tirsdag den 26. november 2013

Luftige fuldkornsboller med sprød skorpe

Der er ikke noget mere hyggeligt og skønt end duften og smagen af nybagt brød. Nogle gange kan lysten komme over én, hvor man ikke kan vente på, at dejen langtidshæver. Disse boller smagte fantastisk, selv om de kun fik 1½ times hævning. Luftige inden i, med en sprød skorpe og en mild smag af havre.

Luftige fuldkornsboller med sprød skorpe
3 dl skyr
5 dl vand, varmt
1 pk gær
2 spsk honning
25 g smør
2 spsk olivenolie
1 dl solsikkekerner
1  dl havregryn, finvalsede
2-3 dl bornholmsk fuldkornsmel
1 dl fuldkornsdurum
3 tsk Maldon Seasalt
Hvedemel med højt protein indhold f.eks. svensk Vetemjöl Special eller italiensk Tipo 00
Bland skyr og varmt vand, så væsken bliver lunken. Rør gæren ud heri. Honning, smeltet smør, olivenolie og solsikkekerner røres i sammen fuldkornsmel og durummel. Salt tilsættes og der æltes hvedemel i indtil dejen er passende. Ælt i røremaskine mindst 15 minutter. Hæld dejen i en oliesmurt skål og hæv et lunt sted i mindst 1 time. Hæld forsigtig ud på et meldrysset bord, undgå at slå luften ud af dejen. Skær med en stor spartel dejen i passende stykker, sæt bollerne forsigtigt over på en bageplade med bagepapir. Efterhæv et lunt sted i endnu en halv time.
Varm ovnen til 250 grader. Sæt bollerne ind og skru ned til 225 grader og bag i 12 minutter - skru op til 250 grader igen og bag yderlig i ca 4 minutter, til bollerne er gyldne.

Note: Den lange æltetid og varsom behandling af dejen, når den skæres ud i passende stykker er tricket bag, at disse boller bliver fantastiske.

4 kommentarer:

Tante Sød..og den sure øko-citron... sagde ...

De ser dejlige ud Hanne, dem vil jeg prøve, selv om jeg jo nok bager på Samsø Mel:-)

Hanne K's verden sagde ...

@Tante Sød
Er sikker på, at Samsø mel gør det lige så godt!!! :)

foodfanatic sagde ...

Kære Hanne
De boller lyder vildt lækre. Jeg synes, at det lyder spændende med skyr i. Jeg har selv brugt ymer og andre surmælksprodukter i bagværk, hvor jeg synes, at det giver et dejligt "saftigt" resultat. Endnu en dejlig opskrift fra din hånd.
Kh Nadia

Hanne K's verden sagde ...

Kæreste Nadia
Tusind tak :)
Surmælksprodukter er nærmest et must i bagværk.
Kh Hanne