søndag den 16. februar 2014

Kyllingebryst på italiensk

Det går pludselig op for mig, at jeg ikke har en af min yndlingsretter på bloggen. Denne ret er en eksplosion af italiensk velsmag - basilikum, persille, rødvin, hvidløg, citron, porre, tomat og ost. Det er en god kombination!!! En meget simpel ret, men hvor de forskellige smagsindtryk går op i en højere enhed. Og sammen med hjemmelavet pasta - ja, så bliver det ikke meget bedre!

Jeg ved ikke, hvor opskriften til retten kommer fra, men muligvis fra en tilbudsavis for mange år siden. Jeg synes, at jeg kan huske, at min mor havde et udklip med opskriften på.

Kyllingebryst på italiensk
6 kyllingebryster
en klat smør
2 dl rødvin
3 store porrer
1 bundt frisk basilikum
100 g blødt smør
persille
4 fed hvidløg
saft fra ½ citron
2-3 store tomater (evt et nip sukker)
salt, peber
3-4 dl mellemlagret fed ost
Brun kyllingebrysterne i smør på en varm pande. Krydr med salt og peber. Læg kyllingen i et smurt, ovnfast fad. Kog panden af med rødvin og hæld vinen over kyllingen.

Rør blødt smør med persille, knust hvidløg og citronsaft.

Damp porreringe i 2 min i saltet vand. Hæld vand fra og overbrus med koldt vand.
Skær tomaterne i skiver og hvis det er kedelige, vintertrætte tomater - så giv dem et drys sukker.

Fordel smør over kyllingen, drys med basilikumblade og fordel porren herover. Tomatskiver lægges øverst og der drysset med et ordentligt lag revet ost.

Sæt fadet i ovnen ved 220 grader i ca 20 min. Evt. grill et par minutter til sidst, hvis osten ikke er gylden.

Server med hjemmelavet pasta ... eller anden god pasta.
 

 

 

 


Pastaen lavede jeg af
200 g fin durummel
200 g italiensk hvedemel, Tipo 00
4 store æg
Og så skal der bare æltes i mindst 20 minutter.
Tørring af pasta

Note: Smager så englene synger!!!

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det ser super godt ud, det vil jeg bestemt prøve :-)

Hanne K's verden sagde ...

@Anonym
Du vil ikke fortryde! Det er SÅ godt :)

Prikker i luften sagde ...

Det ser fantastisk ud, lige hvad jeg vil lave til en pigeaften på torsdag, tak for opskriften:-)

Hanne K's verden sagde ...

@Prikker i luften
Håber, at det blev vellykket!! :)

Freja sagde ...

Sikke en fin blog! :)