!!

Hyggehygge
Marianne

Piskeriset sagde ...

Hjemmelavede romkugler er bare så godt! Desværre kræver det, at man har kagerester, og hvor tit sker det lige?! :-D

Anonym sagde ...

Hej Skriegbaum,

Vil bare sige tak for trøflerene, det smagte himmelsk.

Hanne K's verden sagde ...

Hej Marianne

Ja, skynd dig, skynd dig - smager SÅ godt!
Hanne

Hanne K's verden sagde ...

Piskeris, de er så gode, at man med god samvittighed kan bage en ny kage bare lige til dette formålo ;-D!!!

Hanne K's verden sagde ...

Anonym..... Skravitha, mon det er dig;o)
Velbekomme - det var en fryd at give dig dem!

Hygge-Strik sagde ...

Tak for opskriften, hvor kunne jeg godt lige spise et par stykker nu:-)

Hanne K's verden sagde ...

Bebiana ... ja, jeg ærgrer mig også over, at der ikke er flere!
Tror jeg må bage mig en hel mudcake ... bare til trøffelformål ;o)

Kristian sagde ...

Så gik jeg lige i barndom her, Hanne.

Kan ikke mindes hvornår jeg sidst har smagt trøfler, andet end engang i 3 klasse, hvor en elevs mor havde lavet dem, fordi hun var bager. Total retro, især med konfettien. Arj lårve it!

Hanne K's verden sagde ...

Hej Kristian

;-D Ja, total retro og nostalgi! Men de smager noget bedre end dem fra bageren ... mudcake er jo ikke så ringe og der er ingen elasktikker elle andet guf i ;-)!

Anonym sagde ...

Mums og savle savle! Skønne små lækrerier....Mudcake, den MÅ jeg altså prøve en dag...SNART :O)

Vibeke sagde ...

Kære Hanne
Efter kommentarerne at dømme, burde man vist tage sig sammen til at prøve, jeg har altid holdt mig fra bagerens trøfler, du ved, det der med at vide hvad de består af, men hjemmelavet kan vel ikke gå helt galt.
Knus
Vibeke

Tina Liel sagde ...

Sikke en god opskrift - de andre jeg har set har nogen gange nogen mystiske ingredienser ;-) KNUS♥

Hanne K's verden sagde ...

LaChris - ja, det må du. Men pas på: STÆRKT VANEDANNENDE!!!! ;O)

Hanne K's verden sagde ...

Hej Vibeke
Ja, du skulle tage at prøve det. Netop fordi man her ved, hvad der er i:o)
Knus Hanne

Hanne K's verden sagde ...

Hej Tina

Ja, jeg har også set nogle med mystiske ting i ... Men overvejer godt nok at prøve at lave nogle med lidt hjemmelavet hindbærmarmelade. Men ved ikke helt, hvordan det vil fungere.
Knus Hanne

Pernille på 1. sagde ...

De ser rigtig lækre ud dine romkugler, jeg har bare aldrig kagerester :) men flotte det er de - mums
Knus

Linebinevaskemaskine sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Mig sagde ...

Ummm de er bare så gode, men sjovt for jeg tænkte også på at "smide" en ske hindbær syltetøj i næste gang...

Har helt lyst til at bage en kage bare for at lave dem.... hihihi

Hyggehygge
Marianne

Anne sagde ...

Hvor sjovt. Jeg har næsten også lige lavet trøfler af resterne fra min skildpaddebrownie. Dog puttede jeg en spsk. kakao i, da jeg godt ville ha en lidt mere intens kakaosmag og så bruger jeg gerne hindbærmarmelade som "bindemiddel". Jeg synes det giver kuglerne en lidt mere syrlig/frisk smag som opvejer den søde smag af kage og kakao...

Jeg bruger vist primært hindbærmarmelade fordi jeg ikke tænkte over, at der var flere muligheder. Har jo arbejdet i 3 forskellige bagerier engang, og der brugte de altid hindbær, så jeg kopierede bare deres måde at lave det på:-)

Anonym sagde ...

Hej Hanne.
Jeg står og skal lave disse ned til vuggeren men aner virkelig ikke hvad chokoladesmørcreme er, kunne du mon give en opskrift på det?
1000 tak for hjælpen

Hanne K's verden sagde ...

Hej Anonym
Jeg håber ikke, at det er for sent.
Du kan se en opskrift her:
http://www.kageteenageren.com/2010/03/chokoladesmrcreme.html

Men du skal nok kun bruge en lille del af denne opskrift. Men det kan frysers, så du har til en ny portion romkugler en anden dag.
Mange hilsner
Hanne

Pille sagde ...

Mmmm, dem tror jeg altså jeg vil lave her en af dagenem har nemlig en omgang chokoladekage i fryseren, og har noget chokolade smørcreme i køleren, så det må jo fint kunne bruges.. Mums hvor ser de bare gode ud altså..

Hanne K's verden sagde ...

@Pille, PAS PÅ - de er absolut vanedannende. Men det lyder til, at du MÅ lave dem. Og ruller du dem lidt aflange, så kan du jo bruge undskyldningen, at det er påskeæg!! Og dem skal man jo have et vist kvantum af disse dage!!! :)

Lene Rosiak Vilandt sagde ...

Hej Hanne.
Linket til smørcreme virker desværre ikke, kan man se opskriften andre steder?

Hanne K's verden sagde ...

Hej Lene
Beklager - det jeg vil gøre, næste gang jeg laver trøflerne, er at røre et par spsk blødt smør sammen med 3-4 spsk flormelis, ½ spsk kakao.
Beklager det sene svar :)
Hilsen Hanne